Danskproduceret drikkevarebrand i vækst søger sparring til næste skridt på rejsen. Virksomheden udfordrer drikkevareindustrien med et sundere, fermenteret alternativ og har en god entre i Danmark. Nu ønskes sparring i forhold til skalering og positionering i et konkurrencepræget marked.
Til dette SPRINGBOARD® søges paneldeltagere med kompetencer/erfaring til at give sparring på følgende temaer:

Virksomheden er en dansk virksomhed i vækst, der producerer fermenterede læskedrikke med fokus på sundhed, smag og kvalitet. Vores mission er at skubbe til drikkevareindustrien ved at tilbyde et bedre alternativ til traditionelle læskedrikke – uden at gå på kompromis med smag, funktionalitet og æstetik.
Produkt og løsning
Vi producerer økologisk, upasteuriseret kombucha, brygget i Danmark med fokus på naturlige ingredienser og funktionelle egenskaber. Kombuchaen er lavet på grøn sencha-te og fermenteret med levende bakteriekulturer – uden tilsætningsstoffer, aromaer eller konservering. Det giver en drik med karakter, som både smager godt og gør godt.
Forretningsmodel og marked
Vi sælger primært B2B til caféer, hoteller, restauranter, kæder og specialbutikker – og er i gang med at opbygge en stærkere tilstedeværelse i dagligvarehandlen. Vi har i dag distribution i Danmark og er så småt begyndt eksporten med første skridt i Japan og Holland. Vi oplever stigende efterspørgsel fra både distributører og forbrugere, og ønsker nu at opskalere kommercielt og organisatorisk.
Kunder og konkurrenter
Vores kunder spænder bredt – fra 7-Eleven og detailhandel til specialkaffebarer, restauranter og kantiner. Vi konkurrerer både med sodavandsbrands, læskedrikke og andre kombuchaproducenter, men differentierer os gennem kvalitet, design og branding. Vi har valgt en kompromisløs tilgang til produktet og mærker en stærk respons fra kvalitetsbevidste målgrupper.
Team og organisation
Virksomheden drives af et lille, ambitiøst team med erfaring inden for salg, marketing og produktion. Vi er drevet af en fælles mission om at skabe et bedre alternativ i drikkevareindustrien og har indtil nu løftet meget selv. Vi står nu over for at skulle opbygge en mere robust og skalerbar organisation, der kan følge med vores vækstambitioner.
Ambitioner og næste skridt
Vi vil være den foretrukne producent af fermenterede drikke i Norden og sætte standarden for, hvordan funktionelle drikke kan tænkes og præsenteres. Vores næste væksttrin kræver en styrket strategi for nationalt salg, opbygning af eksport og mere struktureret opbygning af organisationen.