, ,
This gadget loads the event details dynamically via code in global javascript. Do not remove.

ONLINE: Nytænkende tutorvirksomhed hjælper studerende med at blive fagligt dygtigere gennem produkter til både B2C og B2G markedet – SPRINGBOARD®

  • 30 Jun 2021
  • 14:00 - 16:30
  • Grønbech PR og Kommunikation, kl 14:00 til 16:30 pa online, mødeplatform
  • 15

Registration

  • Sidste tilmeldingsfrist er: 24. juni 2021
  • Sidste tilmeldingsfrist er: 24. juni 2021

Registration is closed


Fokus: forretningsudvikling

Introduktion til SPRINGBOARD®

Virksomheden tilbyder studerende undervisning i universitetsfag, gymnasiefag og på folkeskoleniveau udført af Danmarks dygtigste tutors.

Missionen er at levere Danmarks bedste privatundervisning med det formål, at de studerende opnår bedre resultater, et fagligt højere niveau og en større personlig motivation.

Produkterne inkluderer både skræddersyet enkel- og gruppeundervisning til alle klassetrin, online-kurser samt offentlige ydelser udliciteret til virksomheden.


Punkter til sparring

Til dette SPRINGBOARD® søges paneldeltagere med kompetencer/erfaring inden for følgende tre temaer:

1.Strategi og forretningsplan

2.Salg & opbygning af salgsorganisation

3.Offentligt salg og offentlige samarbejder

Læs mere efter login.


Branche: EdTech/Uddannelse

Udviklingsstadie: Proof of Business

Region: Hovedstaden


Kompetencer til panelet

B2C

B2G

Forretningsudvikling

Partnerskaber

Salg

Strategi og vækstplaner

______________________________________________


Idégrundlag

Forældre vil have deres børn til at gøre det bedre i folkeskolen og få en større personlig motivation for at lære. Gymnasieelever vil gøre det bedre for at komme ind på deres ønskede universitetsuddannelse.

Universitetsstuderende kæmper for at klare sig godt på deres uddannelse, så de kan få en god start på arbejdsmarkedet, men der er kun minimal hjælp at hente.

Der mangler online videokurser, der hjælper de unge i deres eget tempo og under trygge rammer. Der er en stigende efterspørgsel for onlineundervisning. Både i form af tutors og online kurser.

Produkt/løsning

Virksomheden er et led mellem elever og tutors, som sikrer en struktureret undervisning i højeste kvalitet og i trygge rammer.

Ved at tilbyde gruppeundervisning kan den studerende få den samme skræddersyede oplevelse for et mindre beløb.

Ved at screene for de allerskarpeste universitetsstuderende er vi i stand til at tilbyde tutors til en brøkdel af den nuværende pris på universitetsniveau.

Online video kurser gør det billigere at få hjælp og gør produktet tilgængeligt til en større målgruppe, der normalt ikke vil have råd til privatundervisning.

Forretningsmodel

Det har været rigtig vigtigt for os at opbygge en bæredygtig virksomhed med en solid forretningsmodel. Til det kan vores tutorvirksomhed ses som vores ”cash cow”, der finansierer vores mere risikable projekter - såsom vores investeringer i udvikling af B2G-produkter og online videokurser.

Det gode ved vores tutorforretning er at vi får upfront betaling, kunder har en høj customer lifetime value (CLV) og mange kunder er på faste månedlige abonnementer.

Vi har været profitable siden første dag, og vores omsætning har en solid stigning.

Kunder

Vi henvender os til alle elever i folkeskolen, gymnasier og studerende på videregående uddannelser og andre uddannelsesinstitutioner. Derudover til forældre med børn under uddannelse.

På B2G-markedet har vi hidtil en kunde, der er en mindre kommune. Her er hvert salg i et meget større målestok, og vi fokuserer derfor meget på at etablere flere offentlige samarbejder i den kommende sæson (efter sommerferien).

Markedet

Markedsstørrelsen i antallet af potentielle kunder er summen af alle studerende i folkeskolen, på gymnasiet, universitetet og enhver anden uddannelsesinstitution. I alt summer det op til 419.780 mennesker i år 2020 baseret på Danmarks Statistik. Væksten i markedsstørrelse kan vurderes på forskellige måder. På trods af et mindre fald i antallet af personer, der har taget en uddannelse i Danmark de sidste par år, er det danske undervisningsmarked i vækst.

Konkurrenter

De største konkurrenter er MentorDanmark, GoTutor og DinTutor på folkeskole- og gymnasiemarkedet. På universitetsmarkedet er konkurrenterne Aspiri og Studiecoachen. De to største er MentorDanmark og Aspiri.

Ledelse og team

Det medstiftende team består af tre universitetsstuderende, der alle deler samme passion for undervisning. Alligevel er vores team meget forskelligt med hensyn til vores uddannelsesmæssige baggrund, køn og færdigheder, hvilket giver os flere synspunkter og perspektiver. Fælles for os alle tre er dog, at vi er unge og motiverede til at gøre en forskel og skabe forandring.

Vækstpotentiale/mål/ambition

Vi har ambition om at levere Danmarks bedste undervisning. Vores nuværende mål er at nå 1 mio. kr. i omsætning i vores første regnskabsår og forblive profitable.

Spørgsmål til panelet

1.Erfaring inden for offentligt salg og offentlige samarbejder

  • Ønsker flere samarbejder med offentlige institutioner, som skoler, gymnasier, kommuner eller ungdomsskoler.
  • Ønsker bedre forhold til universiteterne for at kunne rekruttere flere og bedre tutors.
  • Hvad skal vores strategi være for at igangsætte nye samarbejder med det offentlige?
  • Hvordan indleder vi den første kontakt, prissætning, mersalg etc.

2.Strategi og forretningsplan

  • Hvor skal vi lægge vores energi: hvad skal vi satse mere på og mindre på.
  • Hvordan kan vi forbedre vores forretningsplan
  • Skalering af virksomheden

3.Salg & opbygning af salgsorganisation

  • Provisionsløn eller fastlønnet?
  • Hyring af kunderådgivere
  • Optimering af kundehåndtering (interne systemer etc.)



CONNECT Denmark — Bryghuspladsen 8, 3. sal, 1473 København K — Telefon: +45 24 27 07 07 — E-mail: connect@connectdenmark.com — Sociale platforme:
Powered by Wild Apricot Membership Software