
Introduktion til SPRINGBOARD®
Virksomheden er en designvirksomhed med +20.000 følgere på Instagram, som tilbyder plakatkunst, tekstiler, papirvarer, bagebøger, gaveindpakning mm., alt sammen skabt af ejeren/CEO’en. Ønsket er at skabe en smuk, nærværende og mere analog livsstil for kunderne.
Virksomheden ønsker at få input til en strategi der skal føre til øget salg. Særligt rådgivning ift. finansiering og skalering.
Punkter til sparring
Til dette SPRINGBOARD® søges paneldeltagere med kompetencer/erfaring til at give sparring på følgendetemaer:
- Markedsfokus – hvilke geografiske markeder bør virksomheden fokusere på (gå dybt i Danmark vs. ekspandere til flere markeder)?
- Distributionskanaler – hvilke kanaler bør virksomheden fokusere på (B2C vs. B2B)?
- Hvordan kan virksomheden styrke sit brand (storytelling, collabs, andet)?
- Hvilke produktkategorier skal virksomheden fokusere på?
- Bør virksomheden overveje ekstern finansiering ift. at geare forretningen?
Industri: Mode og design (tøj, tekstil, møbler, lamper, interiør mv.)
Udviklingsstadie: Proof of Business
Virksomhedens CVR-reg.: Hovedstaden
Kompetencer der efterspørges til panelet:
- Forretningsudvikling
- Marketing & Branding
- Finansiering & Kapitalrejsning

Produktkategorier
Bøger (‘Bogen om’-serie, Bagebøger, notesbøger).
Tekstiler (Tørklæder, badetøj, juletøj, sengetøj).
Papirvarer (kort, gaveindpakning, plakater).
Andet (colabs: gummistøvler, sengetøj).
Distribution
Virksomheden sælger via eget website samt via en række forhandlere (+100 forhandlere).
B2B: Illums Bolighus, en række boghandlere. Livsstilsbutikker, børnebutikker. Blomsterhandlere.
Primært er det vores kort- og gavepapir samt ‘Bogen om’-serien, der forhandles B2B. Vi udvider med tørklæder og tasker (totebags) pt.
Team
Vi er en familiedrevet virksomhed bestående af Ejer og ægtefælle. Med hjælp fra resten af familien til tider.
Ejeren er uddannet på kunstakademiets arkitektskole, og er rigtig god til design og processtyring ift. det kreative. Eksekverende og effektiv. Har en 12 år lang baggrund i medieverdenen og er stærk på sociale medier ift. markedsføring og synlighed. Har masser af erfaring med samarbejde på tværs af faggrupper og kompetencer, og er ydmyg overfor andres kunnen.
Er bevidst om egne begrænsninger, der særligt handler om strategi, økonomi og målsætninger.
Ægtefælle hjælper til ved behov - og er særligt kompetent indenfor strategi, salg, analyse, tech.
Status
Virksomheden har i 4 år været drevet fuld tid af både ejer og ægtefælle. Nu træder ægtefællen i baggrunden for selv at søge andre karrieremuligheder – hvilket efterlader ejeren alene med opgaven. Det er i længden ikke holdbart, og vi skal ansætte folk til at aflaste ejerens opgaver.