This gadget loads the event details dynamically via code in global javascript. Do not remove.

Sportstech og gaming startup med enorm viral interesse søger sparring med henblik på international skalering, licensering og franchise, KBH – SPRINGBOARD®

  • 28 Mar 2019
  • 14:00 - 17:00
  • Waterland Private Equity ApS, kl 14:00 til 17:00 pa Neroport - Kay Fiskers Plads 9 West Tower - 7th floor, 2300 København
  • 13

Registration

  • Grundet stor interesse er der lukket for yderligere tilmeldinger
  • Grundet stor interesse er der lukket for yderligere tilmeldinger


Fokus: forretningsudvikling

Punkter til sparring

Til international skalering af et nyt sportskoncept, ønskes der sparring til følgende:

- Hvad er de strategiske nøglepunkter når vi skal udbrede brandet globalt, salgs- og marketingsmæssigt?

- Hvordan skal strategien se ud for at indgå strategiske partnerskaber med organisationer tilsvarende DGI, når vi skal ud internationalt?

- Sparring til udvikling af franchisestrategi: Hvordan opnår vi lokale partnerskaber i form af enten ’flagship stores’ oplevelsesbutikker eller med licensaftaler

- Hvordan skal vi strukturere organisationen så den er mest effektiv ift. til at kunne skalere, og hvilke kompetencer er mest kritiske i denne fase?


Branche: Gaming og computerspil, Hardware, Elektrisk udstyr/elektronik

Udviklingsstadie: Proof of Business


Virksomheden har udviklet et nyskabende og patenteret sportstech og gaming produkt, som bygger på en kombination af fysisk aktivitet med et digitalt aspekt. Med fokus på aktivitet, assisteret af moderne sensorteknologi, vil virksomheden skabe et socialt spilunivers, som højner oplevelsen af bevægelse og sport.

Med den indbyggede teknologi er det muligt at lagre data og spillernes performance, og dermed kunne forbedre sig via kampresultater, statistik og rangering i appen.

Virksomheden har opnået enorm viral opmærksomhed på de sociale medier med over 70 millioner visninger, en million kombinerede likes, kommentarer og delinger på tidligt materiale.

Siden 2017 er virksomheden blevet dækket af nogle af de største tech-medier, herunder: Techcrunch, Gizmodo og Mashable. Discovery Channel har lavet en episode til deres tv-show High Tech Toys.

Produktet lanceres i Danmark i 2019 og internationalt i 2020. Virksomheden forventer at afsætte 144.000 enheder i 2020 med en omsætning på ca. 75 mio. kr.

Virksomhedens vision er at være markedsledende og bruge deres teknologi til at bygge en platform af sports- og aktivitetsprodukter. Der er meget få små aktører på markedet.


Kompetence

Afsætning & Distributionskanaler

B2B

B2C

Forretningsudvikling

Internationalisering

Ledelse

Licensering

Marketing & Branding

Online marketing

Organisationsudvikling

Partnerskaber

Prissætning

Salg

Strategi og vækstplaner

______________________________________________

Idégrundlag

Børn og unge er i høj grad stillesiddende og inaktive, grundet et overdrevet forbrug af telefoner og tablets. Produktet og konceptet er nyskabende, idet det bygger på en kombination af fysisk aktivitet og et digitalt aspekt. Med fokus på aktivitet, assisteret af moderne sensorteknologi, vil virksomheden skabe et socialt spilunivers som bringer fysisk aktivitet og sport op på et nyt niveau. Den fysiske aktivitet resulterer i en bedre fysisk og psykisk tilværelse, og med den indbyggede teknologi er det muligt at lagre data og spillernes performance fra den fysiske del af spillet, og dermed kunne forbedre sig og se sine kampresultater, statistik og rangering i appen.

Virksomheden er siden 2017 blevet dækket af nogle af nogle af de største tech-medier, herunder: Techcrunch, Gizmodo og Mashable. Discovery Channel har også lavet en episode til deres tv-show High Tech Toys. Virksomheden har opnået viral opmærksomhed på de sociale medier, med over 70 millioner visninger, en million kombinerede likes, kommentarer og delinger på tidligt materiale.

Virksomhedens vision er at være markedsledende indenfor denne kategori, og bruge deres teknologi til at bygge en platform af sports- og aktivitetsprodukter. Der er meget få små aktører på markedet.

Forretningsmodel, kunder, markedet, konkurrenter

Produktet vil fra start udelukkende blive solgt gennem virksomhedens egen webshop. Trods interesse fra Amazon, Hasbro og Toys r Us Asia, ønsker virksomheden indledningsvist at bevare kontrollen. I forretningsmodellen vil der senere blive introduceret visuelle og spilmæssige tilkøb gennem både webshop og i den tilhørende app, i form af mikrotransaktioner.


