Til dette SPRINGBOARD® søges paneldeltagere med kompetencer/erfaring til at give sparring på følgendetemaer:

Virksomheden og idégrundlag
Idéen til virksomheden udsprang af en fælles oplevelse af at mangle en velsmagende, danskudviklet og økologisk radler. Virksomheden blev etableret gennem en fælles drivkraft til at skabe et koncept, som samtidig kunne afspejle fælles værdier og interesser fra surf, og fællesskaber.
Produkt
Med en lavalkoholisk radler bliver hverken atleten eller personen, som ikke bryder sig så meget om smagen af øl, fanget i skærsilden mellem at være en del af et socialt fællesskab, som nyder alkoholiske drikke, og samtidig ønsker at kunne køre hjem derefter, eller fortætte en aktivitet.
Hvilken løsning
Virksomheden tilbyder en økologisk og danskproduceret radler. Radleren består af 50% øl og 50% lemonade, og kan altså nydes som en lavalkoholisk drik uden at gå på kompromis med hverken smagen, kvaliteten eller den gode stemning.
Forretningsmodel
Salg af radlere på dåse b2b gennem messer og netværk, samt salg b2c gennem fysisk tilstedeværelse i lokalmiljøer, events, crowdfunding og hjemmeside.
Kunder
Lokale caféer, restauranter og specialbutikker. b2c kunder ved events, crowdfunding og netværk.
Markedet
Virksomheden positionerer sig på et stort marked under udvikling. Udviklingen præges af en tendens med stigende efterspørgsel på lavalkoholiske muligheder, mens økologi stadig vægtes højere. Virksomhedens produkt kvalificerer sig dermed også til salg på andre markeder i norden; Norge, Sverige og Tyskland.
Konkurrenter
DK-markedet domineres af producenter som Royal Unibrew og Carlsberg, men også mindre producenter som Mikkeller og To Øl har opnået stor status i salget af øl med og uden alkohol.
Vækstpotentiale/mål/ambition
Ambitionen med virksomheden er at skabe et bredt dansk kendskab til radlere som et lavalkoholisk tilvalg, og derudover at skabe et brand, der afspejler relationen til havet som en fælles legeplads og vigtige ressource, som samtidig skal passes på.
Ledelse og team
Teamet består på nuværende tidspunkt af to dedikerede surfere og idémagere, som i høj grad komplementerer hinandens styrker og svagheder gennem deres kompetencer og tidligere joberfaringer.
Økonomi/finansiering
Produktionen af første batch radler blev finansieret af indskudskapitalet. Salget af denne batch dækkede omkostningerne på produktionen af anden batch.
I oktober lancerede virksomheden en crowdfundingkampagne for at rejse penge ind til den næste radler. Her nåede virksomheden det økonomiske mål inden for tidsrammen med radlere solgt for mere end 39.000 kr. Der er sideløbende indskudt omkring 30.000 kr. for at dække udgifter, abonnementer og til markedsføring.
Status
Virksomheden har gennem det første halve år valideret den første variant af radler. Perioden har bidraget med godt kendskab til markedet og branchen samt det, at starte ny virksomhed. Derudover er etableret et bredt netværk til at øge salget såvel som at udvikle produkter.
I denne sommersæson arbejdes der med særligt fokus på salg og markedsføring. Målet er at vækste til en økonomisk bæredygtig forretning.