This gadget loads the event details dynamically via code in global javascript. Do not remove.

SPRINGBOARD® i Horsens: Bæredygtig tekstilvirksomhed med international produktion og digitalt fokus søger sparring på digitalt produktpas, PR-strategi og LCA som vækstværktøj

  • 11 Sep 2025
  • 13:30 - 16:30
  • VIA, kl 13:30 til 16:30 pa Banegårdsgade 2, 8700 Horsens
  • 22

Registration

  • Sidste tilmeldingsfrist er: 5. september 2025.
  • Sidste tilmeldingsfrist er: 5. september 2025.

Register



Introduktion til SPRINGBOARD®

En værdidrevet tekstilvirksomhed med international produktion, ambitiøs vækst og rødder i to års research har skabt en gennemtænkt, regenerativ værdikæde med fokus på transparens og bæredygtighed. Med stærke nøgletal og voksende omsætning søges nu sparring til næste vækstfase – kapitalrejsning, digitalisering, skalering – og ikke mindst, hvordan man bevarer sjæl, kultur og retning i en hurtigt voksende virksomhed.


Punkter til sparring

Til dette SPRINGBOARD® søges paneldeltagere med kompetencer/erfaring til at give sparring på følgende temaer:

                                              1. 1) Digitalisering via DPP
                                                Hvordan skaber vi reel værdi, transparens og forbrugerengagement gennem digital produktpas (DPP)?

                                              2. 2) PR som strategisk løftestang
                                                Hvordan bruger en værdidrevet virksomhed PR effektivt til at opbygge brand, troværdighed og markedsposition?

                                              3. 3) LCA som dokumentation og værktøj
                                                Hvordan sikrer vi, at investering i LCA både dokumenterer vores impact og understøtter DPP-transparens?

                                                                            Branche: Mode og design (tøj, tekstil, møbler, lamper, interiør mv.)

                                                                            Udviklingsstadie: Proof of Business

                                                                            Virksomhedens CVR-reg.: Midtjylland

                                                                            Kompetencer i panelet:

                                                                            • Cirkulær økonomi/ressourceeffektivitet
                                                                            • Marketing & Branding
                                                                            • B2C


                                                                            Virksomheden

                                                                            Virksomheden er skabt ud fra en radikal, men enkel erkendelse: tekstilindustrien som vi kender den, må genskabes – i samspil med naturen og med respekt for planetens grænser. Efter flere års research, samtaler og feltarbejde i bl.a. Uruguay, Italien og Danmark, blev virksomheden formelt stiftet i 2023.


                                                                            Produkt/ydelse

                                                                            Virksomheden producerer kvalitetsprodukter i 100 % merinould, hvor hele værdikæden – fra jord til trøje – er gennemtænkt og transparent. Udfordringen er klar: Tekstilbranchen står for op mod 10 % af verdens CO₂-udledning, og forbrugere mangler adgang til ansvarlige og ærlige produkter, de faktisk har lyst til at bruge hver dag.


                                                                            Løsning

                                                                            Ved at arbejde med regenerative landbrug, lokale produktionspartnere, naturfarver og uafhængig dokumentation (fx LCA og NATIVA REGEN), leverer virksomheden tøj, der både er slidstærkt, æstetisk og langt mere skånsomt for miljøet. Næste skridt er implementeringen af et digitalt produktpas (DPP) for at sikre gennemsigtighed, sporbarhed og forbrugerengagement.


                                                                            Forretningsmodel

                                                                            Direkte-til-forbruger (DTC) via egen webshop, med en ambition om fremover at supplere med udvalgte fysiske rum og samarbejder. Øget digitalisering, pre-orders og storytelling er en central del af modellen.


                                                                            Kunder og marked

                                                                            De første 500 kunder er allerede konverteret – med bemærkelsesværdige nøgletal:

                                                                            ● 3,5 % konverteringsrate

                                                                            ● 8 % retur (mod 20–50 % i branchen)

                                                                            ● 18 % genkøb efter 3 måneder

                                                                            ● 4x omsætningsvækst fra april til maj

                                                                            Markedet er voksende – både globalt og lokalt – og præget af en stigende efterspørgsel på ansvarlige tekstiler og troværdige brands.


                                                                            Konkurrenter

                                                                            Branchen er præget af greenwashing og lav transparens. Konkurrenter findes i det klassiske outdoor- og modefelt, men virksomheden differentierer sig gennem sit fokus på regeneration, radikal transparens og kultur.


                                                                            Vækstpotentiale / ambition

                                                                            Målet er at blive en ledende innovationskraft i regenerativ mode. Inden for 3 år ønsker virksomheden at:

                                                                            ● Udvikle en komplet garderobe i merinould (til mænd, kvinder og børn)

                                                                            ● Implementere DPP på alle styles

                                                                            ● Udvikle en åben platform for LCA-data og værdikæde-transparens


                                                                            Ledelse og team

                                                                            Founder har stærk erfaring med retail, branding og community-building. Teamet består i dag af 3 personer + strategiske produktionspartnere i Uruguay, Italien, Danmark og Ukraine.


                                                                            Økonomi og finansiering

                                                                            Egenfinansieret frem til nu. Kapitalrejsning på 1,2–1,5 mio. kr. planlægges til august 2025, med fokus på:

                                                                            ● Produktinnovation (garderobeudvidelse)

                                                                            ● Digitalisering (DPP)

                                                                            ● LCA-kortlægning


                                                                            Status

                                                                            Virksomheden er operationel og i vækst, med både proof-of-concept, markedsvalidering og stærk kundefeedback på plads. Spørgsmålet nu er: Hvordan skalerer man en værdidrevet vision uden at miste sjæl, tempo eller retning?

                                                                              CONNECT Denmark — Bryghuspladsen 8, 3. sal, 1473 København K — Telefon: +45 27 28 17 86 — E-mail: connect@connectdenmark.com — Sociale platforme:
                                                                              Powered by Wild Apricot Membership Software