This gadget loads the event details dynamically via code in global javascript. Do not remove.

SPRINGBOARD® i Aarhus: SaaS-virksomhed, der genererer indhold til e-commerce ved hjælp af AI, søger sparring på prismodeller, salg og go-to-market

  • 21 Feb 2024
  • 13:30 - 16:30
  • Beierholm, kl 13:30 til 16:30 pa Tangen 9, 8200 Aarhus N
  • 14

Registration

  • Sidste tilmeldingsfrist er: 14. februar 2024
  • Sidste tilmeldingsfrist er: 14. februar 2024

Registration is closed



Introduktion til SPRINGBOARD®

Virksomheden genererer automatisk højkvalitets indhold optimeret til søgemaskinerne. Igennem integration til CMS-systemer som Woocommerce og Shopify kan indhold læses, analyseres, generes og uploades til kundernes side uden nogen menneskelig involvering. Det muliggør, at kunder kan opdatere hundredvis af produktsider med AI-genereret kvalitetsindhold samtidigt.


Punkter til sparring

Til dette SPRINGBOARD® søges paneldeltagere, der kan give sparring på følgende områder:

                              1. Valg af prismodeller til B2B SaaS-virksomhed

                              Skal vi gå efter en betalingsmodel, hvor kunderne betaler for det faktisk forbrug eller en abonnementsmodel – og hvorfor? Og hvilke faktorer indgår efterfølgende i prisfastsættelsen?

                              2. Den effektive salgsproces til større virksomheder

                              Hvordan opbygger vi en effektiv salgs- og relationsopbyggende proces ud til store virksomheder og bureauer? Hvad fungerer godt og hvad fungerer mindre godt?

                              3. Go-To-Market strategi for B2B SaaS-virksomhed

                              Hvilke elementer i en GTM-strategi bør vi fokusere på, når vi arbejder med store virksomheder og bureauer som kunder, der har en høj TVC (Total Contract Value)?


                                            Branche: Software/SaaS

                                            Udviklingsstadie: Proof of Concept

                                            Region: Midtjylland

                                            Kompetencer i panelet:

                                            • Forretningsudvikling
                                            • Prissætning
                                            • Salg



                                            Virksomheden og idégrundlag

                                            Vores automatiserings-løsning kan ved at anvende CMS-systemernes IT-infrastruktur automatisk hente, genere og uploade tekster på hundredvis af sider samtidigt. Indholdet kan samtidigt SEO-optimeres og konfigureres unikt til den enkelte kunde for at matche deres brand-udtryk, ønsket længde på tekst osv.


                                            Forretningsmodel

                                            Vi arbejder med en freemium model, hvor kunden har mulighed for gratis begrænset adgang til platformen, heriblandt vores analyse og opdatering af maks. 50 sider uden betaling. Ønsker de at kunne opdatere flere sider månedligt samt flere fordele skal de upgrade til et abonnement hvor de eksempelvis kan opdatere maks. 200 produkter månedligt eller 500 afhængigt af abonnementet.


                                            Kunder

                                            Vores fokus er små og mellemstore e-handels- og B2B-virksomheder med mange produkter, da disse drager større nytte af automatisering af indhold. Denne type kunder har ofte et stort produktudvalg (+1000) og lave marginer ift. omsætning. Vi ved gennem dialog, at deres evne til at købe indholdsgenerering som en manuel ydelse ofte er begrænset. Derudover har disse typer virksomheder typisk få ansatte, og tiden til at gøre det selv er dermed begrænset. Derforuden ser vi også et potentiale i SEO- og hjemmesidebureauer som potentielle samarbejdspartnere eller kunder.


                                            Konkurrence

                                            Vores ydelse er ny, og vi er, som billedet nedenfor illustrerer, i en unik position, hvor vi kombinerer fuldautomatiseret indholdsgenerering med SEO-optimering, og der er ikke andre, der gør præcis det, vi gør endnu. Vi konkurrerer imod en del alternativer i hver af de tre domæner, hvoraf nogle af de indirekte konkurrenter optager to af domænerne samtidigt. For at være et alternativ til konkurrenterne skal vi levere en løsning, der skaber værdi i alle tre domæner samtidigt.


                                            Vækstpotentiale/mål/ambition

                                            Vores primære mål for de næste 12 måneder er at opnå en betydelig vækst på det danske marked med en ambition om at have 250 betalende kunder i samme måned gennem alle salgskanaler og minimum én måned med MRR på 150.000 DKK. Vi mener, at der er et betydeligt uudnyttet potentiale i Danmark, hvilket vil være vores hovedfokus. Samtidig vil vi fortsætte med at vurdere muligheder for international ekspansion, selvom dette stadig er på overvejelsesstadiet. Parallelt hermed vil vi arbejde på at videreudvikle vores produkt, især inden for keyword- og billedanalyse, for at sikre fortsat innovation og forbedret kundetilfredshed.


                                            Ledelse og team

                                            Management team på 3 - CTO, CEO og CCO der dækker alt indenfor udvikling, administration, salg og marketing.


                                            Økonomi/finansiering

                                            Indtil nu har virksomheden været finansieret udelukkende af ejerne og indtægt fra kunder, hvilket har understøttet vores indledende vækst og produktudvikling.


                                            Status

                                            Vi har et kommercielt produkt i drift, der dagligt bliver benyttet af aktive kunder. Omsætningen er 90.000DKK, hvor størstedelen er realiseret indenfor de seneste 3 måneder. Det afspejler en positiv modtagelse fra markedet, og en stigende interesse efter denne slags service.

                                            CONNECT Denmark — Bryghuspladsen 8, 3. sal, 1473 København K — Telefon: +45 27 28 17 86 — E-mail: connect@connectdenmark.com — Sociale platforme:
                                            Powered by Wild Apricot Membership Software