, ,
This gadget loads the event details dynamically via code in global javascript. Do not remove.

Nyskabende møbel- og interiørmærke med eksklusivt dansk/japansk design fokus søger sparring til go2market strategi, KBH - Springboard

  • 06 Sep 2018
  • 14:00 - 17:00
  • SpotOn Marketing ApS, kl 14:00 til 17:00 pa Ryesgade 106A, 2100 København Ø
  • 10

Registration

  • Sidste tilmeldingsfrist er: tirsdag den 28. august 2018
  • Sidste tilmeldingsfrist er: Tirsdag den 28. august 2018

Registration is closed


Fokus: Forretningsudvikling


Punkter til sparring

Go2market: Lanceringsstrategi

Markedsføringstiltag: Maksimal opmærksomhedsskabelse gennem SoMe op til messsedeltagelse med kreativ tilgang på et mindre budget

Investorer: Hvilke og hvornår

Advisory board: Udvidelse af board evt. også som ad hoc advisory projektgrupper


Udviklingsstadie: Pre-Proof of Concept

Branche: Mode og design (tøj, tekstil, møbler, lamper, interiør mv.)


Nystartende og nyskabende møbel- og interiørmærke med store ambitioner har udelukkende fokus på danske og japanske nutidige designere. Der er opnået commitment og designs fra en række danske og japanske designere i en blanding af kendte og for markedet nye designere. Virksomheden har opnået stand på den ledende designmesse i Norden: ”Stockholm Furniture & Light” til februar 2019, hvor mærket vil blive lanceret officielt. Tiden op til skal udnyttes bedst muligt, og her søges sparring fra Springboard om, hvilke indsatsområder og tiltag der med fordel kan fokuseres på op til messen.


Kompetencer

Afsætning & Distributionskanaler

B2B

B2C

Design

Distributionskanaler

Finansiering & Kapitalrejsning

Forretningsudvikling

Investor Pitch

Kommunikation

Konceptudvikling

Markedskendskab Asien

Markedskendskab Skandinavien

Online marketing

Partnerskaber

Produktion

Salg

Strategi og vækstplaner


______________________________________________

- Idégrundlag: Første designmærke der samler nutidigt dansk og japansk design, i ét mærke. Designs kommer fra eksterne designere, som er en blanding af mere kendte (som bl.a. har designet for Georg Jensen, Kähler, Dinesen) og mindre kendte designere for at sikre nyhedsværdi også på designersiden.

- Forretningsmodel: Internationalt scope med primært salg til detailkunder med fokus i første omgang på butikker i den højere ende såsom f.eks. Verket, Illums Bolighus, Lammhults, MC Selvini, Minimum, Nest o.lign. Desuden sekundært salg via egen hjemmeside. Endvidere fokus på kontraktmarkedet (eks. daybed, stol, knagerække o.lign.). Primære konkurrenter vil være danske mærker som eks. Muuto, HAY, Händverk o.lign. da der er få japanske designmærker med fokus udenfor Japan (eks. Muji).

- Vækstpotentiale: Fortsat stor international efterspørgsel efter nordisk design og med tydelig differentiering med japansk design indover forventes vækstpotentiale på omsætning op til 20-25 mio. DKK i år 3 efter lancering. Fokus vil være på lancering i de nordiske lande og Japan i første omgang og derefter udrulning til Europa generelt.

- Ledelse og team: Stifter har før opbygget en forretningsenhed for distributør fra bunden med globalt salg af livsstilsmærker (smykker, living design, tøj, m.m.) og har mange års erfaring med lancering af især danske livsstilsmærker hos ledende detailkunder blandt lufthavne, cruise ships, fly m.m. Team skal opbygges hvor den første person der søges er en marketing/design ansvarlig med sourcing ansvar. Eksterne designere benyttes. Der er tilknyttet indtil videre to advisory personer der begge har erfaring med internationalt salg og ledelse indenfor living design.

- Advisory board: ønskes udvidet med kompetencer indenfor marketing, produktion, jura (fokus på IP, designbeskyttelse, royalty)

- Økonomi/finansiering: Investorer vil blive søgt efter proof of business foreligger. Stifter har også mulighed for at indskyde kapital.

- Status på udviklingsstadie: Første kollektion og designere er identificeret og de sidste tre designs forventes færdigtegnet i august. Producenter er identificeret til nogle af produkterne mens andre mangler at findes endnu. Mærket lanceres officielt på den ledende designmesse ”Stockholm Furniture & Light” messe d. 6-9 februar 2019 hvor stand er sikret i den mest eftertragtede hal B. Spørgsmål hvorvidt investorkapital kan nå at blive søgt før eller først efter messen.


Illustration af daybed der bliver en del af første kollektion

Spørgsmål til panelet

Hvilke tiltag (udover at få alle producenter på plads) foreslår Springboard at stifter fokuserer på i tiden op til messen til februar for at opnå maksimalt udbytte?

Hvilken konkret markedsføringsstrategi foreslås implementeret op til messen for at opnå størst eksponering af messedeltagelsen og dermed besøgende på standen af såvel kunder som medier? Ved investering i ekstern support bedes fokus være på højeste synlighed for færreste midler.

Hvornår, hvordan og hvilken type investorer foreslås det, at der søges (timing ift. værdiansættelse)? Produktion af den fulde første kollektion antager en værdi af godt 1 mio DKK i minimumsindkøb og investering i forme og værktøj, og kan ikke igangsættes uden investorkapital.

Sparring til udvidelse af advisory board så erfaring indenfor flere felter opnås. Der høres gerne om evt. erfaring med ad hoc advisory projektgrupper som supplement til permanente advisory medlemmer.


CONNECT Denmark — Bryghuspladsen 8, 3. sal, 1473 København K — Telefon: +45 27 28 17 86 — E-mail: connect@connectdenmark.com — Sociale platforme:
Powered by Wild Apricot Membership Software