, ,
This gadget loads the event details dynamically via code in global javascript. Do not remove.

Medieplatform med eksklusiv adgang til brugerens opmærksomhed – en ’vækkeurs-app’, indholdet defineres af den enkelte bruger. KBH - Springboard

  • 01 Jun 2018
  • 09:30 - 12:30
  • Dansk Design Center, kl 09:30 til 12:30 pa Bryghuspladsen 8 - BLOX Indgang C, 2. sal 1473 København K
  • 7

Registration

  • Sidste tilmeldingsfrist er: Tirsdag den 22. maj 2018
  • Sidste tilmeldingsfrist er: Tirsdag den 22. maj 2018

Registration is closed


2000 + mennesker benytter appen dagligt!

- Hvordan kan man strategisk bedst bygge en rentabel forretningsmodel rundt om den hurtigt voksende brugergruppe?

- Skal revenue genereres fra etablerede medie partnere?

- Eller fra brugerbetaling, annoncering, premium branded content…?


Branche: Digital indholdsproduktion, Oplevelsesøkonomi, Internet, App

Udviklingsstadie: Proof of Business


Virksomheden har proof of concept på:

- Et alternativ til smartphonevækkeur (bruges af 80% mellem 15-55 år)

- Flere minutters taletid til et uudnyttet ’opmærksomhedsvindue’ hos smartphonebrugere

- Short pods – et kortere contentformat end det gængse podcast

Podcastplayer og socialplatform kombineres – brugere kan vække hinanden, skabe kanaler, følge medier, brugere, opinion-leaders, kunstnere osv


Kompetencer

Afsætning & Distributionskanaler

B2B

B2C

Design

Digitalisering

Distributionskanaler

Exit strategi

Finansiering & Kapitalrejsning

Forretningsmodeller

Forretningsudvikling

Innovation (forretning, marked, produkt, proces)

Internationalisering

Investor Pitch

Konceptudvikling

Marketing & Branding

Online marketing

Prissætning

Salg

Strategi og vækstplaner


______________________________________________

Konceptet

Virksomheden har skabt vækkeuret, en app, der erstatter din alarms ulidelige lyd, og i stedet giver dig en god morgen ved at vække dig med relevante, engagerende eller underholdende små podcasts med alt fra dagens nyheder, klassisk musik, underholdning, sport, morgenyoga og meget mere. Appen fungerer som et almindeligt smartphone-vækkeur. Du sætter det, som du plejer, men du kan sammensætte lige præcis det morgenprogram, der er mest relevant for dig og giver netop dig den bedste start på dagen.


Markedet & konkurrenterne

Mere end 80% af alle mennesker mellem 15-55 år i den vestlige verden bruger en smartphone som vækkeur. Og så snart de er vågnet, inden de har forladt sengen, bruger de den også til at scrolle gennem de sociale medier, tjekke mails, læse nyheder og meget mere. Men lige inden, før støjen rammer, er der ro.

I det øjeblik man vågner, i de ganske få sekunder og minutter, hvor der ingen forstyrrende indtryk er og ingen konkurrence om opmærksomheden – dér er der et ganske særligt vindue, en mulighed for taletid, som ingen endnu har formået at bruge. Det efterlader et hul i et marked med et globalt potentiale uden øvre grænse.

Direkte konkurrenter: Sleep Cycle, The Rock Clock, Yoga Wake Up og andre vækkeapps.

Indirekte konkurrenter: iTunes, Spotify, Pocket Cast, Podbean m.fl. Disse ville blive direkte konkurrenter, hvis de, f.eks. Spotify, integrerede et vækkeur i deres tjeneste.


Udviklingsstadie

Produktet har været på det danske marked siden januar 2017, og har siden da nået følgende milestones.


Short Pods

Virksomheden er sammen med medier, virksomheder m.fl. ved at skabe et nyt og kortere podcastformat – short pods, som kan være både redigerede udsendelser eller indhold særligt og eksklusivt udviklet til virksomhedens platform.


