Til dette SPRINGBOARD® søges paneldeltagere, der kan give sparring på følgende områder:

Virksomheden er et dansk brand, der sælger vin på dåse. Vin på dåse taler ind i mega-trends som convenience, bæredygtighed og (til dels) sundhed. I USA forventer man, at 10 % af hele det amerikanske vinmarked er dåsevin inden udgangen af 2025. I Sverige har Systembolaget 79 forskellige dåser på hylderne og advokerer i TV spots om fordelene ved dåsevin.
Vin på flaske fortæller vingårdens historie. Vi er garant for kvalitet på dåse og et sikkert alternativ til en god vinoplevelse for vinelskere, der oplever:
- • Vin i flaske er upraktisk at have med på farten, om det er picnic, padel eller vandretur
- • Glasflasker er langt fra den mest bæredygtige løsning, og papvin er ikke noget for mig
- • At åbne en hel flaske vin ender med spild, eller at jeg nyder mere vin, end hvad er godt for mig
- • Min partner vil ikke drikke vin, så jeg ender med ikke at åbne en flaske, eller også så kan vi ikke blive enige om, om vi skal drikke rød- eller hvidvin.
Virksomheden er et premium dåsevins-brand. Vi har været omtalt i Politiken (testvinder), Magasinet Gastro (testvinder), Vinbladet, Vin for Begyndere og vundet guld ved International Canned Wine Competition for brand design og i kategorien hvidvin. Vi har været fokus i et podcastafsnit i Danmarks største podcast om vin (Vin for Begyndere) – samme dag, som vi gik live.
En dåsevin fra virksomheden er præcis to glas vin, 65 % mere bæredygtig end vin på flaske, og så kommer vores vin fra anmelderroste vingårde.
Virksomhedens vin bliver solgt via egen webshop. Vi har fra start haft eksklusiv fokus på e-commerce som den eneste salgskanel, men efter 6 måneder er 36 % af vores omsætning B2B (100 % inbound), og strækker sig over events, hoteller, virksomheder, food trucks, campingpladser, festivaler, barer.
Virksomhedens kunder spænder fra yngre mennesker i start 20’erne til pensionister på den anden side af 70. Fælles for dem er, at de oplever, at virksomhedens vine passer ind i en dagligdagssituation. Dette uanset om det er den unge begyndende vindrikker, der ser en fordel i at kunne smage forskellige kvalitetsvine uden at skulle købe en hel flaske, eller pensionisten med en lystbåd, hvor vin på dåse er ideelt at have med.
Markedet i DK er ukendt, men småt. Der er få konkurrenter og lige pt. er det lavprisprodukter, eller udenlandske premium-brands (vingårdes egne brands eller dåsevins-brands). Det er en produktkategori, der skal udvikles.
Inden for 10 år forventer vi, at 5-10% af markedet for vin er vin på dåse, hvilket vil svare til 375MDKK – 750 MDKK.
Virksomheden har to founders og et brandingbureau, som er en integreret del af virksomheden. Vi er 100% selvfinansieret.
Ideen kom på bordet i august 2022, og vi gik live med de første 4 varianter 13. april 2023. Virksomhedens første produktionsbatch var 7 uger. Vi har produceret et større batch, som vi lige nu sælger af.
Vi har brug for at tilkoble nye kompetencer, der kan drive outbound B2B-salg og separat etablere os i retail, samt brug for ressourcer til at udvikle produktkategorien hos de danske forbrugere.