
VIA University College
Ceresbyen 24, 8000 Aarhus C
Campus C – Bygning D
Lokale D3.05 og D3.06
CONNECT Denmark samarbejder med VIA University College og Innovationsfonden om Innovationsprisen 2018. Prisen hylder unge talenter og støtter realiseringen af innovative ideer, der kan skabe vækst og udvikling i samfundet gennem en innovationspriskonkurrence for alle landets studerende på videregående uddannelser.
Finalen afholdes tirsdag den 24. april 2018.
Som led i dette samarbejde har vi fornøjelsen af at invitere vores medlemmer med til pitch-træning af de 10 finalister..
Projekterne har været gennem et sparringsforløb med VIA’s studentervæksthuse og er blevet vurderet af en fag-jury bestående af folk med ekspertise inden for innovation og entreprenørskab, og vil efter PITCH-træningen på finaledagen den 24. april 2018 blive vurderet af endnu en jury, hvor der lægges vægt på følgende vurderingskriterier:
1.Graden af innovation
2.At idéen imødekommer fremtidens samfundsmæssige problemer og udfordringer
3.At idéen er realiserbar
4.At idéen/projektet hænger forretningsmæssigt sammen
Du kan læse mere om temaet her. (http://www.via.dk/kampagner/innovationsprisen)
PITCH-træningen vil foregå i 2 spor med 5 projekter i hver, hvorfor vi søger 2 paneler.
Udbytte for dig som paneldeltager:
1. Vær med til at inspirere og udfordre ambitiøse projekter
2. Skab netværk til deltagerne og de andre i panelet
3. Udvikle din egen kommunikations og gennemslagskraft
4. Bliv inspireret og udfordret af nye brancher, forretningsområder og forretningsmodeller
Formålet med pitch-træningen er at give deltagerne:
1.Læring i at pitche deres projekt
2.Læring i hvordan et godt pitch bygges op - step by step, personlig fremtoning og faldgrupper.
3.Feedback på pitch omkring indhold og teknik
4.Gode råd om hvordan pitchet skærpes
5.Træning i pitch af forretningscasen forud for konkurrence omkring Innovationsprisen 2018
6.Sparring på forretningsudvikling og forretningsmodeller
Program for den 16. april:
Kl. 09.45: Projektgrupperne mødes og forbereder teknisk set-up.
Kl. 10.00: To timers PITCH-workshop med facilitator fra CONNECT Denmark
Kl. 12.00: Frokost, netværk og pause.
Kl. 12.45: Mødetid for CONNECT Denmark medlemmer/panel
Kl. 13.00: PITCH-træning for CONNECT Denmarks medlemspaneler
5 min. Pitch efterfulgt af 15-20 min. Sparring per gruppe. Efterfølgende kort feedback på præsentationen, samt uddybende sparring på strategi, forretningen og forretningsmodel.
Præsentationerne forventes at kører i to spor.
Kl. 15.15: Afrunding og netværk
Kl. 15.45: Slut
Udviklingsstade: Proof of Concept
Læs mere på http://www.via.dk/kampagner/innovationsprisen