
Virksomheden
Vi specialiserer os i at reducere siddetiden hos videnstunge medarbejdere ved skrivebordet. Vores tilgang understreger vigtigheden af at sidde mindre for både fysisk og mental sundhed, i en tid hvor vores samfund bliver stadig mere stillesiddende for alle aldersgrupper.
Virksomheden tager udgangspunkt i den mentale vinkel, så vi ændrer mindset og kultur for at opnå en varig forandring.
Produkt/ydelse
”At I tør!” Det er Chris MacDonalds svar til publikum på spørgsmålet til salen om, hvor mange, der har et stillesiddende arbejde.
Paradokset er:
Løsningerne er meget lettere, end vi tror.
Konsekvenserne er meget værre, end vi tror.
Vi løser den udfordring, at stillesiddende arbejde er en erhvervsrisiko som følge af den markante fysiske og mentale belastning. Konsekvenserne er nedsat trivsel og samt accelerator for stress og livsstilssygdomme. Vores koncept fokuserer på enkle, daglige rutiner, der forbedrer energiniveauet og støtter kroppens naturlige helingsprocesser og hjernens måde at arbejde på. Det skal kunne passes ind i arbejdsdagen på en naturlig måde.
Med virksomhedens koncept får vi vigtig viden ud og skubber til mindset og kultur, så vi kan passe vores arbejde på en måde, som ikke behøver at gamble med liv og helbred.
Hvilken løsning
Vi udfordrer paradigmet om stillesiddende arbejdskultur ved at tilskynde til en mere aktiv tilgang til arbejdsdagen. Ved at adressere de barrierer, der holder folk fast i stillesiddende vaner, revitaliserer vi eksisterende løsninger og skaber varig adfærdsændring.
Forretningsmodel
Vi tilbyder fysiske kickstartoplæg og lederwebinarer samt online aktiviteter til virksomheder, der ønsker at implementere vores koncept. Vores skalerbare tilgang inkluderer oplæring af AMR/HR og tovholdere med online workshops og løbende sparring. Der er tilknyttet en online platform med lettilgængelige materialer, der er designet til at engagere og motivere medarbejdere og tovholdere.
Kunder
Vi har opnået betydelig tilslutning fra førende finansielle institutioner som Spar Nord, Jyske Bank og Sparekassen Danmark, samt interesse for koncept og foredrag fra store virksomheder som Lundbeck, Novo Nordisk og Ørsted. Desuden har flere kommuner, en række private virksomheder fra forskellige brancher og flere retsinstanser taget vores tilgang til sig.
Markedet
Markedet for ”reduceret siddetid” er massivt og voksende i Danmark, hvor vi er det næstmest stillesiddende folkefærd i Europa. Med over 1 million danskere, der er fysisk aktive i mindre end 5 minutter om dagen, og en stigende byrde af stress, depression og livsstilssygdomme, er behovet for ændringer i arbejdsmiljøet akut.
Vores koncept adresserer disse udfordringer ved at tilbyde en praktisk tilgang til at integrere bevægelse i hverdagen, hvilket ikke kun forbedrer helbredet, men også øger produktiviteten og trivslen på arbejdspladsen.
Konkurrenter
Mange tilbyder bevægelseskoncepter, men de falder ofte igennem, da medarbejderne ikke finder dem motiverende nok, og de rammer typisk dem, der allerede er aktive. Dette løser ikke udfordringen for de mest stillesiddende medarbejdere.
Nogle ser ergonomi som en løsning, men Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø understreger nu, at ergonomi alene ikke løser problemer som smerter og stress; det kræver variation og alsidig brug af kroppen – et helt andet mindset.
Ambition
Vi stræber efter at ændre den stillesiddende kultur ved at nå ud til et stort antal virksomheder. Vores mål er at etablere vores brand som det førende navn inden for reduktion af siddetid i Danmark og positionere os som en attraktiv samarbejdspartner.
Ledelse og team
Som eneste ansat i virksomheden samarbejder jeg med erfarne freelancere, der deler min passion for at forbedre arbejdsmiljøet. Derudover gør jeg brug af eksterne ressourcer indenfor IT, grafik, salg og kundeservice.
Økonomi/finansiering
Efter udfordringer med likviditet og indtjening i en årrække med bl.a. Corona, ser vi nu frem til et efterår med betydelige ordrer og stabil vækst og indtjening.
Status
Vores koncept har vist sig levedygtigt med stærk interesse fra store kunder og partnere (pt. et pensionsselskab), og vi er godt positioneret til at udnytte markedspotentialet og skalere vores virksomhed yderligere.