, ,
This gadget loads the event details dynamically via code in global javascript. Do not remove.

ONLINE: Kapitaludvidelse/partnersøgning: Originalt bæredygtigt restaurantskib søger kapitaludvidelse til yderligere vækst i Kbh.-havnemiljø, KBH – SPRINGBOARD®

  • 10 Dec 2020
  • 13:00 - 16:00
  • Vækstfonden, kl 13:00 til 16:00 pa Restaurant Vandvid - Ben Websters Vej 3, 2450 København SV
  • 14

Registration

  • TILMELDINGSFRIST: 6. december 2020
  • TILMELDINGSFRIST: 6. december 2020

Registration is closed


Fokus: kapitalfremskaffelse

Intro til SPRINGBOARD®:

Virksomheden har realiseret et fantastisk skibsbyggeri og åbnet en flydende restaurant, som er kommet flot fra start. Det er sket med minimal kapital, og for at skabe yderligere vækst er der behov for at udvide ejerkredsen, tilføre nye penge og professionalisere drift og markedsføring. Virksomheden skal desuden udvide med en ny mobil enhed som yderligere cash flow stream: en sejlende restaurantbåd, der kan servicere hele havnen.

Punkter til sparring

Til dette SPRINGBOARD® søges paneldeltagere med kompetencer indenfor servicebranchen restaurantbranchen samt følgende temaer (prioriteret rækkefølge):

1.Finansiering og kapitalfremskaffelse/investor/partner

2.Markedsføring/salg


Branche: Oplevelsesøkonomi (kultur/turisme/forlystelser/sport)

Udviklingsstadie: Proof of Business

Region: Hovedstaden


Kompetencer til panelet

Afsætning & Distributionskanaler

Finansiering & Kapitalrejsning

Forretningsudvikling

Investor Pitch

Strategi og vækstplaner

Virksomhedsdrift & Handlingsplan

______________________________________________


- Restaurantskibet er et iværksætterprojekt drevet af 3 ildsjæle, som for næsten ingen penge har ombygget en forlist betonpram til et stort og smukt restaurantskib med fuldt udstyret køkken, vinrum, køl&frost, opvask, kontor, gæstetoiletter, personaletoilet, lager og kontor. Skibet kan opvarmes og bruges året rundt. Alt er designet og håndbygget fra bunden og skaber et samlet unikt udtryk.

- Byggeriet blev påbegyndt i 2016 og restauranten gik i drift i september 2017. Siden åbningen har virksomheden haft en flot omsætning og en god respons fra publikum. Økonomisk er driften stort set i ligevægt, dog med store udsving hen over sæsonen, og et lille underskud som følge af opstartsudgifterne.

- Kapaciteten er 70 gæster indendørs (40-45 under corona-restriktionerne) og cirka 40 udendørs. Antal ansatte i gennemsnit 8-10. Lokalområdet er en ny bydel, hvor der løbende opføres mange nye boliger, men der er meget få spisesteder og sociale mødesteder, hvilket efterspørges i stor stil af beboerne. Om få år kommer der metrostation tæt på restauranten. Der er således et meget stort vækstpotentiale for omsætningen.

- Bæredygtighed og økologi er kerneværdier. Restauranten laver mad og opvarmer skibet ved hjælp af en energibesparende brændefyret masseovn, foruden miljøvenlig bygas og el. Den udnytter varmen optimalt og har et ekstremt lavt energiforbrug, ligesom vand bliver genbrugt til dyrkning af blomster og krydderurter. Virksomheden køber ind hos små lokale leverandører og holder en økologiprocent på 85-95 %.

- Københavns Havn er i en rivende udvikling med stadigt flere aktiviteter i og omkring havneløbet. Den mobile sejlende mini-restaurant kan være klar til fuld drift fra april 2021 og hele sommerhalvåret og kan f.eks. bruges til små eksklusive selskaber, sejlende servering til timepris, flydende café med salg over rælingen ved Islands Brygge, Bølgen og andre steder i havneløbet, hvor der er mange mennesker på gode sommerdage, salg over rælingen til både og sejlende i havnen, samarbejde med Go-Boat og andre udlejere af småbåde, events, firmaarrangementer, sejlende koncerter.

- Forude venter et endnu større projekt med overtagelse af en 300m2 flåde i fem etager med kajplads i det centrale København, som kan huse bageri, restaurant, cafe, vinbar, sauna m.m.

- Virksomheden har et stærkt team: 2 medejere, der kan løse enhver byggeteknisk og designmæssig udfordring. En dygtig restaurantchef med baggrund i en succesrig vinbar i centrum af det københavnske restaurationsmiljø, og en køkkenchef der ligeledes kommer med en baggrund fra toppen af branchen. Virksomheden mangler kapacitet på økonomi og forretningsdrift, da den tredje medejer, som hidtil har stået for økonomien, har andet arbejde ved siden af.

Spørgsmål til panelet

1.Hvordan finder virksomheden investeringer/finansiering til yderligere vækst og den helt rigtige investor/medejer til at overtage en ejerandel og påtage sig en administrativ rolle i forhold til økonomistyring og forretningsudvikling (ikke daglig drift)?

2.Hvordan ’søsætter’ virksomheden den ny mini-filial, gør den kendt viden om og får solgt konceptet om sejlture med gourmet spisning tilberedt om bord til de rette målgrupper?

CONNECT Denmark — Bryghuspladsen 8, 3. sal, 1473 København K — Telefon: +45 27 28 17 86 — E-mail: connect@connectdenmark.com — Sociale platforme:
Powered by Wild Apricot Membership Software