, ,
This gadget loads the event details dynamically via code in global javascript. Do not remove.

FYSISK: Prisvindende ”moderne” dansk højkvalitets mjød. Virksomheden ønsker at starte det næste mikrobryg-eventyr. Branding, salg og samarbejdspartnere. - SPRINGBOARD®

  • 08 Aug 2022
  • 14:00 - 17:00
  • Coop, kl 14:00 til 17:00 pa Roskildevej 45, 2620 Albertslund
  • 19

Registration

  • Sidste tilmeldingsfrist er: 1. august
  • Sidste tilmeldingsfrist er: 1. august

Register



Introduktion til SPRINGBOARD®

Virksomheden producerer ”moderne” højkvalitets mjød, brygget på dansk lokal honning. Nænsomt behandlet, gæret og lagret på egetræsfade.

Virksomheden har leveret mjød til tre Michelin restauranter og vundet adskillige internationale produktpriser.

Mjød kan bruges både som aperitif, dessertvin, drinkkomponent eller ingrediens i andre produkter. Kendskabet til mjød er dog begrænset i Danmark og oftest fejlagtigt.

Virksomheden ønsker at rebrande produktet, gøre det nutidig og starte det næste mikrobryg-eventyr.


Punkter til sparring

1. Hvordan brandes produktet bedst og mest omkostningseffektivt?

2. Hvordan kan mjød gøres nutidigt, rebrandes og trækkes væk fra de historiske referencer?

3. Hvordan finder man de bedste samarbejdspartnere til salg eller investorer til at skabe vækst?


Branche: Fødevarer

Udviklingsstadie: Proof of business

Region: Hovedstaden


Kompetencer til panelet

Afsætning & distributionskanaler

Finansiering & Kapitalrejsning

Innovation

Markedskendskab Nordamerika

Marketing & Branding

Online marketing

Salg

______________________________________________

Introduktion til virksomheden

Virksomheden blev startet på baggrund af lysten til at starte en familiedrevet virksomhed og på grund af et hul i markedet. Alle mjødbryggerier i DK fokuserede dengang mjød på historiske referencer.
Mjød var ikke noget højkvalitets produkt, det var nok at det var på en lertøjsflaske og hed ”Odins mjød”. Virksomheden fandt det underligt, at der ikke blev langt mere fokus på kvaliteten af ingredienser, processen for fremstillingen og bragte det op til nutiden. Under samme tanke, som at vin, gin og øl ikke skal smage som for 2000 år siden. Et dansk lokalproduceret højkvalitetsprodukt, der kunne bruges som alternativ til produkter i vinsegmentet.

Virksomheden producerer nu ”moderne” mjød, brygget på dansk lokal honning. Nænsomt behandlet og gæret og lagret på egetræsfade. Så rent som muligt, uden svovl og filtrering. Et produkt, der både kan bruges som aperitif, dessertvin, drinkkomponent eller ingrediens i andre produkter (både det søde og salte køkken).

Virksomheden brygger mjød, som vi helst sælger B2B (vinbutikker, restauranter, barer), men på grund af, at det oftest kræver meget forklaring også sælges B2C på messer og markeder. Desuden er der lavet enkelt single label samarbejder. B2B kunderne er oftest nysgerrige virksomheder, der gerne vil differentiere sig og har fokus på danske produkter. B2C kunderne er primært mænd imellem 35-60 år, der har fokus på andre kvalitetsprodukter indenfor øl, vin og rom. Det er kunder, der ved at kvalitet koster og er nysgerrige på nye smage. Der er dog også et ret stort segment af kvinder på 25-40, der findes smagsprofilen meget tiltalende.

Markedet for mjød er besat af ca. 10 mjødbryggerier. De er delt ca. 50/50 i deres forholde til om de laver ”historisk” eller ”moderne” mjød. Salget af mjød er dog mere 80/20 hældende til det historiske segment. Alle bryggerier undtagen et har maksimalt 3 ansatte. Blandt de moderne mjødbryggerier kæmper vi dog samme kamp, og ser næsten mere hinanden som kollegaer end konkurrenter.

Målet for virksomheden har fra start handlet om at sikre en bæredygtig virksomhed, der kunne lønne ejerne i forhold til deres nuværende beskæftigelse. Det vil kræve et årligt salg på 10-15.000 L årligt. Pt. Ligger salget på ca. 2000 L. Enhver yderligere vækst vil overvejes ud fra en cost/benefit. Vækst i sig selv er ikke et mål.

Virksomheden består pt. af far og to sønner. To personer er primært tilknyttet produktionen, sidste mand er dækkende på alle resterende poster

Virksomheden har foreløbigt kun givet overskud i to år, da produktionstid og forsigtig start giver en langsom vækstkurve. På nuværende tidspunkt er manglende salg dog den største udfordring.


Spørgsmål til panelet

1. Hvordan brandes et alkoholisk produkt bedst? Virksomheden har forsøgt at benytte et moderne nordisk simpelt visuelt udtryk til produktet. Desuden er det forsøgt at vi produktet ud i en sammenhæng på barer og restauranter, så kunderne forstår mulighederne i produktet. Men hvordan får man lavet den næste Aperol eller Vermouth bølge? Blot med mjød?

2. Hvordan rebrandes et produkt? Virksomheden har længe forsøgt at fortælle historien omkring, at mjød ikke skal være fanget af fortiden. I medier, influencere, reklamemateriale – alle steder budskabet har kunne leveres. Ligeledes har andre mjødbryggerier. Men situationen er den samme som for fem år siden. Når vi møder folk forventer de en skummende vikingeøl. Når vi taler med forhandlere frygter de, at de skal bruge tid på at overbevise kunderne omkring, hvad produktet er. Virksomheden har desuden fokus på andre markeder, da mængden af ”kendere” er større i udenlandske markeder. Pt. er USA det primære marked for mjød, og uden den historiske vinkel. Det er et forsøg på at undgå rebranding.

3. Hvordan finder man de bedste samarbejdspartnere eller investorer til en sådan udfordring? Virksomheden har vokset organisk uden store investeringer. Der er ikke meget likviditet pga. manglende salg. Så hvis der skal gøres noget, der kræver større investering, skal dette hentes udenfor virksomheden igennem samarbejdspartnere eller investorer.

4. Hvordan kan branding gøres mest organisk eller omkostningseffektivt? Er der måder at opnå det ovenstående uden større investeringer.

______________________________________________


CONNECT Denmark — Bryghuspladsen 8, 3. sal, 1473 København K — Telefon: +45 24 27 07 07 — E-mail: connect@connectdenmark.com — Sociale platforme:
Powered by Wild Apricot Membership Software