, ,
This gadget loads the event details dynamically via code in global javascript. Do not remove.

Online: Sundhed.dk for kæledyrsejere og dyreklinikker! Kan du hjælpe med hvordan virksomheden skal sælge deres app og program? – SPRINGBOARD®

  • 19 Nov 2020
  • 13:30 - 16:00
  • AU – The Kitchen, kl 13:30 til 16:00 pa online, mødeplatform
  • 15

Registration

  • Sidste tilmeldingsfrist er: Fredag den 6. november 2020
  • Sidste tilmeldingsfrist er: Fredag den 6. november 2020

Registration is closed


Fokus: forretningsudvikling

Intro til SPRINGBOARD®:

Kan du hjælpe en århusiansk startup med at sælge samt prissætte en sundhedsplatform til dyrlægebranchen? Så er det lige nøjagtig dig vi leder efter! I denne omgang har en dyrlæge teamet op med fire IT-nørder, og vil revolutionere kommunikationen mellem kæledyrsejere og dyreklinikker.


Punkter til sparring

1.Value proposition og forretningsmodel

2.Salgsprocesser og -teknikker

3.Prissætning og -strategi


Branche: App, Software/SaaS, Digitalisering (af eksisterende virksomheder), Handel, Serviceydelser/konsulent/rådgiver

Udviklingsstadie: pre-Proof of Concept

Region: Midtjylland


Kompetencer til panelet

Afsætning & Distributionskanaler

B2B

B2C

Digitalisering

Distributionskanaler

Internationalisering

Kommunikation

Konceptudvikling

Licensering

Partnerskaber

Prissætning

Præsentationsteknik

Salg

Strategi og vækstplaner

Økonomi & Regnskab


______________________________________________


Virksomheden og idégrundlag

Virksomheden er den digitale sundhedsplatform, der forbinder kæledyrsejere og dyreklinikker. Med en app og et program, skaber virksomheden overblik, og frigiver tid og overskud til at øge kæledyrenes velfærd.

Problem og løsning

Kæledyrsejere får mange informationer fra sin dyrlæge, og det er svært at overskue sundhedsdokumenter, medicin, vaccinationer og foder. Kæledyrsejere ønsker digitalt adgang til deres kæledyrs velfærd, hvor dyreklinikker ønsker en måde at påminde og vedligeholde kontakten til sine kunder. På nuværende tidspunkt foregår dette med fysiske dokumenter, som eksempelvis vaccinationer, journaler og sundhedsbøger. Virksomheden ønsker at digitalisere denne proces og udvikle en løsning, som kan hjælpe kæledyrsejere. Virksomheden skal fungere som bindeled og give påmindelser om dyrlægebesøg, hvor ofte og hvilket medicin kæledyret skal have, være et centralt og professionelt samtaleforum, samt skabe indsigt i kæledyrets sundhedsmæssige behandling. Vi vil både udvikle en app og et program, der henholdsvist forbinder kæledyrsejere med dyreklinikker, som ingen nuværende løsninger understøtter. Virksomheden tager både kæledyrsejere og dyreklinikker i hånden, og vil i tæt fællesskab skabe et udvidet Sundhed.dk for kæledyr.

Værdiskabelse

Virksomhedens digitale kæledyrsoversigt vil sikre at kæledyrsejere får korrekt medicineret, vaccineret og fodret sit kæledyr med vejledning direkte fra dyreklinikken. Virksomheden vil frigøre mere tid hos kæledyrsejerne til at træne, socialisere og hygge med sit kæledyr. Samtidig giver virksomheden klinikkerne et værktøj, som sikrer at kæledyrsejerne overholder deres aftaler og samler kommunikation ét sted. Denne tætte integration mellem dyr, ejer og klinik, vil øge kæledyrets velfærd, og nedbringe administrativ tid.

Brugere, marked og konkurrence

Virksomhedens største målgruppe er Danmarks 450.000 familier med hund, som sammen med landets 325 dyreklinikker udgør vores to primære målgrupper. Behovet for løsningen er identificeret gennem en af ejernes 33 års ekspertise som dyrlæge samt hans store netværk i branchen. Efteruddannelse fra hele verden, giver desuden denne ene ejerne har unik indsigt i, hvordan dyrlæger udenfor Danmark driver klinik.

Fire dybdegående undersøgelser af hundeejere underbygger de identificerede behov. Undersøgelserne består af flere måneders kvalitativ empiriindsamling foretaget gennem interviews, fokusgrupper, observation og sekundær dataindsamling. Disse undersøgelser validerer konceptet og interessen.

Der findes kun otte mobilapps til kæledyrsejere, hvoraf den spanske 11Pets er den største konkurrent med kalenderfunktion og påmindelser. Der findes tre danske konkurrenter, som udbyder løsninger til dyreklinikker. Her er vores største konkurrent VetVision, som tilbyder personale-, lager- og journalføring. Dog bliver denne hverken opdateret eller markedsført.

Virksomheden differentierer sig desuden ved at forbinde hundeejere og dyreklinikker.

Forretningsmodel

Til klinikkerne er indtjeningsmodellen bygget på licensaftaler, som opkræves årligt. Virksomheden har modtaget en Innofounder, og er i gang med at udvikle et program, der forventes at kunne sælges til en konkurrencedygtig pris. Konkurrenter tager 50.000kr. for deres fulde pakke. Med teamets kendskab til branchen, vurderes det at landets klinikker har stor købekraft, og prissætningen er derfor relativ beskeden. Det er muligt at øge prisen for nye kunder i takt med at løsningens funktionalitet udvides.

Da vi er tilknyttet et iværksættermiljøet, vil virksomhedens omkostninger primært gå til min programmørløn. Udbredelsen af løsningen vil indledningsvist ske gennem netværk, hvor vi vil tage direkte kontakt til de danske dyrlæger. En af stifterne etablerer denne kontakt, og sælger det ind hos dyreklinikker grundet hans troværdighed i branchen. Appen udbydes gratis, da antallet af aktive hundeejere er det vigtigste kriterie for klinikkerne. På sigt vil vi udvikle tilkøb og abonnementsløsninger.

Spørgsmål til panelet

1.Value proposition og forretningsmodel

- Hvordan optimeres forretningsmodellen i forhold til både kæledyrsejere og dyreklinikker?

2.Salgsprocesser og -teknikker

- Hvordan sælger vi til dyreklinikker?

- Hvordan arbejder vi med hele salgsprocessen? (teorier, modeller etc.)

3.Prissætning og -strategi

- Hvordan fastsætter vi en pris for vores produkt/program?

- Hvilken prisstrategi kan vi benytte? (eksempelvis abonnement eller licens)


CONNECT Denmark — Bryghuspladsen 8, 3. sal, 1473 København K — Telefon: +45 27 28 17 86 — E-mail: connect@connectdenmark.com — Sociale platforme:
Powered by Wild Apricot Membership Software