Introduktion til SPRINGBOARD®
Virksomheden beskæftiger sig med skræddersyet persontransport i den mere luksuriøse ende inden for buskørsel; turistkørsel, firmakørsel, bands på tour og VIP kørsel.
Kunderne strækker sig over firmaer, Styrelser og Institutioner, samt en mindre del private kunder.
Virksomheden har i løbet af 2023 oplevet en tilgang af nye kunder og ønsker at udvide med en bus i mellemklassen. Vognparken består pt. af en 17 personers og en 44 personers, så der mangler noget til dem, der er mellem 20-40 gæster.
Markedet ses som værende stort og dermed et godt potentiale for vækst af kunder.
Springboardet afholdes som en del af et udviklingsforløb for mindre virksomheder, som gennemføres af Sparekassen Sjælland-Fyn A/S og Motivhuset ApS.
Punkter til sparring
Til dette SPRINGBOARD® søges paneldeltagere, der kan give sparring på følgende områder:
- 1. Hvordan får virksomheden bedst og billigst finansieret en 35-40 pax bus
- Prisen ligger på ca. 1,2 mio.
- 2. Hvad skal der til for at firmaet der er et ApS ejet af Holdingselskab vil kunne få en kassekredit på omkring kr. 100.000?
- 3. Hvordan kan virksomheden bedst muligt markedsføre sig målrettet B2B med henblik på at få flere kunder?
Branche: Serviceydelser
Udviklingsstadie: Proof of Business
Virksomhedens CVR-reg.: Sjælland
Kompetencer i panelet:
- Forretningsudvikling
- Finansiering & Kapitalrejsning
- Marketing & Branding
Virksomheden
Virksomheden sørger for at folk (hovedsageligt virksomheder) kommer sikkert fra A til B med en oplevelse oven i hatten, alt for mange kører bare folk fra A til B uden den fornødne service der bør gives.
Virksomheden har i løbet af 2023 oplevet en tilgang af nye kunder og mangler en bus i mellemklassen 35-40 gæster til at lukke et hul der er i vognparken på det punkt.
Vognparken består pt. Af en 17 personers og en 44 personers, så der mangler noget til dem der er mellem 20 og 35-40 gæster.
Kunder
Kunderne strækker sig hovedsageligt over Firmaer, Styrelser og Institutioner, samt en lille del private kunder.
Markedet
Virksomheden ser markedet som værende stort og potentialet for at få flere kunder i butikken er afgjort til stede, hvis bare man kommer ind på den rigtige markedsføringsstrategi.
Konkurrenter
Der er masser af konkurrenter, men som nævnt er det de færreste der leverer en oplevelse med når de kører folk fra A til B og har endnu til gode at møde nogle med samme høje serviceniveau som virksomheden står for.
Vækstpotentiale/mål/ambition
Ambitionen er at give flere muligheden for at komme fra A til B med firmaet, men dog uden at firmaet bliver så stort at den personlige kontakt til kunden forsvinder.
Ledelse og team
Virksomheden består pt. af ejer selv og en enkelt chauffør afløser tilknyttet.
Økonomi/finansiering
Virksomheden har som så mange andre været hårdt ramt af Corona, hvilket også betød at ejer privat er blevet registreret i RKI, men denne del er der også ved at blive taget hånd om.
Status
Virksomheden er rigtig godt på vej, hvilket øget omsætning og tilgang af kunder også viser.