Disse kanaler giver markedsføringsmæssig mening for virksomheden, da den primære målgruppe er unge mennesker i aldersgruppen 15-25 år. Via en bottom-up analyse (baseret på data fra virksomhedens website-trafik, Facebook og pre-order liste) anslår virksomheden markedet til at udgøre 270 millioner mennesker i USA og Europa. Kan virksomheden sælge til 1% af dem, udgør det således 2,7 millioner solgte enheder. Der er dog interesse fra flere sekundære målgrupper, såsom yngre børn, institutioner/skoler og fra kontorer der ser produktet som værende et alternativ til bordfodbold. Fælles for de sekundære målgrupper er, at de ser et potentiale i den fysiske aktivitet som produktet medfører, hvilket - på en sjov måde – modarbejder livsstilsygdomme og inaktivitet.


Af konkurrenter i den her arena, er der et bredt felt med både Smart Toys og forskellige typer af connected activities, eks. konsoller eller VR. Virksomheden mener dog at produktet har en unik kombination i at det både er sjovt, socialt og aktivt, hvilket også er virksomhedens tre kerneværdier.


Vækstpotentiale/mål

Produktet lanceres i Danmark i 2019 og internationalt i 2020. Virksomheden forventer at afsætte 144.000 enheder i 2020 med en omsætning på ca. 75 mio. kr.

Ledelse og team

Virksomhedens team består af en blanding af erfarne eksperter og unge talenter. Der er 5 fuldtidsansatte og 10 deltidsansatte/freelancere. De interne kompetencer dækker alt fra produktudvikling (mekanik, elektronik & software) til spildesign, produktion og markedsføring. Ledelsen udgøres af co-founders, støttet af en gruppe rådgivere.

Advisory Board

Virksomhedens rådgivere er en blanding af investorer og privatpersoner med erfaring fra relevante virksomheder såsom Disney, LEGO, EA Games, B&O Play & Red Bull.

Økonomi/finansiering

Virksomheden er allerede finansieret med 5,3 mio. kr. frem til juni 2019, og er i gang med at finde finansiering som skal dække frem til lancering August 2019.

Status på udviklingsstadie (ift. produkt, marked, finansiering mv.)

Virksomheden har i august 2018 fået patent på produktet, og i november 2018 opnået varemærke. Patentfamilien omfatter amerikansk patentansøgning nr. 15/552,178 og europæisk patentansøgning nr. 15715411.3. Sidstnævnte ansøgning indbefatter 38 europæiske lande, herunder alle EU-lande, og Schweiz, Norge og Tyrkiet. Derudover vil der inden lancering blive sikret varemærkebeskyttelse i Kina.

Det nuværende mål er at lancere i august, 2019.

Fremstilling af sprøjtestøbeværktøjer er allerede igangsat. Elektronikken er i sin 3. og sidste iteration, inden produktion af serie-0 og den medhørende app er under udvikling, og forventes færdig til juni 2019. Målet med app’en for første version er at lave en helt enkel, men høj kvalitets app så et er muligt at facilitere et spil. Mockup og design er allerede på plads.

Produktionskapaciteten vil være 4000 stk. per måned, hvilket kan skaleres med yderlig investering i nye sprøjtestøbeværktøjer, som bringer kapacitet op med yderligere 25.000 stk. pr måned.

Derudover er der opnået partnerskab med DGI til udbredelse til organisations ca. 1,7 mio. medlemmer igennem deres foreninger, og Roskilde Festival for deltagelse og eksponering til Roskilde Festival 2019.

Spørgsmål til panelet

- Hvad er de strategiske nøglepunkter når vi skal udbrede brandet globalt, salgs- og marketingsmæssigt?

- Hvordan skal strategien se ud for at indgå strategiske partnerskaber med organisationer tilsvarende DGI, når vi skal ud internationalt?

- Sparring til udvikling af franchisestrategi: Hvordan opnår vi lokale partnerskaber i form af enten ’flagship stores’ oplevelsesbutikker eller med licensaftaler

- Hvordan skal vi strukturere organisationen så den er mest effektiv ift. til at kunne skalere, og hvilke kompetencer er mest kritiske i denne fase?


CONNECT Denmark — Ryesgade 106 A, 3.tv, 2100 København Ø — Telefon: +45 24 27 07 07 — E-mail: connect@connectdenmark.com — Sociale platforme:
Powered by Wild Apricot Membership Software