
Som understøttelse af Aarhus Kommunes Corona Taskforce for startups tilbyder CONNECT Denmark nu Corona kriseramte startups fra Aarhus strategisk forretningsmæssig sparring
Coronakrisen er og har også været hård for mange startups – og CONNECT Denmark tilbyder nu virksomhederne en mulighed for at få sparring på de områder, som de strategisk føler sig mest udfordret indenfor.
Ikke alle virksomhederne er identificeret og udvalgt på nuværende tidspunkt, så vi søger paneldeltagere, som kan give en bred sparring inden for forretningsudvikling, strategi og sandsynligvis også krisestyring og/eller turnaround.
Virksomhedernes stadie kan forventes at være på Proof of Concept eller Proof of Business.
*************
Sparringen gives på en række Pitch-SPRINGBOARD, hvor virksomhederne på 10 minutter får lejlighed til at præsentere sig selv og deres Corona relaterede udfordringer for et kompetent sparringspanel af vores medlemmer, som derefter i 35 minutter giver virksomhederne strategisk forretningsmæssig sparring.
Sparringspunkterne kan både være indenfor virksomhedens forretningsidé, forretningsmodel, dele af forretningsplanen eller måske finansieringsmodellen – men det er virksomheden, der selv definerer sine strategiske Coronaudfordringer.
Forberedelsesmæssigt kan der forventes en one-pager eller er kort strateginotat.
*************
Sparringen gives på 2 sparringdage som både en formiddagsaktivitet og en eftermiddagsaktivitet, hvor der forventes 2 virksomheder i hver seance.
Dagene er p.t. planlagt som fysiske aktiviteter, men den aktuelle Corona situation kan nødvendiggøre, at aktiviteterne vil blive omlagt til online-aktiviteter.
Denne invitation er således til
- Mandag den 28. september 2020 hos KRIFA i Aarhus
og man kan tilmelde sig hhv. formiddag eller eftermiddag – eller til begge aktiviteter.
Medlemmer der deltager både formiddag og eftermiddag kan forvente en sandwich forplejning til frokost.
Den første sparringsdag afholdes
- Tirsdag den 15. september 2020 hos EY i Aarhus
og der udsendes særskilt invitation til denne dag.
Formiddagens forventede program:
09.00 - 09.15 - Velkomst og introduktion
09.15 – 10.15 – 1. virksomhed – 10 minutters præsentation – 35 minutters sparring
10.15 – 10.30 – Pause, kaffe og netværk
10.30 – 11.30 – 2. virksomhed – 10 minutters præsentation – 35 minutters sparring
11.30 – 12.00 – Afslutning og netværk
Du kan tilmelde dig formiddagsarrangementet her.
Eftermiddagens forventede program:
12.30 - 12.45 - Velkomst og introduktion
12.45 – 13.45 – 1. virksomhed – 10 minutters præsentation – 35 minutters sparring
13.45 – 14.00 – Pause, kaffe og netværk
14.00 – 15.00 – 2. virksomhed – 10 minutters præsentation – 35 minutters sparring
15.00 – 15.30 – Afslutning og netværk
Branche: Andet
Udviklingsstadie: Proof of Concept/Proof of Business
Kompetencer til panelet
Finansiering & Kapitalrejsning
Forretningsmodeller
Forretningsudvikling
Innovation (forretning, marked, produkt, proces)
Strategi og vækstplaner
Virksomhedsdrift & Handlingsplan
______________________________________________