This gadget loads the event details dynamically via code in global javascript. Do not remove.

SPRINGBOARD® i København: Startup sikrer lovpligtig aldersverifikation med MitID og BankID

  • 11 Nov 2025
  • 14:00 - 17:00
  • Nordia Law, kl 14:00 til 17:00 pa Østergade 16, 1100 København
  • 20

Registration

  • Tilmeldingsfrist: 4. november 2025.
  • Tilmeldingsfrist: 4. november 2025.

Register


Introduktion til SPRINGBOARD®

Virksomheden leverer en sikker og brugervenlig løsning til digital alders- og identitetsverifikation. Vores teknologi gør komplekse processer enkle for både webshops og slutbrugere og sikrer compliance med lovkrav. I dag samarbejder vi med bl.a. Nets, Quickpay, Flatpay og Frisbii samt mange små og mellemstore webshops. Vi har vundet Fyns-, Regions-, Danmarks- og Europamesterskabet i entreprenørskab ved JA (Fonden for entreprenørskab).


Punkter til sparring

Til dette SPRINGBOARD® søges paneldeltagere med kompetencer/erfaring til at give sparring på følgende temaer:

                                                1. Go-to-market strategi?

                                                2. Hvordan får virksomheden traction inden for detailmarkedet?

                                                3. Skalering og internationalisering af online aldersverifikation?


                                                                Industri: Software/SaaS

                                                                Udviklingsstadie: Proof of Business

                                                                Virksomhedens CVR-reg.: Syddanmark

                                                                Kompetencer der efterspørges til panelet:

                                                                • Forretningsudvikling
                                                                • Salg
                                                                • Partnerskaber


                                                                Virksomhed & idégrundlag

                                                                Plug & play aldersverifikation til webshops og websites. Høj fleksibilitet i både opsætning og pris (ingen lange bindinger, ingen dyre forudbetalinger). Not From Denmark/Sweden gør det muligt at sælge lovligt til udlandet uden at kræve lokal eID, mens kunder med dansk/svensk leveringsland altid verificeres. Kan bruges uanset betalingsudbyder, i modsætning til løsninger der låses til én gateway.


                                                                Mission

                                                                Missionen er at gøre identitets- og aldersverifikation enkel, sikker og digital - både online og offline - så virksomheder og borgere nemt kan dokumentere, hvem de er.


                                                                Løsning / produkter

                                                                Vi tilbyder digitale verificeringsløsninger til webshops og virksomheder. Vores MitID Aldersverifikation bruges til bl.a. alkohol- og tobakswebshops, som siden oktober 2024 har været pålagt at verificere deres kunder. Vi understøtter også BankID i Sverige, samt specialløsninger til solarier (Solar IDLock) og boligfremvisninger (EstateID). Derudover tilbyder vi MitID Login til sikker adgang på websites og CreditID, der gør det muligt at kreditvurdere kunder ved checkout og forhindre misbrug af CVR-numre. Vores offline produkter udgør 2 segmenter (låse og scannings enheder).

                                                                Vi bruger betegnelsen IDLock til vores løsninger, hvor adgang kan tilgås via MitID. Det kan anvendes til aldersverifikation i gårdbutikker, solarier og andre selvbetjente miljøer, hvor man vil forhindre misbrug, tyveri og hærværk. Under IDLock hører også EstateID, en nøgleboks til ejendomsmæglere, så potentielle købere kan låse sig ind og se en bolig uden mæglerens tilstedeværelse.

                                                                Vores fremtidige kerneprodukt er IDPoint, som er opdelt i to underkategorier. Nexus er en scanner placeret ved kasseterminalen i detailbutikker. Når en aldersbegrænset vare scannes i kassen, skal kunden scanne og dermed verificere sig med sit ID, før købet kan gennemføres. Det sikrer korrekt alderskontrol og fjerner ansvaret fra kassemedarbejderen. Pulse er en håndholdt enhed/app til dørmænds telefoner, så de nemt kan scanne ID’er, tjekke gyldigheden og samtidig centralisere oplysninger om besøgende. Dermed kan man effektivt udelukke problematiske gæster eller indrapportere f.eks. voldelige episoder direkte til politiet.


