Virksomheden har på nuværende tidspunkt en skalerbar software i alpha stadiet. Softwaren er klar til at blive rullet ud i en større skala, efter at testbrugere har testet de sidste måneder.
Dette SPRINGBOARD® har derfor til formål at afdække go-to-market strategien i det nuværende stadie, som skal give traction til en pre-seed investering i 2020.
______________________________________________
Alle virksomheder som i dag udvikler nye produkter, har det tilfælles at de er nød til at teste deres produkter for performance, sikkerhed etc. Disse test bliver designet og udført af ingeniører som enten udfører komplicerede test manuelt, eller bruger en stor mængde tid på at implementere den nødvendige software der kan udføre testen.
Virksomheden har udviklet en software testplatform til akustiske og elektriske test, som gør ingeniører i stand til at udføre tests op til 25 % hurtigere og uden fejl, ved at digitalisere hele test processen.
Virksomheden har på nuværende tidspunkt 1 betalende kunde og 3 strategiske partnerskaber indenfor standardisering, akustik og elektronik. Den største konkurrent er in-house udvikling primært hos større virksomheder som allerede har udviklet deres testsoftware.
Forretningsmodellen er en tier baseret abonnementsmodel hvor virksomheder, afhængig af deres brug, betaler en pris. Denne model mangler at blive afprøvet.
Markedet for testsoftware er over 500 millioner DKK i Skandinavien og Tyskland.
Teamet består af to founders, som er fuldtid, og to frivillige som bidrager på ugentlig basis med marketing og udvikling. Produktet er i alpha og er blevet distribueret til de første 10 brugere.
Visionen er at give ingeniører i hele verden, mulighed for at lave fejlfrie tests.
Spørgsmål til panelet
Forretningsmodel
- Er tier baseret abonnementsmodel den rigtige?
- Hvilke parametre burde tiers være konstrueret ud fra?
Go-to-market strategi
- Fokus på nye brugere eller nye kunder? Hvad er bedst at fokusere på?
- Lead generering: Hvordan skabes der bedst kontakt til prospekter?
- Prisfastsættelse og positionering i markedet
Partnerskaber
- Hvad er fordele og ulemper ved partnerskaber?
- Er der områder hvor der burde indgås nye partnerskaber?
- Hvordan måles succesen af partnerskaber?
- Hvilke partnerskaber skal der fokuseres på?
Kapitalrejsning
- Hvordan opnås traction til en pre-seed investering i 2020?
- Hvilke forberedelser er vigtige hen mod at pre-seed investering?
Traction parametre:
- Hvilke nøgleparametre burde trackes i forhold til succes?