, ,
This gadget loads the event details dynamically via code in global javascript. Do not remove.

Forlagsbranchen - Tech-startup har digitaliseret en niche i forlagsbranchen og søger sparring på den forestående lancering. Aarhus - Springboard

  • 07 May 2018
  • 14:00 - 17:00
  • Innova Advokatfirma, kl 14:00 til 17:00 pa Mindet 2, 8000 Aarhus
  • 2

Registration

  • Sidste tilmeldingsfrist er: Torsdag den 26. april 2018
  • Sidste tilmeldingsfrist er: Torsdag den 26. april 2018

Registration is closed



Punkter til sparring

- Go-to-market

- Next-step/Skalering

- Finansiering/kapitalrejsning


Branche: Film, lyd, bog og musikudgivelser (digital indholdsproduktion)

Udviklingstadie: Proof of Concept


Virksomheden har udviklet software til digital udfyldning af bøger, som i dag typisk udfyldes i hånden (eks. Barnets Bog, ’Bedstemor fortæller’ og Venindebogen). Bogen kan efterfølgende printes eller trykkes.

Virksomheden arbejder p.t. på softwareplatformen og første udgivelse er klar til lancering i forsommeren 2018

Der er tale om en ung virksomhed på konceptniveau.


Kompetencer

Afsætning & Distributionskanaler

B2C

Bestyrelsesarbejde

Digitalisering

Distributionskanaler

Finansiering & Kapitalrejsning

Forretningsmodeller

Forretningsudvikling

Internationalisering

Kommunikation

Konceptudvikling

Markedsanalyse

Marketing & Branding

Online marketing

Partnerskaber

Prissætning

Strategi og vækstplaner

Virksomhedsdrift & Handlingsplan


______________________________________________

Virksomhed og idégrundlag

Hvis du har børn, har du sandsynligvis også et eksemplar af ”barnets bog” i en eller anden afskygning. Og hvis du er i nærheden af gennemsnittet, er den aldrig rigtig blevet udfyldt, og hver gang du får øje på den i bogreolen, får du lidt dårlig samvittighed.

Ovenstående var én af de første frø, der i dag er blevet til en digital platform, der skal gøre det muligt at udfylde bøger som eks. barnets bog, venindebogen og ’bedstemor fortæller’ digitalt - inden de printes som fysiske bøger. Første udgivelse planlægges i maj måned og er en venindebog til voksne, hvor du kan gå ind og invitere dine veninder til at udfylde bogen online, og dernæst printe den. Virksomheden forventer at bogen vil være en oplagt gaveidé til eks. polterabend, babyshower eller en rund fødselsdag.

Produktet

Produktet består dels af den digitale oplevelse, som brugeren får på sitet ved udfyldning og invitation af de forskellige bidragsydere til bogen – og dels den fysiske bog, der printes og indbindes ved bestilling.

Forretningsmodel

Forretningsmodellen kan sammenlignes med eks. den måde vi i dag køber fotobøger på. Altså du har fri adgang til hele systemet, og betaler først i det øjeblik du bestiller et fysiske produkt. Men i stedet for fotografierne som omdrejningspunkt, arbejder virksomheden med tekst og fortællinger – og så inviteres der typisk mere end én co-creator med i udfyldelsen af hver bog.

Målgruppe & konkurrenter

Målgruppen kaldes i daglig tale for ”polterabend-segmentet” og indebærer kvinder i ca. 30-års alderen, der er færdiguddannede og flyttet ud af storbyerne og har fået travlt med karriere, børn og hverdag, men har brug for at fortælle de tætteste veninder at de stadig er vigtige – selvom man måske ikke længere er helt opdaterede på hinandens liv.

Der findes (så vidt vi ved) ingen der arbejder med samme produkt. Der er en svensk udbyder, som tilbyder personlige unika-bøger (også i DK), men ikke i et ”forfattet” format, og ej heller med flere end én medskaber af bogen. Derudover vurderes fotobøgerne at være den mest sammenlignelige konkurrent, som også er en meget anvendt gave-idé til de ovennævnte anledninger.

Vækstpotentiale/mål

I første omgang er målet at etablere virksomheden på det danske marked med en række mindre udviklings-tunge udgivelser. Men derudover er der planer om at digitalisere Barnets Bog (relativt udviklingstung opgave), og slutteligt er det en mulighed at internationalisere ved at oversætte udgivelserne og lancere på andre markeder enten i Norden eller andre steder.

Ledelse og team

Virksomheden er stiftet og drevet af to foundere – den ene med en baggrund som økonom og med et ekstrovert iværksætter-gen, og den anden med baggrund som journalist og med fokus på kvalitet og interne processer.

Bestyrelse (evt. behov for bestyrelse, drøftelse af bestyrelse og bestyrelsesopgaver m.v.)

Virksomheden har ingen professionel bestyrelse, men overvejer til en start et advisory board, som kan rådgive strategisk.

Økonomi/finansiering

Indtil videre, er virksomheden privat finansieret og der er endnu ikke genereret nogen omsætning.

Virksomheden overvejer forskellige former for funding og investering og ønsker gerne sparring og input til, hvilke overvejelser der bør gøres i den proces.

Status på udviklingsstadie

Konceptet har været under udvikling i flere år, og ultimo maj er den første version af systemet klar til at gå live med udgivelse af en venindebog til voksne. Det er en løsning, der har de nødvendige funktioner til at der kan genereres omsætning og forhåbentlig dels track record og dels en indgang til dialog med kunderne.

Spørgsmål til panelet


- Go-to-market

- Lanceringsstrategi

- Prissætning


- Next-step/skalering

- Post-lancering – hvad vil være det mest oplagte next step efter lanceringen af første udgivelse?

- Hvor meget skal man fordybe sig i feedback og kundeoplevelser vs. hvor hurtigt skal man være klar med det næste?

- Skalering (produktmæssigt og organisatorisk)


- Finansiering/kapitalrejsning

- Finansiering – hvilke former for finansering vil være oplagte?

- Hvad bør man være særligt opmærksomme på?


CONNECT Denmark — Bryghuspladsen 8, 3. sal, 1473 København K — Telefon: +45 27 28 17 86 — E-mail: connect@connectdenmark.com — Sociale platforme:
Powered by Wild Apricot Membership Software