, ,
This gadget loads the event details dynamically via code in global javascript. Do not remove.

Miljøbevidst smykkebrand med fokus på FN’s 14. verdensmål kreerer hav-inspirerede smykker af høj kvalitet, der skal minde bæreren om de unikke verdenshave, vi sammen skal værne om og passe på. KBH – SPRINGBOARD®

  • 09 Sep 2020
  • 14:00 - 17:00
  • CONNECT Denmark, kl 14:00 til 17:00 pa Ryesgade 106A, 3. tv. 2100 København Ø
  • 19

Registration

  • Sidste tilmeldingsfrist er: Søndag den 2. september 2020
  • Sidste tilmeldingsfrist er: Søndag den 2. september 2020

Register


Fokus: forretningsudvikling

Intro til SPRINGBOARD®:

Vi producerer, med omtanke for miljøet, tidsløse smykker i høj kvalitet der er inspireret af vores fantastiske verdenshave. Vores smykker skal med deres æstetiske udtryk minde bæreren om det smukke ved havet, som vi sammen skal bevare og passe på. Smykkerne vil gå i arv i generationer – ligesom budskabet bag.

Vi har lanceret vores første kollektion og sælger pt. via egen webshop samt 1 forhandler. Vores forventede omsætning i 1. regnskabsår er 200.000 dkk ved salg af både første kollektion og anden kollektion, som lanceres i sensommeren 2020.


Punkter til sparring

- Prioritering af indsatser og ressourcer

- Salgsstrategi

- Marketing, kommunikation og online strategi

- Prissætning/prisniveau


Branche: Mode og design (tøj, tekstil, møbler, lamper, interiør mv.)

Udviklingsstadie: Proof of Concept

Region: Hovedstaden


Kompetencer

Afsætning & Distributionskanaler

B2B

Forretningsmodeller

Forretningsudvikling

Internationalisering

Konceptudvikling

Marketing & Branding

Online marketing

Prissætning

Salg

Strategi og vækstplaner

______________________________________________


Virksomheden og idégrundlag og produkt:

Virksomheden er bygget op omkring FN’s 14. verdensmål: Livet i havet. I 2050 vil der være mere plastik end fisk i vores verdenshave, hvis vi ikke ændrer vores adfærd og forbrugsvaner. Det er dén viden, der har inspireret og motiveret os til at etablere vores virksomhed.

Vi vil skabe bevidsthed gennem design. Derfor skal vores designs være tidløse, ligesom vi ønsker at skabe en tidløs fremtid for vores dyrebare verdenshave. Med direkte konnotationer til livet i og omkring havet skal vores smykker være en samtale-starter, og bæres af kvinder, der ønsker at træffe et bevidst valg om at købe et smykke af høj kvalitet med et æstetisk bæredygtigt design, og derved komme brug-og-smid-væk kulturen til livs.

Med kærligheden til havet og ønsket om at passe på det, håber vi, at vores kunder vil starte med dem selv og ændre deres vaner i en bæredygtig og miljørigtig retning, så vi kan mindske forurening i verdenshavene. Drømmen er, at vores smykker skal gå i arv i generationer sammen med tankerne bag.

Forretninggsmodel


Målgruppe

Vores primære målgruppe er kvinder, der bor i storbyen. De har en mellemlang til lang uddannelse samt en middel til høj indkomst. De er sociale, kreative, bevidste og engagerede og interesserer sig for mode, sundhed og naturliv. De er kvalitetsbevidste og går efter godt design. Deres købelyst er drevet med omtanke for miljøet.

Vores sekundære målgruppe er de mere modne kvinder, der har bosat sig i forstaden/ mindre byer med deres familie. De har taget en uddannelse og er ofte selvstændige. De har en varm personlighed, højt humør og er selvsikre. De går op i at holde sig unge, madlavning samt at være sociale. Deres købelyst er impulsiv, de er drevet af lyst og hjerte.

Marked

Vi lever i en verden, der har brug for en mere bevidst forbrugsadfærd – og bæredygtig produktion efterspørges og forventes hele tiden i højere grad fra og af forbrugeren. Vi tilbyder et produkt, hvor kunden bliver tilfredsstillet æstetisk og samtidig køber sig ind i en kultur, hvor det at værne om miljøet er det eneste rigtige.

