
Virksomhed 1:
Virksomheden og idégrundlag
Jeg tilbyder skræddersyede, strategiske brandingløsninger, der kombinerer storytelling, visuel identitet og autentisk indhold. Som enkeltmandsvirksomhed arbejder jeg tæt med mine kunder for at sikre en rød tråd, der føles ægte og relaterbar. Jeg fokuserer på strategisk indhold, der engagerer målgruppen og understøtter kundernes brand.
Produkt/ydelse
Jeg hjælper virksomheder med at skabe en stærk visuel identitet og autentisk indhold, der engagerer deres målgruppe. Jeg løser problemer med manglende brandingstrategi, dårlig visuel kommunikation og behovet for ægte, effektivt indhold.
Løsning
Jeg tilbyder fleksible løsninger, herunder pakkeløsninger uden bindinger og opgave- eller projektorienterede løsninger. Dette giver kunderne mulighed for at vælge den model, der passer bedst til deres behov.
Forretningsmodel
Jeg arbejder med både projektbaserede priser og månedspakker. Langsigtede samarbejder belønnes med rabatter.
Kunder
Mine kunder er oftest små og mellemstore virksomheder i vækstfasen, der har brug for at styrke deres branding og skabe en autentisk, strategisk brandstrategi.
Markedet
Markedet for branding og content marketing er mættet med forholdsvis standardløsninger, men jeg skiller mig ud ved at tilbyde skræddersyede, strategiske løsninger, der kombinerer storytelling og visuel identitet. Jeg arbejder tæt med mine kunder for at skabe autentisk, engagerende indhold, der virkelig forstærker deres brand og skaber langvarige relationer.
Konkurrenter
Konkurrencen er stor med både store bureauer og små freelancere. Mange tilbyder en form for standardiserede og dyre løsninger, men min tilgang er mere personlig og tilpasset hver enkelt kundes behov, hvilket gør, at jeg kan skabe autentisk indhold, der virkelig taler til målgruppen.
Vækstpotentiale/mål/ambition
Jeg sigter mod at nå en omsætning på 30.000 kr. pr. måned inden udgangen af 2025. Jeg har opnået to faste kunder for de næste 6-12 måneder og er i gang med at udvikle relationer til flere i min ønskede målgruppe. Der er stadig et godt stykke vej til mit omsætningsmål – og at bibeholde det.
Økonomi/finansiering
Jeg ser mig stadig i opstartsfasen og kæmper for at få stabilitet i indtægterne. Jeg har ingen ekstern finansiering og er afhængig af indtægter for at vækste.
Status
Jeg er stadig i opstartsfasen, hvor alle opgaver og kunder kommer gennem netværk. Jeg har fået to faste kunder for min. de næste 6-12 måneder, men er kun omtrent halvvejs til mit mål om en stabil månedlig indtægt. Jeg er begyndt at tilbyde gratis materiale til et par virksomheder i min ønskede målgruppe, for at få det rette portfolio og præge de ønskede kunder – men er i tvivl om det er den rette strategi og prioritering af tid.
Virksomhed 2:
Virksomheden og idégrundlag
Virksomheden hjælper organisationer og virksomheder med at styrke medarbejdertrivsel, forebygge stress og øge engagement. Gennem videnskabeligt funderede metoder integreres mental sundhed i hverdagen – ikke som et quick fix, men som en langsigtet strategi.
Små vaner skaber store forandringer
Mental trivsel er ikke one size fits all – løsningerne tilpasses både fællesskabet og den enkelte medarbejder.
Problem og løsning
Mange virksomheder oplever stigende stressniveauer, lav arbejdsglæde og øget sygefravær. Virksomheden tilbyder workshops, foredrag og 1:1-forløb, der giver konkrete strategier til vaneændring, stressforebyggelse og en sundere arbejdskultur.
Forretningsmodel
Virksomheden opererer primært B2B og tilbyder rådgivning, skræddersyede forløb og længerevarende partnerskaber. Modellen kombinerer:
• Engangsydelser som foredrag og individuelle forløb.
• Abonnementsløsninger med løbende opfølgning og sparring for at sikre varige resultater.
Målgruppe og marked
• Små og mellemstore virksomheder inden for ingeniør-, IT-, bank- og revisorbranchen.
• Organisationer med fokus på bæredygtig arbejdskultur og mental sundhed.
• Markedet for mental sundhed og trivsel i erhvervslivet er i vækst, da flere virksomheder investerer i forebyggelse frem for brandslukning.
• ESG-krav skaber øget fokus på medarbejdertrivsel og arbejdsmiljø som en forretningskritisk faktor.
Konkurrenter
Andre konsulentvirksomheder inden for stresshåndtering og trivsel.
Konkurrencefordel
Virksomheden adskiller sig ved at kombinere screening af arbejdsmiljø – både fra leder- og medarbejderperspektiv – med evidensbaserede metoder og konkrete værktøjer. Løsningen sikrer implementering i praksis samt opfølgning for at skabe langtidsholdbare resultater.
Vækstpotentiale og ambitioner
• Etablere virksomheden som en førende aktør inden for mental sundhed i erhvervslivet.
• Udvide netværket og opbygge langsigtede partnerskaber.
• Skalere gennem en online platform med digitale værktøjer.
Ledelse og team
Virksomheden ledes af en certificeret mindfulnessinstruktør og stressterapeutstuderende med en baggrund som ingeniør i byggebranchen. Egne erfaringer med stress bruges aktivt til at udvikle løsninger, der fungerer i praksis.
Økonomi og finansiering
Virksomheden er selvfinansieret med fokus på organisk vækst.
Status
Fundamentet er etableret (hjemmeside m.m.).
Aktiv på LinkedIn og i netværk for at øge synlighed.
Påbegyndt kold kanvas.
I gang med at udvikle en online platform med værktøjer.