Til dette SPRINGBOARD® søges paneldeltagere, der kan give sparring på følgende områder:

Virksomheden og Idégrundlag
• Grundlæggere: Carl Emil og Samuel, begge fra Kolding og studerende ved maskiningeniørstudiet.
• Unikt: Virksomheden er den eneste producent af golfbag-anhængere, der revolutionerer transporten af golfudstyr og gør det muligt for 4 spillere at spille sammen, og vælge golfen til i andre sammenhænge, herunder køreferier og sommerhusture.
Produkt/Ydelse
• Problem: Golfspillere oplever ofte logistiske udfordringer med at transportere flere golfbags i én bil, især når der er flere spillere. I andre tilfælde sorteres golfen fra, når man skal i sommerhus eller på kør-selv-ferie, da der prioriteres plads til bagage, børn m.m.
• Løsning: Vores golfbag-anhængere gør det muligt at transportere op til fire golfbags bag på en bil, hvilket gør det nemt og bekvemt for spillerne at komme til og fra banen.
Forretningsmodel
• Salg: Vi sælger direkte fra vores webshop og via samarbejde med golfbutikker. Vi tilbyder også udlejning af udstyret til dem, der ikke ønsker at foretage en fuld investering.
• Prissætning: Vores bestsellere ”2 bag - pakkeløsning” og ”4 bag - pakkeløsning” indeholder både anhængeren, regn cover og lygtebom og sælges med 20% rabat. De giver os efterfølgende et DB på 35% af salgsprisen.
Kunder
• Primære Kunder: Golfspillere, primært amatører, der ofte spiller som par, og ellers i grupper. Derudover familier hvor alle spiller golf.
• Sekundære Kunder: Golfklubber og forhandlere, der ønsker at tilbyde deres medlemmer og kunder innovative løsninger. (Ikke sket endnu)
Markedet
• Størrelse: Med over 180 golfklubber og 400 golfbaner i Danmark alene, samt 163.000 aktive golfspillere, er markedet stort på trods af, det er et nicheprodukt. Forudsætningen for at bruge produktet er et anhængertræk. Af de 163.000 spillere har ca. 50.000 af dem bil med anhængertræk.
• Vækst: Golf er en populær sport i vækst i Danmark, især blandt unge voksne, hvilket giver os en stor potentiel kundebase.
Konkurrenter
• Direkte konkurrenter: Der er ingen direkte konkurrenter på selve produktet, da vi er de eneste, der tilbyder denne specifikke type produkt.
• Indirekte konkurrenter: Indirekte konkurrenter inkluderer andre transportløsninger herunder Stationcars (store biler), Thule (bagageboks) og ønsket om at køre alene.
Vækstpotentiale/Mål/Ambition
• Mål: At blive den foretrukne løsning for golfbag-transport i Danmark og senere internationalt. Samt ny innovativ produktudvikling til yderligere dækning af markedet.
• Ambition: At udvide vores produktportefølje og markedsandel gennem strategiske partnerskaber og øget markedsføring.
Ledelse og Team
• Grundlæggere: Carl Emil og Samuel, begge maskiningeniørstuderende med en passion for golf og innovation og produktudvikling.
Økonomi/Finansiering
• Finansiering: Vi søger finansiering til produktudvikling, lagerbeholdning og markedsføring for at øge vores markedsandel.
• Budget: Det nuværende budget fokuserer på at etablere et solidt varelager og øge markedsføringsindsatsen.
Status
• Nuværende situation: Efter vores første lille år på markedet har vi etableret os med en fungerende webshop, samt tilfredse kunder med 5 stjerner på Trust Pilot.
• Fremtidige planer: Vi arbejder på at udvide vores produktudvalg og internationaliseringsstrategi gennem Amazon, Dormy og andre platforme.