This gadget loads the event details dynamically via code in global javascript. Do not remove.

Skalerbart Tech start-up med stærke investorer i ryggen søger sparring på forretningsudvikling, Aarhus – Springboard

  • 15 Mar 2018
  • 13:30 - 16:30
  • Jyske Bank, kl 13:30 til 16:30 pa Østergade 4, 8000 Aarhus C
  • 3

Registration

  • Sidste tilmeldingsfrist er: Torsdag den 1. marts 2018
  • Sidste tilmeldingsfrist er: Torsdag den 1. marts 2018

Registration is closed


Punkter til sparring

- Go-to-Market

- Prissætning

- Strategiske partnerskaber


Branche: App, Hardware, Software/SaaS, Digitalisering (af eksisterende virksomheder)

Udviklingsstadie: Proof of Concept


Virksomheden har udviklet et system til detailbranchen, som giver brugerne en komplet omni-channel experience med digitale produktinformationer og giver samtidig de fysiske butikker adgang til kunde- og produktdata samt in-store statistikker.

Virksomheden befinder sig i slutningen af udviklingsforløbet og søger sparring til markedsintroduktionen, som venter lige om hjørnet.


Kompetencer

B2B

B2C

Digitalisering

Distributionskanaler

Finansiering & Kapitalrejsning

Forretningsmodeller

Forretningsudvikling

In-, og Outsourcing

Internationalisering

Ledelse

Prissætning

Produktion

Salg

Strategi og vækstplaner

Virksomhedsdrift & Handlingsplan


______________________________________________

Virksomheden og idégrundlag

Virksomheden har udviklet intelligente alarmbrikker, der gør det muligt for kunden at interagere med brikken gennem en app. Her kan kunden se produktbilleder, produktets pris, størrelse, farve etc. Kunden har derudover mulighed for at betale for det produkt, brikken er monteret på, direkte på app’en gennem MobilePay, ApplePay eller anden betalingsudbyder.

Når købet er gennemført, løsner alarmbrikken sig automatisk fra tøjet og kunden modtager en digital kvittering på app’en. Kunden har nu gennemført et køb på ca. 20 sekunder og kan herefter shoppe videre eller forlade butikken helt uden at skulle i kontakt med personale eller stå i kø ved kassen.

Samtidig indeholder alarmbrikken en teknologi, der gør det muligt at hente produkt- og kundedata samt analysere in-store statistikker i realtid. Her er det blandt andet muligt at se, hvilke produkter, den enkelte kunde interagerer med samt hvilke produkter, den enkelte kunde medbringer i prøverummet og meget mere. Denne data kan bruges til optimering af hele butikkens værdikæde; helt fra designstuen og produktion til direkte retargeting af kunder.


Produkt/ydelse

Produktet løser to forskellige problemer; brugerens frustrationer ved minimal personlig service og det at skulle stå i kø samt butikkens konkurrencemæssige ulempe til online-handlen ved ikkeeksisterende kundedata og in-store statistik.


Forretningsmodel

Forretningsmodellen er foreløbigt bygget op om en subscription model, hvor butikken leaser alarmbrikkerne og tilhørende udstyr. Herudover sælges kundedata og statistikker eksternt, hvor butikken kan tilvælge forskellige data-pakker og betaler en månedlig ydelse baseret på data-pakkens omfang.


Markedet

Markedet er enormt – systemet kan anvendes i alle fysiske tøjbutikker, men henvender sig primært til større, internationale butikskæder med stort kunde-flow og stort personalebehov. Det europæiske marked alene udgør ca. 100.000 fysiske butikker, hvor target market udgør ca. 10.000.


Konkurrenter

Der er på nuværende tidspunkt ikke andre udbydere af en komplet self-checkout løsning til fysiske tøjbutikker med integreret tyverisikring. Der kan dog defineres indirekte konkurrenter, som opererer med self-checkout til andre brancher, herunder dagligvarebutikker, hvor IBM, Fujitsu, Toshiba og NCR blandt andet kan nævnes.


Ledelse og team

Teamet består på nuværende tidspunkt af fire stiftere, to ansatte og virksomheden har en professionel bestyrelse bestående af stærke profiler. Derudover består teamet af 3 private investorer.


Økonomi/finansiering

Virksomheden har tiltrukket anselige million-investeringer fra både ind- og udland til udvikling af systemet og forventer at tiltrække yderligere kapital i løbet af 2018 til markedsintroduktion og implementering.


Status på udviklingsstadie (ift. produkt, marked, finansiering mv.)

Virksomheden befinder sig i øjeblikket i slutningen af udviklingsfasen, hvor Proof of Concept er en overstået milepæl. En 100-unit test er afholdt i reel kontekst, hvor app’en blev launchet på AppStore. Systemet skal nu gennemgå et optimeringsrul, hvor sidste mekaniske tilretninger på brikken skal implementeres, inden brikken gøres klar til masseproduktion. Efterfølgende skal software-delen tilpasses, så denne automatisk kan integreres med butikkernes interne systemer.

Der forventes at foreligge et oplæg på 1000 enheder i Q2, som skal testes i real kontekst inden igangsætning af yderligere produktion.


Spørgsmål til panelet

- Go-to Market

- Prissætning

- Strategiske partnerskaber


CONNECT Denmark — Ryesgade 106 A, 3.tv, 2100 København Ø — Telefon: +45 24 27 07 07 — E-mail: connect@connectdenmark.com — Sociale platforme:
Powered by Wild Apricot Membership Software