This gadget loads the event details dynamically via code in global javascript. Do not remove.

SPRINGBOARD® i Aarhus: Sammenligningsplatform inden for skirejser søger sparring på forretningsmodel, forretningsudvikling og investorsøgning

  • 15 Apr 2024
  • 13:30 - 16:30
  • EY, kl 13:30 til 16:30 pa Værkmestergade 25, 8000 Aarhus
  • 17

Registration

  • Sidste tilmeldingsfrist er: 8. april 2024
  • Sidste tilmeldingsfrist er: 8. april 2024

Registration is closed



Introduktion til SPRINGBOARD®

Virksomheden er en startup, der vil skabe ski-verdenens svar på Momondo. Vi vil trække data fra alle de forskellige ski-rejseselskaber og derved gøre det nemmere for danskerne at sammenligne, filtrere og udvælge skiferier, der passer til deres behov og ønsker.


Punkter til sparring

Til dette SPRINGBOARD® søges paneldeltagere, der kan give sparring på følgende områder:

                                • 1. Forretningsmodel
                                • Vores forretningsmodel er baseret på en kommission på de rejser, der bliver solgt via vores sammenligningsplatform. Vi vil dog gerne være uafhængige og favne hele markedet. Så hvordan kan vi med vores forretningsmodel tage højde for dette, hvis et rejseselskab ikke er interesseret i et betalt samarbejde?

                                • 2. Forretningsudvikling
                                • Bør vi udvikle vores forretning fra at sammenligne pakkerejser til også at lave byg-selv-rejser? Hvorfor og hvorfor ikke? Og hvilke overvejelser skal vi tage med os i denne mulige forretningsudvikling?

                                • 3. Investorsøgning
                                • Baseret på vores pitch deck og budget, hvilke faldgruber skal vi være opmærksomme på?


                                                Branche: Oplevelsesøkonomi (kultur/turisme/forlystelser/sport)

                                                Udviklingsstadie: Pre-proof of Concept

                                                Region: Midtjylland

                                                Kompetencer i panelet:

                                                • Forretningsmodeller
                                                • Forretningsudvikling
                                                • Investor Pitch
                                                • B2C
                                                • Finansiering & Kapitalrejsning
                                                • Strategi og vækstplaner


                                                Virksomheden og idégrundlag

                                                Virksomheden er den første uafhængige sammenligningsplatform inden for skibranchen. Lige nu er det utroligt besværligt at bestille skiferie, da man skal ind på 10 rejseselskaber og igennem deres forældede søgemaskiner for at finde relevante rejser. Herfra kan man så sende en masse links til dem, man skal på skiferie med for at få dem til at komme med input til, hvilken skiferie der er relevant. Det er utroligt besværligt, uoverskueligt og forvirrende at bestille en skiferie i dag. Det vil vi løse med én platform, der samler alle skiferier, så du nemt kan tilføje dine egne kriterier og finde de skiferier, der passer til dig. Derefter kan man oprette en liste, hvor man tilføjer relevante skiferier for så at dele et link med ens medrejsende, som kan gå ind på vores sammenligningsplatform og stemme samt kommentere på de udvalgte rejser. Dermed kan man nemt og overskueligt bestille sin næste skiferie.


                                                Forretningsmodel

                                                Virksomheden er en affiliate-forretning i bund og grund. Vi tjener penge på de rejsende, der køber en rejse gennem os. Vi har altså ikke noget med leverance af rejsen at gøre. Vi er blot formidler - præcis som Momondo er på fly.

                                                Derudover kommer vi til at køre bannerannoncer, sponsorerede pladser mv. på vores side.


                                                Kunder

                                                Pengene kommer fra rejseselskaberne.


                                                Markedet

                                                Der er 700.000 danskere, der står på ski hvert år, med en gennemsnitspris på 7.000 DKK pr. person. Markedet har en størrelse på 4,9 mia. kr.


                                                Konkurrenter

                                                Skisport.dk er den eneste, der minder lidt om os. 30% er dog ejet af Danmarks største rejseselskab inden for ski, hvorfor de andre rejseselskaber ikke er interesserede i at være på siden.


                                                Vækstpotentiale/mål/ambition

                                                Målet er at vækste hurtigt, og allerede næste år gå ind i Holland. Herefter er det UK. Planen er et exit inden for 3-5 år.


                                                Ledelse og team

                                                Teamet består af Emil Jess Jensen, som er tidligere skiguide og netop har lavet et exit på et marketingbureau. Derudover er investeringsselskaberne ANYHOW og Meliora Ventures med, som begge er meget aktive og har startet virksomheden. ANYHOW har bygget virksomheden indtil videre og bidrager aktivt med kompetencer inden for tech, finans, marketing og salg. Meliora Ventures har ansvaret for al online marketing.


                                                Økonomi/finansiering

                                                Vi er i gang med at søge 2 mio. til en valuation på 10 mio. Vi har fundet de første 700.000 DKK og har mulighed for at låne 500K - 1 mio. i EIFO.


                                                Status

                                                Vi har lanceret en betaversion og kørt annoncering i det meste af februar og marts. Derudover har vi lavet en aftale med det 2. største rejseselskab og begynder derfor snart at have omsætning.

                                                  CONNECT Denmark — Bryghuspladsen 8, 3. sal, 1473 København K — Telefon: +45 27 28 17 86 — E-mail: connect@connectdenmark.com — Sociale platforme:
                                                  Powered by Wild Apricot Membership Software