, ,
This gadget loads the event details dynamically via code in global javascript. Do not remove.

Kreative virksomheder søger sparring på forretningsudvikling, KBH - Pitch-Springboard

  • 30 Nov 2017
  • 12:00 - 17:00
  • Københavns Erhvervshus, kl 12:00 til 17:00 pa Nyropsgade 1, 1602 København V
  • 4

Registration

  • Sidste tilmeldingsfrist er: Mandag den 20. november 2017

Registration is closed


CONNECT Denmark inviterer til paneldeltagelse på PITCH-Springboard, torsdag den 30. november 2017, kl. 12.00 til 17.00.


Virksomhederne i sparring

Der er tale om 6 kreative virksomheder som alle er relativt små målt på omsætning, indtjening, medarbejder, mv. Panelerne skal give hands-on sparring på hvordan virksomhederne kan geares.


Resume af virksomhedsprofiler

6 virksomheder - 1 time pr. Springboard, i 2 spor separate spor. Der er pt. 4 virksomheder tilmeldt og vi forventer at have 6 styks klar til sparring.

Panelet skal give konkret sparring til udvikling af virksomhederne under hensyntagen til at de alle 6 har begrænsede ressourcer (medarbejdere, økonomi, mv.).


Virksomhed 1:

Virksomheden har tre produktlinjer: 1) Børnetøj og sko, 2) Kvindetøj og sko og 3) En serie af økologiske fødevarer importeret fra Tunesien. Tøjet er eget design og sælges fra to egne butikker på København Ø samt engros. Fødevarerne sælges fra den ene af de to butikker og sælges engros (blandt andet til Aarstiderne)

Udfordring: Panelet skal diskutere og finde løsninger på hvordan man reducerer kompleksiteten i virksomheden, således den kan geares og vokse organisk eller via fremmedfinansiering.


Virksomhed 2:

Virksomheden har to produktlinjer: 1) Herretøj og 2) Kvindetøj. Tøjet er eget design og sælges på nuværende tidspunkt kun fra egen webshop. Manglen på en fast og kvalificeret producent har medført udskydelser på kommende produktudgivelser, her ligger der en udfordring i at finde den helt rigtige producent.

Udfordring: Panelet skal diskutere 1) Udfordringer og mulighederne ved etablering af en retail-butik i eget navne, 2) Optimering af ekstern produktion og 3) Udvælgelse af distributionspartnere internationalt.


Virksomhed 3:

Virksomheden laver tøj til den elegante gentleman, deres kollektion omfatter jakkesæt, skjorter, sko, slips og butterfly. Varerne sælges i pakker, så jo mere der købes, desto bedre pris opnås. Alt er egen produktion med direkte kontakt til leverandørerne, så deres priser er lavere end markedsprisen. Produkterne sælges fra butikken, webshoppen og ved virksomhedsbesøg, med denne fordeling, 90%, 9%, 1%.

Udfordring: Panelet skal diskutere 1) Skalering af virksomheden ift salg, 2) Etablering af bestyrelse/advisory board.


Virksomhed 4:

Virksomheden sælger luksustøj til kvinder. Små mængder produceres i egen systue i Danmark, som også laver tøj på mål som specialbestillinger. Større produktioner outsources. Tøjet sælges primært fra egen butik (Kbh. K) samt online og gennem eget netværk. Virksomheden har et meget stærkt netværk indenfor kendisverdenen, og opnår løbende eksponering af produkterne på TV og sociale medier, ligesom tøjet ofte er med i diverse modeblade. Omsætningen drives af stamkunder samt stylister til TV og film. Omsætningen er stigende, men det går langsommere end ønsket, og virksomheden har kapacitet til at sælge væsentlig mere, end den gør i dag. Der kommer p.t. 1-2 nye stamkunder til om måneden.

Udfordring: Panelet skal diskutere 1) Hvordan kan virksomhedens salg geares uden der skal foretages væsentlige investeringer.


Branche: Kreative virksomheder (tøj, sko, mode)

Stadie: POC / POB


Kompetencer

B2B

B2C

C2C

Forretningsmodeller

Forretningsudvikling

Strategi

Finansiering/kapital


Tidsplan for Pitch Springboard

12:00 - 12.45: Frokost (sandwich)

12.45 - 13.00: Intro

13.00 - 14.00: Virksomhed 1

14.00 - 15.00: Virksomhed 2

15:00 - 15:20: Pause

15:20 - 16:20: Virksomhed 3

16:20 - 17:00: Networking

BEMÆRK: der er pt. 4 virksomheder tilmeldt og der køres derfor i 2 spor (2 virksomheder i hver). Vi forventer dog der kommer 6 virksomheder i sparring. Skulle der ende op med kun at være 2 virksomheder i hvert spor, forventer vi at slutte af cirka kl. 16.00.

Det forberedende materiale fra virksomhederne sendes til paneldeltagerne 20. november 2017.

______________________________________________


CONNECT Denmark — Bryghuspladsen 8, 3. sal, 1473 København K — Telefon: +45 27 28 17 86 — E-mail: connect@connectdenmark.com — Sociale platforme:
Powered by Wild Apricot Membership Software