                                                                Forretningsmodel

                                                                Abonnement (lav månedlig pris) + pris pr. verifikation. Partneraftaler giver rabat til udvalgte PSP-kunder. Ekstra omsætning fra enterprise-tilpasninger og nye hardware-/POS produkter (IDPoint).


                                                                Segmenter

                                                                Vi arbejder udelukkende B2B og leverer digitale og fysiske løsninger til virksomheder med behov for sikker identitets- og aldersverifikation:

                                                                • MitID & BankID: Aldersverifikation til webshops (alkohol, tobak, nikotin, erotik m.m.).

                                                                • MitID Login: Sikker adgang til websites og interne systemer.

                                                                • CreditID: Kreditvurdering af kunder ved checkout, forebygger CVR-misbrug.

                                                                • IDLock: Alderskontrol ved ubemandede solarier og gårdbutikker.

                                                                • EstateID: Nøgleboks til boligfremvisninger uden mægler.

                                                                • IDPoint: Scannerløsninger til detail og natteliv.

                                                                o Nexus: Kasseterminal-scanner i butikker.

                                                                o Pulse: Håndholdt enhed/app til dørmænd og security.


                                                                Kundecase

                                                                Vores løsninger bruges allerede af en bred vifte af virksomheder – fra bryggerier, vinbutikker, apoteker til lufthavne og statslige organisationer.

                                                                Et par af vores nuværende kunder som er værd at fremhæve: Nørrebro Apotek, J-WARE, Champagnekælderen, NikoPouches, Europesnus, Billund Lufthavn, Selvstyret Grønland - og formentlig snart også Patienterstatningen.


                                                                Marked

                                                                Voksende behov drevet af lovgivning (alkohol, nikotin m.v.) og forventet EU-harmonisering (eIDAS). Norden først (DK/SE klar, FI næste), herefter EU.


                                                                Konkurrenter

                                                                a) PSP-bundne løsninger (fx Svea/ePay) der låser webshop ejeren til én betalingsudbyder, som også har integreret aldersverifikation i deres betalingsmodul.

                                                                b) Løsninger udbudt af webbureauer, som Bewise og BrandbyHand, som er simplere pop-up-løsninger, der let kan omgås.

                                                                Vores fordel: virker med alle betalingsløsninger, er meget svær at omgå, kan tilpasses præcist til kundens behov og leverer dokumenteret compliance.


                                                                Økonomi

                                                                • Lav churn: Høj kundeloyalitet - langt størstedelen bliver, når de først er live og compliant.

                                                                • Geninvestering i vækst: Overskud geninvesteres i produktforbedringer, skalerbar infrastruktur og markedsudvidelse (Sverige og Grønland nu, Finland næste).

                                                                • Lave faste omkostninger: Lean drift og få faste udgifter gør os robuste og kapitaleffektive.

                                                                • Outlook: Forventer højere MRR fra BankID/Shopify + WooCommerce-deploys og efter IDPoint test faser.


                                                                Vækstpotentiale / mål

                                                                Kortsigtet: Kom godt ud på det svenske marked (Shopify, Woo, Presta løsninger), lancere FTN i FI, udbygge partnerkanaler. Mellemlang sigt: eIDAS-klar løsning og udvidelse til flere EU-lande. Mål: fordoble MRR inden 9 - 12 mdr.


                                                                Ledelse & team

                                                                To 19-årige co-founders (ingen fancy “C-titler”, begge dagligt operativt involveret). Vinder af Danmarks- og Europamesterskaberne i Entreprenørskab 2025. Stærkt udviklerteam til produkt/SDK-arbejde.


                                                                Status

                                                                DK: Formentlig markedsleder, hundreder af aktive shops, MitID løsning stabilt i drift.

                                                                SE: BankID live (Shopify-app + WooCommerce), første kunder onboardet, partnerdialoger i gang.

                                                                FI: FTN i udvikling/pilotforberedelse.

                                                                Produkt: IDPoint i sen fase (pilot Q4–Q2).

                                                                Partnerskaber: Nets, QuickPay, Frisbii, Flatpay m.fl. – udvidelse til Sverige på vej.

                                                                CONNECT Denmark — Bryghuspladsen 8, 3. sal, 1473 København K — Telefon: +45 27 28 17 86 — E-mail: connect@connectdenmark.com — Sociale platforme:
                                                                Powered by Wild Apricot Membership Software