Til dette SPRINGBOARD® søges paneldeltagere med kompetencer/erfaring til at give sparring på følgende områder:

Virksomheden
Virksomheden tilbyder et stand-alone IoT system der overvåger HVAC-anlægget på el-busser online og som via analyse af data sikrer optimal service og vedligehold af HVAC-anlæg. Disse anlæg forbruger en stor del af den tilgængelige energi, hvilket er dyrt for både drift og miljø.
Produkt/ydelse
El-bussers manglende rækkevidde giver problemer for flåde operatørerne. HVAC-anlægget har langt større indflydelse på el bussers omkostninger og drift end på konventionelle busser, da det udover temperaturen i kabinen også styrer temperaturen på batteriet. HVAC-anlæg på el-busser er langt mere komplicerede end anlæg på diesel busser og operatørerne besidder derfor sjældent de nødvendige kompetencer for at sikre en optimal drift af anlægget.
3 store faktorer
- • Rækkevidde
- • Forbrug pr km, og dermed direkte forøget omkostning
- • Levetid for vitale dyre komponenter
Ruterne bliver udliciteret af trafikselskaberne der sætter el-busser som krav i udbuddene. Mange el-busser vil som udgangspunkt have en tilstrækkelig rækkevidde men et forøget energiforbrug giver et falskt billede af hvorvidt en el bus er egnet til en rute eller ej. Det besværliggør den grønne omstilling unødigt.
Hvilken løsning
Internet opkoblet måleudstyr mulliggør predictive maintenance og remote diagnosticering der sikrer rettidigt vedligehold og mindsker omkostninger for både drift og miljø.
Forretningsmodel
Abonnementsydelse der leverer oppetid på klimaanlæg og optimal drift anlæg som betyder minimalt energiforbrug. Herudover leveres løbende status på driften af anlægget. Startomkostninger på installation af hardware.
Virksomheden ejer al hardware
På sigt dokumentation på CO2 besparelser.
Kunder
Flådeoperatører af el-busser indenfor offentlige transport.
Markedet
Et potentiale på 20.000 busser i Skandinavien i løbet af få år. Herudover et endnu større antal el-busser i resten af Europa
Konkurrenter
Den største konkurrent er at operatørerne ikke foretager vedligehold og service. Det mindsker den øjeblikkelige omkostning ved ikke at betale for service, men på sigt bliver det dyrere grundet et højere energiforbrug, lavere rækkevidde og kortere levetid på batteri og øvrige komponenter.
Andre service providers som busproducenterne. Busproducenterne kan på sigt blive kunder af produktet.
Vækstpotentiale/mål/ambition
Ambitionen er at løsningen er monteret på 75% af el-busser i Skandinavien i 2027.
Ledelse og team
- CEO & Partner
- CFO & Partner
- Elektroteknologiingeniør, CTO
- Software Engineer
- Senior Software Developer
- Embedded Hardware Engineer (er ansat men ikke offentliggjort)
- Senior Embedded Hardware Developer
- Udover det direkte team i udviklingen er der serviceteknikkerne fra Virksomheden og salgspersonalet.
Økonomi/finansiering
Virksomheden har selv finansieret størstedelen af udvikling og har mulighed for selv at finansiere den planlagte vækst.
Status
Produktet er på vej fra proof-of-concept til produktionsklart produkt. Forsøgsinstallationer og projekter igangsat med early adopters.