Den udfordring virksomheden skal løse kan beskrives med 3 ord: Sikre troværdige anmeldelser. Kun forbrugere, der reelt har været involveret i en transaktion, vil kunne afgive en anmeldelse via virksomhedens platform. Derfor vil det kun være muligt for forbrugerne at give en anmeldelse, hvis de er blevet inviteret af en forretning og deres transaktion med forretningen er blevet verificeret – enten fuldautomatisk eller manuelt via indtastning af f.eks. et produktnummer. Den tekniske platform er udviklet og der søges nu sparring til kapitalfremskaffelse.
______________________________________________
Mange virksomheder bliver overrasket over at blive anmeldt på hjemmesider, som de ikke engang kendte til – i særdeleshed når der er tale om spam eller fabrikerede anmeldelser. Det giver en forståelig følelse af tab af kontrol, og for nogle virksomheder en følelse af at være taget som ”gidsel”.
Problemet med spam anmeldelser og tabet af kontrol løses med produktet ved, at det kun er forbrugere som er blevet inviteret af en forretning der får lov at anmelde den, og hvor anmeldelserne samtidig er blevet verificeret via såkaldte Web Hooks, en teknisk løsning der automatisk kan tjekke om en transaktion har fundet sted mellem forbrugeren og forretningen.
3 principper skal sikre troværdigheden:
- Kun inviterede kan anmelde
- Anmeldelserne er verificerede
- Anmeldelserne repræsenterer fakta
Hvad der gør produktet enestående:

Markedet
Produktet henvender sig globalt til en bred målgruppe blandt B2C virksomheder (herunder også detailforretninger/nethandel). Oplagte brancher er:
Direkte salgsspor
- Hotelbranchen
- Campingbranchen
- Sommerhusudlejning
- Bilværksteder
- Optikere
- Tandlæger
- Detailkæder
- Håndværkere
Indirekte salgsspor
- ASE (65.000 selvstændige virksomheder)
- DANA (25.000 selvstændige virksomheder)
- Brancheorganisationer
- Virksomheder i telebranchen
- Virksomheder i hostingbranchen
Konkurrenter
Der findes mange løsninger som giver mulighed for at anmelde virksomheder på verdensplan, bl.a. Yelp, YellowPages, FourSquare, TrustPilot, TripAdvisor, blot for at nævne nogle få, men i Danmark (hvor virksomheden i første omgang etableres) er det primært TrustPilot og TripAdvisor der er de primære konkurrenter – især TrustPilot.
Value proposition for forretningen

Den samlede værdi for forretningen er et øget salg
Forretningsmodel
Produktet er en abonnementsordning og kan erhverves i 3 pakkestørrelser:
Indhold
|
Light
|
Standard
|
Enterprise
|
Mail invitationer pr. måned
|
500
|
1000
|
2000
|
SMS-invitationer
|
0
|
0
|
0
|
SMS-tilkøb
|
Ja
|
Ja
|
Ja
|
Social deling
|
Ja
|
Ja
|
Ja
|
KPI spørgsmål
|
Nej
|
10
|
Ubegrænset
|
Community
|
Nej
|
Nej
|
Ja
|
Måle-/kontaktpunkter
|
1
|
1
|
1
|
Baggrundsvariabler
|
0
|
0
|
0
|
Pris månedlig/årlig (10 % rabat)
|
125/1350EUR
|
250/2700EUR
|
500/5400EUR
|

Teamet
Teamet skal sammensættes i samarbejde med investor(er) og skal bestå af en forretningsansvarlig, en produkt- og udviklingsansvarlig, en programmør og en intern sælger. Den produkt- og udviklingsansvarlige er på plads og der er mulighed for at den forretningsansvarlige og interne sælger kan være én og samme person i starten.
Herudover har virksomheden tilknyttet 2 virksomheder i Indien – SKG Infosolutions og Technobrains – SKG Infosolutions har stået for programmeringen af produktet og samarbejdet har eksisteret i mere en halvandet år. Technobrains kom til for et halvt år siden og har stået for programmeringen af en automatiseret betalings- og bogføringsløsning.
Bestyrelse
Virksomheden skal etableres med en professionel bestyrelse hvor investorer og andre relevante interessenter sidder med.
Mål (økonomiske forventninger)
Målet er, at mindst 1% af de ca. 300.000 registrerede virksomheder i Danmark er kunder hos virksomheden efter 10 år. Det er målsat, at virksomhedens omkostningsratio over tid skal nå ned på 0,60 inkl. bonusordninger, og det forventes, at virksomheden kan genere et akkumuleret overskud i størrelsesordenen 105 mio. kr. over de 10 første leveår på det danske marked alene.
Spørgsmål til panelet
Kapitalrejsning/investor
- Hvor og hvordan får virksomheden hurtigst muligt rejst kapital, så den kan sættes i drift snarest muligt, da produktet er færdigt?
- Hvordan sikre virksomheden sig den bedst mulige investor match/profil?
Markedsføringsstrategi
- Hvor og hvordan skal dette produkt markedsføres i Danmark?
Salgskanaler
- Hvilke salgskanaler er de mest oplagte både direkte og indirekte salgskanaler?
Prissætning
- Er priserne de rigtige?