
Introduktion til SPRINGBOARD®
En dansk læge er i gang med at udvikle en digital platform til registrering og opgørelse af data der vedrører operative kompetencer, for uddannelses- og speciallæger indenfor alle kirurgiske specialer i Danmark, samt andre specialer og andre faggrupper på sigt.
Platformen skal løse en række udfordringer på særligt uddannelsesområdet, herunder sikker opbevaring af personfølsomme data fra uddannelsesoperationer, real-time overblik over kirurgiske kompetencer, samt kvalitetssikring af den danske lægelige uddannelse på tværs af specialer.
Herudover muliggør systemet en mere effektiv udnyttelse af eksisterende personalemæssige ressourcer, gennem forbedret kendskab til individuelle kompetencer og identifikation af kompetent personale til selvstændig udførsel af planlagte procedurer, så mere erfarent personale kan frigives til andre, mere specialiserede opgaver.
Givet founderen ikke tidligere har bygget en virksomhed, vil Springboardet, om end det er early days, være en super mulighed for at blive skarpere på at få defineret business casen og dermed vejen til kapital (softfunding, senere hen equity).
Punkter til sparring
Til dette SPRINGBOARD® søges paneldeltagere med kompetencer/erfaring til at give sparring på følgendetemaer (prioriteret rækkefølge):
- Salgsstrategi – Hvilken salgsstrategi kan hurtigst muligt sikre proof-of-concept, herunder diskussion af kommunikation (nyt produkt til det offentlige), segmentering, salgsstruktur, mv.?
- Forretningsmodel – hvilke(n) forretnings- og prismodeller bør virksomheden overveje?
- Finansiering – skal virksomheden holde fokus på softfunding eller kan det give mening at bringe en investor om bord inden for de kommende 12 måneder?
- Advisory Board – hvilke profiler/arketyper bør virksomheden overveje?
Industri: Medtech
Udviklingsstadie: Pre-proof of Concept
Region: Hovedstaden
Kompetencer der efterspørges til panelet:
- Strategi og vækstplaner
- Prissætning
- Finansiering & Kapitalrejsning
- Afsætning & Distributionskanaler
- Bestyrelsesarbejde/Advisory Board
- Digitalisering
- Kommunikation
- Partnerskaber

Idégrundlag
Fokusering på og opgørelse af lægers kompetencer, i uddannelse og efterfølgende arbejde.
Problem
Manglende kendskab til enkelte lægers kompetencer, med ineffektivitet og unødig risiko til følge.
Løsning
Digital platform til aggregering af data der informerer om procedurebaserede kompetencer.
Forretningsmodel
Licensering af løsning på baggrund af antal brugere, samt opstart ifm. nye specialer/faggrupper.
Kunder
Regioner/Hospitaler/Afdelinger + Privathospitaler + Sundhedsforsikringer + Int. Hospitalskæder.
Markedet
Forventet antal brugere: 12.000 kirurger, hertil alle procedurebaserede specialer (kardiolog, anæstesiologi, lungemedicin m.fl.), samt andre faggrupper (sygeplejersker, jordemødre m.fl.).
Milestones
2025: MVP + Værdiskabelse, til efterfølgende funding + udvidelse. National implementering til opfyldelse af aktuelle behov indenfor alle procedurebaserede specialer, international udvidelse når der er fremvist resultater og gerne salg i DK. Platform skal køres i stilling til at understøtte forventede fremtidige behov, herunder merit-baseret tilgang til sundhedsfaglige uddannelser og krav om certificering samt evt. re-certificering forud for udførsel af kritiske indgreb i DK.
Ledelse og team
A – Founder, MD og PhD studerende, arbejder som læge på hospital i Region H.
B – Konsulent og software developer.
Advisory Board bestående af videnskabelige kompetencer.
Økonomi/finansiering
Ansøgt BETA-HEALTH (kr. 500.000) + Innofounder (kr. 430.000) til Udvikling + Implementering.