
Introduktion til SPRINGBOARD®
Vi er en healthtech virksomhed, som er nørdede med vores app i forhold til at stressforebygge hos medarbejdere. Vi vil gøre det nemt og konkret at forebygge stress effektivt. Vi vil gøre en forskel for virksomheder ved at tilbyde dem et effektivt og brugervenligt redskab til at forebygge stress internt i organisationen. Vi håber, at du vil være med til at reflektere over vores virksomhed i helikopterperspektiv og give os nye input.
Punkter til sparring
Til dette SPRINGBOARD® søges paneldeltagere, der kan give sparring på følgende områder:
1.Go-to-market strategi:
Hvordan gøder vi jorden for en succesfuld lancering af vores stressforebyggende platform?
2.Forretningsmodel & målgruppe
Har vi valgt rigtigt ift. B2B-forretningsmodellen?
3.Koncept
Hvilket potentiale og udfordringer ser I ift. vores koncept allround?
Branche: Velfærdsteknologi, Health Care, Sundhed, Rehabilitering, Serviceydelser/konsulent/rådgiver, App
Udviklingsstadie: Proof of Concept
Region: Midtjylland
Kompetencer i panelet:
- Forretningsudvikling
- Konceptudvikling
- Strategi og vækstplaner
-
Markedsanalyse
Marketing & Branding

Problem
Vores virksomheds mission er at forebygge den stigende stressproblematik som måles både indenfor og udenfor vores landegrænser. Stress er i det danske erhvervsliv steget med knap 130 % over en periode på 11 år og hver tredje dansker rapporterer alarmerende stressbelastning. De stigende stress-sygemeldinger er problematiske både på individ-, virksomheds- og samfundsplan. Stress er dyrt, bremser fremgang og sætter arbejdsglæde og -miljø under press. Dertil er stress et komplekst fænomen at håndtere. Det er oftest skamfuldt, diffust at forholde sig til og svært at navigere i.
Løsning
Vi vil gøre det nemt og konkret at forebygge stress effektivt. Vi vil gøre en forskel for virksomheder ved at tilbyde dem et effektivt og brugervenligt redskab til at forebygge stress internt i organisationen. Vores produkt er en stressforebyggende app, som assisterer på medarbejder-, afdelingsleder- og øverste leder/HR-niveau og faciliterer et samarbejde imellem de tre.
Hvordan adskiller vi os?
Vi adskiller os fra lignende apps, ved at inddrage kroppen som central spiller. Det betyder konkret, at appen både måler på stressbelastning og kropsbevidsthed og derudfra tilrettelægger skræddersyet feedback og øvelser til brugeren. Kroppen kan være en overset ressource i vores kultur, men ikke desto mindre værdifuld, fordi at den giver konkret, aktuel feedback om belastning og handlemuligheder. Har du en stærk kontakt og forståelse for din krop, er du derfor mere modstandsdygtig overfor stress. De fleste konkurrenters tilgang er psykologisk baseret og tilbyder i begrænset omfang øvelser og vejledning. Vores løsning tilbyder bl.a. individuelt tilpassede og konkrete redskaber, som øger brugervenlighed og implementerbarheden for både medarbejder og leder.
Forretningsmodel
Løsningen er en B2B og B2G abonnementsordning, hvor virksomheden er køber og de ansatte i virksomheden brugere.
Kunder
Appen er ikke live, og derfor har vi ingen betalende kunder på nuværende tidspunkt. Dog har vi flere virksomheder og en kommune som står klar til at teste appen med hensigt om at fortsætte efter endt testperiode.
Finansiering
Den foreløbige udvikling af appen er dækket af investorer. Kassen er ved at være tom, men vi har en fundraiser der arbejder på sagen, og såfremt at det bliver nødvendigt er vi åbne for potentielle investorer.
Team
Vores team består af to psykomotoriske terapeuter, en forretningsudvikler, en koder, en grafiker, to revisorer, en fundraiser, en erhvervspraktikant, nogle frivillige arbejdskræfter/rådgivere og to passive investorer.