This gadget loads the event details dynamically via code in global javascript. Do not remove.

SPRINGBOARD® i København: Ambitiøs nyhedsplatform med stort omsætningspotentiale vil demokratisere adgangen til dansk kvalitetsjournalistik

  • 29 Aug 2025
  • 13:00 - 15:30
  • BLOXHUB, kl 13:00 til 15:30 pa Bryghusgade 8; 3, 1473 København K
  • 20

Registration

  • Tilmeldingsfrist: 22. august 2025
  • Tilmeldingsfrist: 22. aug 2025

Register



Introduktion til SPRINGBOARD®

Startup vil udvikle en platform (mobil- og webapp), som vil give danskerne adgang til et mangfoldigt nyhedsudbud fra lokale, regionale og nationale medier – samtidig med at den værner om mediernes forretningsmodeller og overlevelse.

Platformen vil give adgang til mere indhold – på én platform, til én månedlig pris for et antal artikler. I dag betaler kun 17 % af danskerne for nyheder, og blandt unge under 44 år er tallet helt nede på 11,8 %. Det står i skarp kontrast til, at 81 % betaler for én eller flere streamingtjenester – og tallene i Danmark er markant lavere end i resten af Norden.

I en tid præget af misinformation og big tech-styret informationsflow skal platformen skabe en demokratisk, fleksibel og bæredygtig model, hvor dansk kvalitetsjournalistik samles ét sted.

Forretningsmodellen er B2C abonnementsbaseret løsning, suppleret med transaktionsbaseret model for køb af artikel-enheder. Platformen vil have partnerskaber med danske medier, og vil skabe meromsætning for disse ved at fungere som alternativ distributions- og indtjeningskanal.


Punkter til sparring

Til dette SPRINGBOARD® søges paneldeltagere med kompetencer/erfaring til at give sparring på følgende temaer:

                                  1. 1. Indholds- og partnerskabsmodeller med medierne
                                    Hvilken betalingsstrategi? Hvordan går virksomheden bedst muligt i dialog med medierne? Den rette person til at drive disse drøftelser?

                                  2. 2. Forretningsgrundlag og markedet
                                    Sparring og input på virksomhedens antagelser omkring markedsstørrelse, prissætning, kundetilgang og målgrupper

                                  3. 3. Finansiering
                                    Bør det overvejes at søge funding? Hvis ja, hvad er mulighederne og hvor mange i en eventuel investorkreds?
                                  4. (Virksomheden kan egenfinansiere 500.000 kr.)


                                                  Branche: Film, lyd, bog og musikudgivelser (digital indholdsproduktion), Software/SaaS

                                                  Udviklingsstadie: Proof of Concept

                                                  Virksomhedens CVR-reg.: Hovedstaden

                                                  Kompetencer i panelet:

                                                  • Partnerskaber /betalingsstrategi
                                                  • Målgrupper/prissætning
                                                  • Finansiering / kapitalrejsning


                                                  Dette er det andet af to Springboards som afholdes samme dag & sted.

                                                  Virksomheden

                                                  I en tid, hvor sociale medier flyder over med uverificeret indhold, og internationale tech-giganter sætter dagsordenen for informationsstrømmen, har Danmark brug for et nyt alternativ. En ambitiøs dansk startup vil nu gentænke måden, vi forbruger nyheder på – med fokus på troværdighed, valgfrihed og teknologisk fleksibilitet.


                                                  Produkt/ydelse

                                                  I dag betaler kun 17 % af danskerne for nyheder – blandt unge under 44 år er tallet helt nede på 11,8 %. Det står i skarp kontrast til, at 81 % betaler for én eller flere streamingtjenester, og det er lavere end i de øvrige nordiske lande.

                                                  Især unge og lavtlønnede holder sig væk, bl.a. på grund af abonnementstræthed, afhængighedsskabende sociale medier, svært tilgængeligt sprog og manglende fleksibilitet. Samtidig møder danskerne betalingsmure på 53 % af nyhedsartiklerne.

                                                  Den nye generation af mediebrugere er ikke længere loyale over for enkeltmedier, men søger diversitet, valgfrihed og overblik. Her kan platformen tilbyde et nyt hjem – én samlet indgang til dansk kvalitetsjournalistik, uden unødige barrierer.

                                                  Platformen vil styrke den danske mediebranche og værne om kvalitetsjournalistikken. Platformen skaber meromsætning vha. en alternativ distributions- og indtjeningskanal for medierne i en tid, hvor annonceindtægter daler, og algoritmer på sociale medier begrænser rækkevidden for mediernes indhold. Brugere, der rammer betalingsmure hos fx Berlingske eller Jyllands-Posten, vil via platformen få mulighed for at købe adgang til enkeltartikler – en ny fleksibel vej til kvalitetsindhold.


                                                  Hvilken løsning

                                                  Platformen er en mobil- og webapp der samler et bredt udvalg af national, regional og lokal journalistik under ét abonnement (eksempelvis 199 kr. per måned for adgang til 30 artikler). Med filtrering giver platformen brugeren mulighed for at tilpasse deres nyhedsflow, og bruge intelligente funktioner og AI så nyheder kan tilpasses i længde, format, tone og kompleksitet – og både læses eller lyttes til, alt efter situation og behov.


                                                  Forretningsmodel

                                                  Business-to-consumer (B2C) abonnementsbaseret løsning, suppleret med transaktionsbaseret model for køb af artikel-enheder. Platformen vil have partnerskaber med danske medier, og vil skabe meromsætning for disse ved at fungere som alternativ distributions- og indtjeningskanal som henvender sig mod danskere der ikke betaler for nyheder i dag.


                                                  Målgruppe

                                                  Danskere der ikke betaler for nyheder i dag, primært i alderen mellem 16-44 år, samt danskere med en årsindkomst under 450.000 kr.


                                                  Vækstpotentiale/mål/ambition

                                                  Udgang af første år: 18.000 kunder, årets omsætning 23,2mioDKK, årets resultat 3,1mioDKKUdgang af andet år: 112.000 kunder, årets omsætning 202,6mioDKK, årets resultat 38,8mioDKKPlan om international ekspansion (til at starte med i Norden) ved succesfuld opstart i Danmark


                                                  Økonomi/finansiering

                                                  Egenfinansiering på 500.000 kr. samt mulig søgning af angel/seed funding


                                                  Status

                                                  Afsluttede aktiviteter:

                                                  • Mockup på iOS/Android app.

                                                  • Hjemmeside.

                                                  • Finansiel modellering.

                                                  • Indledende samtaler med nationalt medie.

                                                  • Tilbud modtaget fra softwareudviklingsbureauer ifm. udvikling af platform.

                                                  Kommende aktiviteter:

                                                  • 2025: Dybdegående markedsanalyse (fokusgruppe og evt. spørgeskemaundersøgelse).

                                                  • 2025: Partnerskabsaftaler med danske medier.

                                                  • 2025: Søge seed/angel funding.

                                                  • 2025: Rekruttering af nøglepersoner.

                                                  • 2025: Markedsføringsplan.

                                                  • 2026 (1. halvår): Udvikling af platform (mobil og web).

                                                  • 2026 (2. halvår): Lancering og marketing.

                                                  • 2027+: Ekspansion i Norden.


                                                  CONNECT Denmark — Bryghuspladsen 8, 3. sal, 1473 København K — Telefon: +45 27 28 17 86 — E-mail: connect@connectdenmark.com — Sociale platforme:
                                                  Powered by Wild Apricot Membership Software