Indhold

Virksomheden har flere end 50 leverandører af indhold og content, såvel enkeltpersoner som organisationer, medie partnere osv. Blandt disse i Danmark er TV2, Radio24syv, bold.dk, Information, Føljeton m.fl.


Downloads

Appen har nået 30.000 downloads i sit første leveår, og væksten fortsætter. Siden efteråret 2017 har niveauet for retention ligget på ca. 10% efter 30 dage, 6% efter 60 dage og 4% efter 90 dage. Siden marts 2018 er retention-rate steget, så den efter 30 dage nu er over 30%.


Lyttetid

Da appen gik i luften i januar 2017 var det med indhold af maks. 20 sekunders varighed. I dag lytter brugerne gennemsnitligt til 3-4 minutters indhold ved hver vækning.

Vækkeuret, som traditionelt blot er en afbryder, er således ved at udvikle sig til at blive et audiomedie, der skaber reel taletid.


Aktive brugere & vækninger

Hver måned vækkes flere end 8.000 brugere, som gennemsnitligt bruger appen 5-6 gange ugentligt. Der laves ca. 2.000 vækninger hver eneste hverdag.


Videreudvikling

Virksomheden udvikler i skrivende stund version 2.0, som er en version af appen, hvor alle brugere kan vække hindanden (tænk: Snapchat som vækkeur), kan gøres deres profiler (kanaler) offentlige, så andre kan følge dem (og lade sig vække af dem).

Samtidig udvikles der fortsat nyt indhold til platformen. Typen af indhold tilpasses de målgrupper, der forventeligt vil blive brugere af version 2.0.


Finansiering

Virksomheden, grundlagt i marts 2016, modtog i august samme år en investering fra InnoBooster, men har ellers været egenfinansieret frem til august 2017. På det tidspunkt trådte virksomhedens første eksterne investor ind i virksomheden på fuld tid som CFO.

Virksomheden har i skrivende stund (april 2018) endnu ikke genereret omsætning.


Teamet

Virksomheden består af et alsidigt team ift. såvel baggrund, kompetencer og alder.

- CEO & Founder: Uddannet i E-business fra ITU med bred erfaring med digitale produkter.

- CFO: Mere end 25 års erfaring som økonomichef i større danske virksomheder og senere om konsulent for globale virksomheder. Specialiseret i det asiatiske marked.

Første eksterne investor i virksomheden.

- Head of Product: UI/UX-specialiseret med 15 års bred designerfaring

- Lead Developer: Erfaren fullstack-udvikler

- Senior Developer: Dygtig nyuddannet fullstack-udvikler

- Head of Content: Uddannet journalist med ansvar for udvikling, klipning og redigering af indhold

- Kommunikation & Social: Cand.merc.komm. med blækspruttelignende evner, som arbejder med alle dele af kommunikationen, dataindsamling og –behandling og meget mere


Spørgsmål til panelet

Virksomheden ønsker sparring på:

Forretningsmodeller og ’monetarisering’ af brugere

Med udgangspunkt i det helt unikke ’vindue’ som appen kan adressere mod brugeren, skal der findes en optimal model for at konvertere aktive brugere til indkomst for virksomheden.

2000 + mennesker benytter appen dagligt – MEN hvordan kan man bedst bygge en rentabel forretningsmodel rundt om den hurtigt voksende brugergruppe?

Skal revenue genereres fra etablerede medie partnere? Eller fra brugerbetaling, annoncering, premium content, branded content……?

Hvornår skal man ’tage penge for det’?

Hvilke spillere i værdikæden skal man / kan man generere revenue fra ?

Kan man tænke nye veje? Kan revenue streams genereres fra flere forskellige aktører i værdikæden?


CONNECT Denmark — Bryghuspladsen 8, 3. sal, 1473 København K — Telefon: +45 27 28 17 86 — E-mail: connect@connectdenmark.com — Sociale platforme:
Powered by Wild Apricot Membership Software