This gadget loads the event details dynamically via code in global javascript. Do not remove.

Intelligent madplan der udnytter online-supermarkedernes logistik, til at levere aftensmad direkte til kunderne, Aarhus - SPRINGBOARD®

  • 19 Dec 2018
  • 13:00 - 16:00
  • Kvist & Jensen, kl 13:00 til 16:00 pa Marselis Blvd. 173, 8000 Aarhus C
  • 15

Registration

  • Sidste tilmeldingsfrist er: Torsdag den 13. december 2018
  • Sidste tilmeldingsfrist er: Torsdag den 13. december 2018

Registration is closed


Fokus: Forretningsudvikling

Punkter til sparring

- Go to market strategi

- Strategiske samarbejdsaftaler

- Vækststrategi og skalerbarhed


Branche: Internet, App, Fødevarer

Udviklingsstadie: Proof of Concept


Salg af madplaner gennem et månedligt abonnement på 79 kr. Gennem virksomhedens app kan kunderne med ét klik tilføje alle varerne til indkøbskurven hos online-supermarkederne, som også leverer varerne. Opskrifter medfølger digitalt.

Værdi:

- 40% billigere end en måltidskasse

- Levering til døren

- Sunde økologiske måltider

- Begrænset madspild

- Mindre tid i køkkenet – pga. rester


Kompetencer

Afsætning & Distributionskanaler

B2B

B2C

Digitalisering

Distributionskanaler

Finansiering & Kapitalrejsning

Forretningsudvikling

Innovation (forretning, marked, produkt, proces)

Kommunikation

Konceptudvikling

Organisationsudvikling

Partnerskaber

Strategi og vækstplaner


______________________________________________

Idégrundlag

Virksomheden tilbyder en service, der er en blanding mellem en madplan og en måltidskasse. Vi laver en sund og økologisk madplan til fem dage og finder derefter alle råvarerne hos de forskellige online-supermarkeder.

Vi udnytter online-supermarkedernes logistik (eksempelvis Nemlig, Osuma, REMA1000 og Coop Mad) til at få leveret varerne direkte til kundernes dør. Men fordi vi er gode til at lave ”intelligente madplaner” kan vi holde prisen nede på et niveau der er 40% under måltidskasserne (Aarstiderne, Retnemt, Skagenfood mv).

Det gør vi ved at optimere råvarerne så meget som muligt. Eksempelvis kan vi benytte gulerødder i aftensmaden både mandag og torsdag for undgå madspild og derved lavere priser.

Forretningsmodel, kunder, markedet, konkurrenter

Forretningsmodel:

Abonnementsordning hvor kunderne betaler 99 kr. hver måned eller 237 kr. hvert kvartal. Kunderne kan tilmelde sig på vores hjemmeside og vi har også en web-app så man kan have opskrifterne med i køkkenet på mobilen.

Kunderne:

-Børnefamilier.

-Par med gang i karrieren.

-Travl hverdag.

-Købestærke.

-Bevidst om kvalitet og økologi.

-Økonomibeviste.

Markedet:

-100.000 er faste brugere af måltidskasser i DK

-Måltidskasserne omsatte for 800 mio. i 2016.

-Hver tredje i Region Hovedstaden køber dagligvarer på nettet

-Aarstidernes nettoomsætning i 2017: 672 mio kr.

-Nemlig omsatte for 794 mio. kr. i det seneste 10 måneders regnskab

Konkurrenter:

-Måltidskasser: Aarstiderne, Retnemt, Skagenfood mv.

-Online-supermarkeder: Nemlig, Osuma, REMA1000 og Coop Mad

-Madplanservice: Mambeno.

Vækstpotentiale/mål

Virksomheden vil gerne kapre 5% af måltidskassemarkedet, dvs. 5000 kunder i DK. Vi ser også muligheder for at gøre konceptet internationalt. Eksempelvis er Amazon Fresh en mulighed eller andre store online supermarkeder i Europa, USA eller kina.

Derefter kan der senere tænkes i en exit eksempelvis til et af online supermarkederne eller en måltidskasseudbyder.

Ledelse og team

Stifteren har flere mindre startups bag sig. Han har deltager i et internationalt acceleratorprogram og senest arbejdet som manager i et iværksættermiljø. I dag arbejder stifteren i et deltidsjob i en større organisation der arbejder med at udbrede entreprenørskab indenfor uddannelsesområdet. Sideløbende med jobbet har stifteren udviklet virksomheden. Der er lige nu ikke andre end stifteren – indtil nu er der blevet anvendt freelancere til opskriftudvikling og programmering.

Bestyrelse (evt. behov for bestyrelse, drøftelse af bestyrelse og bestyrelsesopgaver m.v.)

Der er ingen bestyrelse men et advisory board er ønskelig.

Økonomi/finansiering

Der har været udgifter til udvikling af ”klik-og-tilføj-til-kurven” funktionen samt mindre lønudgifter til udvikling af opskrifter. Alt hvad der hedder hjemmeside, abonnementssystem, email-system, markedsføring mv har stifteren selv udviklet.

Fremadrettet er der hovedsageligt omkostninger til markedsføring. En såkaldt ”sales-funnel” er ved at blive færdigudviklet. Hvis der senere skal satses på B2B skal der ressourcer til denne opgave. Ligeledes ved internationalisering.

Status på udviklingsstadie (ift. produkt, marked, finansiering mv.)

Services er færdig og tilgængelig online. I august-september har 70 personer prøvet konceptet og vi har løbende justeret og finpudset. Fra november står konceptet mere helstøbt og vi er klar til et større fokus på markedsføring fremfor udvikling. Da der ikke er de store omkostninger kan forretningen godt køre på lavblus i et stykke tid, men vi vil gerne hurtigt fremad og derfor vil det være nødvendigt med kapitalfremskaffelse for at nå målene i DK og internationalt.

Spørgsmål til panelet

-Go to market strategi. Hvordan bliver vi synlige og får flere kunder?

-Hvordan etableres strategiske samarbejdsaftaler med online-supermarkederne?

-Hvad er vækststrategien efter proof of concept i DK? Internationalisering?

-Hvordan skaleres forretningen?

-Bør der tænkes i nye/flere produkter? Eksempelvis en fuldautomatiseret løsning så kunderne ikke selv skal bestille. Eller flere madplaner, madpakker mv.

-Er der muligheder indenfor B2B? Eksempelvis virksomheder der tilbyder medarbejdere madordninger.

-Kapitalfremskaffelse: Ja/Nej. Hvornår? Hvordan?


CONNECT Denmark — Ryesgade 106 A, 3.tv, 2100 København Ø — Telefon: +45 24 27 07 07 — E-mail: connect@connectdenmark.com — Sociale platforme:
Powered by Wild Apricot Membership Software