
Introduktion til SPRINGBOARD®
Virksomheden tilbyder en ny type visualisering af byggeprojekter, hvor der bruges Apple Vision Pro og Augmented Reality (AR) til at præsentere et kommende byggeri i fuld størrelse. Dermed kan man fysisk gå rundt i byggeriet og få en god fornemmelse af rummeligheden og sammenhængen af byggeriet.
Det er et kendt problem, at det er svært at få en rummelig fornemmelse ud fra en plantegning. Med virksomhedens løsning kan en bygherre fysisk gå rundt i sit kommende byggeri og gennem brillerne se den virtuelle bygning i dets rette omgivelser og den faktiske udsigt ud ad vinduerne.
I modsætning til VR der skaber en fuldstændig kunstig verden, lægger AR virtuelle objekter oven på den virkelige verden. Det giver en god rummelig forståelse af byggeriet som kan afhjælpe dyre fejl tidligt i processen, fremskynde vigtige beslutningsprocesser og spare udgifter til fysisk mockup byggeri.
Virksomheden betragter markedet i fire segmenter, hvor der skabes værdi: Private bygherrer, projektsalg, typehus virksomheder samt andre beslutningstagere og influentere. Der er solgt projekter i alle 4 kundesegmenter med tilfredse kunder alle gange.
Punkter til sparring
Til dette SPRINGBOARD® søges paneldeltagere med kompetencer/erfaring til at give sparring på følgende temaer:
- 1. Go-to-market strategi for et produkt, der skal prøves før det forstås
- 2. Validering af betalingsvilje og identificering af den rette betaler
- 3. Product market fit. Med fokus på dokumentation af effekter og ROI for slutkunder
Branche: Byggeri, Serviceydelser/konsulent/rådgiver
Udviklingsstadie: Proof of Concept
Virksomhedens CVR-reg.: Syddanmark
Kompetencer i panelet:
- Go-to-market strategi
- Prissætning
- Product market fit

Ikke alle er lige gode til at få en rummelig fornemmelse af et kommende byggeri ud fra en plantegning. Der er mange tilfælde hvor vigtige beslutninger om bygningsmateriale skal træffes af dem der ikke professionelt arbejder med tegninger, og som derfor kan have sværere ved at træffe de nødvendige beslutninger.
Virksomheden tilbyder en ny type visualisering af byggeprojekter hvor der bruges Apple Vision Pro og Augmented Reality til at præsentere et kommende byggeri i fuld størrelse så man fysisk kan gå rundt i det og få en god fornemmelse af rummeligheden og sammenhængen af byggeriet.
Da man kan se virkeligheden omkring sig gennem brillerne, kan man se sit byggeri i dets rette omgivelser, og går man rundt inde i den virtuelle bygning kan man se den faktiske udsigt ud ad vinduerne.
Man kan kort sagt placere en virtuel bygning ude i den virkelige verden som man kan opleve og lære af som om den allerede var bygget.
Virksomheden betragter markedet i fire segmenter:
1. En privat bygherre der skal opføre en villa eller et sommerhus og har en arkitekt til at tegne for sig. I dette tilfælde kan det hjælpe kommunikationen mellem arkitekten der forstår tegningerne og den private som måske aldrig har bygget før, og som ikke nødvendigvis har kompetencer til at forstå tegningerne.
2. Projektsalg. Når en professionel projektudvikler bygger et større projekt, påbegynder man salget længe inden byggeriet står færdigt. Køberen skal kunne forestille sig det kommende byggeri som sit hjem, og skal tage beslutning om at investere.
3. Typehus virksomheder. Når en privat bygherre vil bygge et typehus, kan standard plantegninger præsenteres på byggegrunden i fuld størrelse så placering, udsigt og indkig kan prøves med en række forskellige huse inden man tager beslutning om planløsningen.
4. Andre beslutningstagere og influentere. Dette kan fx. være brugergrupper af sundhedsfagligt personale når der skal tages beslutninger om størrelse og indretning af nyt hospitalsbyggeri. Det kan også være en skolebestyrelse der skal udvælge en vinder af en arkitektkonkurrence til et nyt skolebyggeri. En kommunalbestyrelse der skal tage stilling til et foreslået byggeri i kommunen, eller mange andre situationer hvor der er værdi i en bedre forståelse af et byggeri eller dets sammenhæng med omgivelserne.
Firmaet har udviklet en app til Apple Vision Pro, der kan forankre 3D tegninger i virkeligheden i fuld størrelse. Der er solgt projekter i alle 4 kundesegmenter med tilfredse kunder i alle tilfælde.
Kunden sender sin 3D tegning til firmaet som står for konvertering og opsætning, og som faciliterer visningen for kunden. Denne service sikker at den ret avancerede teknologi bliver nemt tilgængelig.