, ,
This gadget loads the event details dynamically via code in global javascript. Do not remove.

Væksten er eksplosiv! Stærkt team ønsker sparring til forretningsmodeller og vækststrategi for at opnå det fulde potentiale, KBH – SPRINGBOARD®

  • 17 Sep 2019
  • 13:30 - 16:30
  • Beierholm, kl 13:30 til 16:30 pa Knud Højgaards Vej 9, 2860 Søborg
  • 14

Registration

  • Sidste tilmeldingsfrist er: Mandag den 9. september 2019
  • Sidste tilmeldingsfrist er: Mandag den 9. september 2019

Registration is closed


Fokus: Forretningsudvikling

Punkter til sparring

- Vækststrategi

- Forretningsmodeller

- Go-to-market strategi – Internationalisering


Brancher: Oplevelsesøkonomi (kultur/turisme/forlystelser/sport), App, FinTech (finans og forsikring)

Udviklingsstadie: Pre-Proof of Concept


Stærkt team har identificeret et stort potentiale og udvikler en app der løser udfordringer og skaber værdi for bødekasseadministratorer og sportshold.

Væksten er eksplosiv i øjeblikket og sker stort set uden nogen form for markedsføringsbudget. Lanceret primo juli 2019, og har i dag 4.000 oprettede brugere og vækster med 100 nye brugere om dagen.

Appen er udviklet med udgangspunkt i, at løse de problemer eksisterende produkter ikke kunne løse. Med fokus på de udfordringer man har som administrator i forhold til at styre regnskabet og registrere og verificere indbetalinger.



Kompetencer

Afsætning & Distributionskanaler

Exit strategi

Finansiering & Kapitalrejsning

Forretningsmodeller

Forretningsudvikling

Internationalisering

Markedskendskab Europa

Markedskendskab Skandinavien

Marketing & Branding

Salg

Strategi og vækstplaner

Virksomhedsdrift & Handlingsplan


______________________________________________

Idégrundlag

Vi spiller alle fodbold og har gjort det hele livet. Når man bliver seniorspiller (altså over 18 år) har mange fodboldhold en bødekasse. En bødekasse er både med til at regulere adfærd, men også som en opsparing til sociale arrangementer mv.


Håndteringen af bødekassen ligger som regel, hos en til tre interessenter omkring holdet. Typisk er det nogle af spillerne, men det kan også være holdleder eller træner. Hidtil har der praktisk set været tre måder at håndtere en bødekasse på. Enten kunne man skrive bøderegnskabet ned i en bog, bruge et regneark, eller man kunne benytte en konkurrerende app. Selve betalingen af bøder har ikke indgået i eksisterende løsninger.


Med håndtering af selve betalingen/overførslen af penge fra spiller til bødekasseadministrator, samt ideer til flere funktioner for at gøre det nemmere for administrator og bedre/sjovere for spillerne, er målet at tilbyde et gennemtænkt produkt, der bygger på vores egne erfaringer. Og et produkt der tydeligt efterspørges.

Ovenstående er grundlaget for vores idé med at lave en app, der kan håndtere en bødekasse på en nemmere og bedre måde.

Markedsbeskrivelse/analyse

Den typiske slutbruger er mænd i alderen 20 – 40 år som spiller fodbold. Denne gruppe er i Danmark på ca. 100.000 personer (Iflg. DBU 2017). Men en bødekasse finder man også i andre holdsport.


Målsætning for udbredelse af app’en

Vores målsætning for antallet af brugere er følgende:

-15.000 brugere ultimo 2020 (Kun i DK)

-75.000 brugere ultimo 2021

-300.000 brugere ultimo 2022

Appen blev lanceret primo juli 2019, og har i dag 4.000 oprettede brugere og vækster med 100 nye brugere om dagen.


Forretningsmodel:

Vi har på nuværende tidspunkt ikke valgt en forretningsmodel. Hertil ønskes sparring.

Der findes forskellige muligheder for at skabe indtægter fra app’en. Fx Reklamer, abonnementsordning, partneraftaler.

Team:

1) Co-founder og investor: Professionel fodboldspiller de seneste 20 år, der har blandt andet spillet i Superligaen og i den engelske Premier League. Han har et stort netværk indenfor fodboldverdenen og er samtidig et kendt ansigt for fodboldinteresserede danskere. Ansigtet ud af til for virksomheden.

2) CEO har en HD i marketing management og er tidligere professionel fodboldspiller. I dag er han medejer og sideløbende direktør i en anden virksomhed, der beskæftiger sig med erhvervsmødebooking.

3) Salg og markedsføring: En person med et kæmpe netværk og talent inden for salg og udbredelse af kendskab til virksomheden og produktet. Arbejder sideløbende i pensionsbranchen.

4) Økonomi og udvikling: Den primære kontakt til app-udviklingsselskabet, og driver processen omkring udvikling og videreudvikling af det tekniske. Uddannet cand.merc. og arbejder sideløbende som forretningsudvikler i en bank.

Spørgsmål til panelet

Forretningsmodeller

-Hvordan skal virksomheden tjene penge på den korte og lange bane?

Vækststrategi

-Hvordan skal virksomheden vækste og hvor hurtigt?

Internationalisering – Go to market strategi? Og hvilket/hvilke marked(er)?

-Hvordan og hvornår skal virksomheden gå ind i et nyt internationalt marked?

-Skal det være et enkelt eller flere markeder på en gang?

-Hvad skal virksomheden være opmærksom på, når man går ind på et nyt internationalt marked?


CONNECT Denmark — Bryghuspladsen 8, 3. sal, 1473 København K — Telefon: +45 27 28 17 86 — E-mail: connect@connectdenmark.com — Sociale platforme:
Powered by Wild Apricot Membership Software