Virksomheden sælger alt til den perfekte Date Night i en boks. Oplevelser du kan have med din partner hjemme. En boks der kan indeholde alt lige fra middag og cocktails til aktiviteter, samtalekort og online danselektion. Hver boks har et tema som eks. Italiensk aften eller Hjemme spa. Virksomheden brænder for at skabe nærværende øjeblikke. Skabe minder som folk husker. Målgruppen er typisk par med børn, og par som kæmper med tid og overskud.
______________________________________________
Virksomheden og idégrundlag
Hvis vi gerne vil undgå det trivielle og leverpostejslivet, kræver det, at vi gør noget andet end vi plejer. Men i et fortravlet liv, har mange hverken tid eller overskud til at planlægge dates vi husker for livet. Det kan parforholdet få forærende her. I et snuptag får man et minde for livet til de grå dage fordi det er anderledes, og udfordrer parret på en god måde, som både pirrer nysgerrighed og stiller krav til at samarbejde.
Produkt/ydelse
En Date Night boks fra kr. 349 – 649.
Forretningsmodel
Virksomhedens nuværende forretningsmodel er salg via eget website. Kunderne kan købe forskellige typer af date bokse. Dog ændres konceptet til at kunderne enten hver, eller hver anden måned, kan få en boks tilsendt. Boksens indhold skiftes løbene og temaet passer til årstiden.
Ledelse og team
Virksomhedens stifter har tidligere haft forskellige virksomheder, bl.a. konsulentvirksomhed, hvor han har arbejdet med sociale medier, influencer marketing og brand activation for forskellige organisationer alt lige fra banker, livsstilsbrands til kommuner.
Økonomi/finansiering
Virksomheden er i sin indledende fase finansieret af virksomhedens stifter.
Status
På nuværende tidspunkt har virksomheden solgt over 400 date bokse enkeltvis. Fra 1 maj starter virksomheden op med salg af abonnement. Alt logistik og lager er outsourcet, således der er grundlag for skalering.
Spørgsmål til panelet
Underbyg gerne kort de 2-3 temaer eller spørgsmål som i pkt. 4 kun er i punktform.
1.Prissætning og abonnementsmodel – hvordan finder virksomheden frem til det ideelle prispunkt og hvordan kan de sammensætte den optimale abonnementsmodel?
2.Strategiske partnerskaber – hvem vurderer panelet kunne være relevante partnere til virksomhed ift. at geare salg og brand value?
3.Finansiering – hvordan bringer virksomheden sig i en position til at rejse i niveauet kr. 1 million?