Bæredygtig produktion

I tilblivelsen af vores produkter er der høj fokus på kvalitet, miljøvenlig og bæredygtig produktion. Både når det kommer til selve smykket men også i indpakning og forsendelse.

Vores smykker bliver støbt hos vores samarbejdspartner Kalman Hafner i Tyskland. Her har vi et tæt samarbejde, der sikrer os den højeste kvalitet af støb samt at støbet er i genbrugssølv - og guld. Derudover er transporten af vores produkter reduceret sammenlignet med en produktion i østen, som ofte er det foretrukne for andre store smykkebrands, vi skal konkurrere imod.

Vores smykkeæsker, indpakning og papir er altid svanemærket eller FSC certificeret, og derudover ønsker vi at føre et minimumslager, og bestiller derfor ikke mere end nødvendigt.

Æstetisk bæredygtighed

Når man taler om bæredygtigt produktdesign, har vi fokus på termen æstetisk bæredygtighed. Æstetisk bæredygtighed defineres, når designet af et produkt ikke kun besidder en funktion og brugbarhed, men i høj grad også besidder udtryk og æstetik, der vækker en interesse hos køberen. Målet med æstetisk bæredygtighed er at skabe objekter, der bliver opfattet som interessante og smukke, og som derfor bliver langtidsholdbare objekter, der ikke ønskes udskiftet på grund af udtryk. Vi indtænker æstetisk bæredygtighed i designprocessen af vores smykker, hvor vi blandt andet tester og inkluderer vores målgruppe for at sikre, at det smukke og interessante er til stede i vores produkter.

Konkurrenter

Det danske marked er meget kompetitivt, og vi anser vores nuværende konkurrenter som værende andre danske smykkevirksomheder med fokus på høj kvalitet og klassisk design - herunder: Sophie Bille Brahe, Griegst, Georg Jensen, Line & Jo, Corali og Elhanati. Som brand positionerer vi os højt på vores univers og på den kultur, vi ønsker at skabe omkring vores smykker. Dette skal sammen med vores smykkers æstetik skille os ud på markedet.

Budget:

I 2019 solgte vi for 55.000kr. Dette var imens, vi kørte firmaet ved siden af vores studie og kun havde én salgskanal i form af vores webshop.

Siden vi blev færdiguddannet i slut januar 2020, har vi intensiveret vores arbejde med firmaet, og har til og med juni omsat for 52.000kr.

Med udgangspunkt i vores nuværende regnskab, hvor vi stadig kun er udkommet med én kollektion, forventer vi med lanceringen af vores nye kollektion en øget omsætning på ca. 150% over det næste halve år. Dette er pga. at vores første kollektion, er produceret i massiv sterling sølv og vores kommende kollektion, er i massiv 14 karat guld, hvor avancen er højere. Derudover har vi lavet en prisstigning på vores første kollektion (som implementeres 1. august). Dette skyldes at vi på nuværende tidspunkt ikke har en høj nok avance til at tjene på vores produkt, hvis det skal sælges hos retailers. Grundet vores miljøbevidste produktion er vores produktionsomkostninger relativt høje, hvilket vores nuværende priser ikke lever op til.

Teamet

Består af de tre grundlæggere, der alle har en PBA i Jewellery, Technology and business fra Københavns Erhvervsakademi, som blev afsluttet i januar 2020. Vi har kendt hinanden siden starten af vores uddannelse i august 2016, og blev sat sammen i et iværksætterprojekt, der skabte grundlaget for virksomheden.

Spørgsmål til panelet

1. Hvor skal vi fokusere ift. at sætte den rigtige retning og prioritere vores indsatser og ressourcer bedst muligt?

2. Salgsstrategi – hvilke segmenter og salgskanaler skal vi fokusere på?

3. Hvor skal vi lægge vores energi og penge for at nå længere ud? Herunder marketing og kommunikationsstrategi, online trafik etc.

4. Prissætning ift. produkt, brand og segment?

CONNECT Denmark — Ryesgade 106 A, 3.tv, 2100 København Ø — Telefon: +45 24 27 07 07 — E-mail: connect@connectdenmark.com — Sociale platforme:
Powered by Wild Apricot Membership Software