, ,
This gadget loads the event details dynamically via code in global javascript. Do not remove.

Genbrug i Børnehøjde er en megatrend – fra 8 til 25 butikker de næste tre år, KBH - SPRINGBOARD®

  • 05 Oct 2020
  • 14:00 - 17:00
  • Copenhagen Business Hub/Erhvervshus Hovedstaden, kl 14:00 til 17:00 pa Fruebjergvej 3, 2100 København Ø
  • 15

Registration

  • Sidste tilmeldingsfrist er: Torsdag den 24. september 2020
  • Sidste tilmeldingsfrist er: Torsdag den 24. september 2020

Register


Fokus: bæredygtighed, forretningsudvikling

Intro til SPRINGBOARD®

Vi har 8 butikker, heraf seks franchise. Om tre år forventer vi minimum 25 butikker i Danmark og Sverige.

Vi arbejder med bæredygtighed og genbrug, og vi sælger børnefamiliers varer til børnefamilier.

Vores franchise butikker supporteres med navn, logo, IT-system, uddannelse og marketing.

Butikkerne bugner af varer, og kunderne står bogstaveligt i kø i vores butikker.

Det er vores planer om Sverige, flere franchisetagere, SDG samt organisation vi gerne vil syreteste på et SPRINGBOARD®


Punkter til sparring

- Hvordan kan vi bruge SDG og vores bæredygtighedsagenda i markedsføringen, så vores brand får styrket kendskabsgraden, tiltrækker flere sælgere af varer, flere kunder i butikkerne og flere franchisetagere?

- Hvordan får vi kickstartet det svenske marked? Hvilke andre kanaler end sociale medier kan sikre os en flyvende start i Sverige? Skal vi kommunikere anderledes til det svenske marked?

- Hvordan løfter vi vores organisation fra iværksætterprojekt til en professionel vækstforretning? (ledelse/bestyrelse)

Virksomheden har netop gennemført et SDG program finansieret af Industriens Fond. Læs mere her om programmet: https://ehhs.dk/ydelser-programmer-sdg-business-booster


Branche: Klima, FN’s 17 Verdensmål, Detailhandel

Udviklingsstadie: Proof of Business

Region: Hovedstaden


Kompetencer til panelet

Bestyrelsesarbejde

Cirkulær økonomi/ressourceeffektivitet

Forretningsudvikling

Internationalisering

Kommunikation

Ledelse

Markedskendskab Europa

Marketing & Branding

Organisationsudvikling

Strategi og vækstplaner


Springboardet vil bliver gennemført som et Hybrid-Springboard.

Det vil sige et normalt SPRINGBOARD®, hvor panelet og virksomheden samles i et lokale, men suppleres af 1-2 online paneldeltagere via Zoom.

Online-deltagelse er tiltænkt medlemmer, der er kommer fra en anden landsdel end hvor SPRINGBOARD® afholdes. Samt medlemmer, der ikke må deltage i fysiske møder som følge af COVID-19.

Hybrid-Springboardet er ligeledes en mulighed for at tiltrække kompetencer og erfaringer fra hele landet, der matcher sparringspunkterne på Springboardet.


______________________________________________


Vi har et veletableret brand som Danmarks første og største loppesupermarked for børnefamilier.

Vi har 7 fysiske butikker i Danmark og én i Island. To af butikkerne er vores egne butikker og de øvrige seks er franchise. Det er franchise modellen vi løbende arbejder på at udvide med flere butikker i Danmark, og nu ser vi også på Sverige.

Hos os kan familierne købe og sælge brugte børneting. Det er win-win for både købere, som kan spare penge og træffe miljøbevidste valg, men også for sælgere, som kan tjene en ekstra skilling ved at sælge ud af ungernes tøj og legetøj. Ikke mindst, er genbrug godt for miljøet.

Siden opstart har vi solgt brugte varer for 170 mio. Dkk, hvilket besvarer til en miljøbesparelse på 66 mio. toiletskyl i sparet vand samt en årlig CO2-udledning svarende til 15.000 danskere.

Den første butik åbnede i oktober 2016 i Valby, og i dag er der 7 butikker i Danmark og 1 butik på Island. Vi har et prisvindende koncept (Bedste bæredygtige initiativ 3 år i træk), eget it-system som sikrer effektiv butiksdrift og moderne kundeoplevelse, og vi er ikke i tvivl om at vi har ramt et megatrend med genbrug af børneting.

Varerne sælges alene i vores fysiske butikker. Sælgerne uploader selv deres varer og fastsætter prisen i vores IT system, og sørger selv for at sætte varerne op på standen. Vi tjener på standleje og en kommission på solgte varer. Varesikring og stregkoder med pris leveres af butikken til sælgerne.

Spørgsmål til panelet

Vi kunne tænke os at få DIT input til den kommende ekspansion til nye markeder. Vi er klar til at løfte organisation til højere niveau, men kan være i tvivl om hvad de næste strategiske skridt skal være.

1.Bæredygtighed og SDG som marketings- og vækstdrivere i en franchisemodel.

2.Indtagelse af det svenske marked.

3.Professionalisering af organisationen. Kan vi selv følge med og lære på rejsen?

Eller er det nu vi skal ændre organiseringen til den vækstrejse vi planlægger?

Hvilke fordele og ulemper, risici og muligheder, er der for en startup der er lidt ydmyge overfor den vækst som vi kan se lige om hjørnet og er godt i gang med?

Vi vil gerne høre jeres overvejelser og erfaringer så vi kan beslutte om vi skal tilføje ledelseskompetence i organisationen, eller er det tilstrækkeligt med et Advisory Board eller bestyrelse?


CONNECT Denmark — Bryghusgade 8, 1473 København K — Telefon: +45 24 27 07 07 — E-mail: connect@connectdenmark.com — Sociale platforme:
Powered by Wild Apricot Membership Software