This gadget loads the event details dynamically via code in global javascript. Do not remove.

SPRINGBOARD® i Vejle: Tech-aktør i oplevelsesbranchen automatiserer håndteringen af betalte sang-anmodninger

  • 02 Dec 2025
  • 13:30 - 16:30
  • Vejle Erhverv, kl 13:30 til 16:30 pa Tech House (mødelokale: Next Level); Innovations Allé 7, 7100 Vejle
  • 22

Registration

  • Sidste tilmeldingsfrist er: 25. november 2025
  • Sidste tilmeldingsfrist er: 25. november 2025

Register



Introduktion til SPRINGBOARD®

Virksomheden løser én af de største hovedpiner for DJ's og natklubber: håndtering af musikønsker. Virksomheden er en digital tech-aktør i oplevelsesbranchen, der har udviklet en platform, som automatiserer håndteringen af betalte sang anmodninger. Samtidig indsamles værdifulde data om musikpræferencer, gæster, adfærd og potentielle leads til både artister og venues. Idégrundlaget er at skabe struktur, effektivitet og nye indtægtsmuligheder i en branche, hvor meget stadig håndteres manuelt.


Punkter til sparring

Til dette SPRINGBOARD® søges paneldeltagere med kompetencer/erfaring til at give sparring på følgende temaer:

                                        1. 1. Skalering og B2B-partnerskaber
                                          Hvordan kan vi strukturere og accelerere samarbejder med større kæder og strategiske partnere på tværs af markeder?

                                        2. 2. Automatisering af onboarding
                                          Hvordan kan onboarding-processen digitaliseres og automatiseres, så væksten kan ske effektivt uden konstant ledelsesinvolvering?

                                        3. 3. Pris- og indtjeningsmodel
                                          Hvordan kan vores forretningsmodel optimeres for at tiltrække og onboarde flere klubber, som betaler for løsningen, samtidig med at vi sikrer en skalerbar og rentabel vækstmodel?

                                                                Branche: Software/SaaS

                                                                Udviklingsstadie: Proof of Concept

                                                                Virksomhedens CVR-reg: Syddanmark

                                                                Kompetencer i panelet:

                                                                • Partnerskaber
                                                                • Prissætning
                                                                • Strategi og vækstplaner


                                                                Virksomheden og idégrundlag

                                                                Virksomheden er en digital tech-aktør i oplevelsesbranchen, der har udviklet en platform, som automatiserer håndteringen af betalte sang-anmodninger. Samtidig indsamles værdifulde data om musikpræferencer, gæster, adfærd og potentielle leads til både artister og venues. Idégrundlaget er at skabe struktur, effektivitet og nye indtægtsmuligheder i en branche, hvor meget stadig håndteres manuelt.


                                                                Produkt / ydelse

                                                                Vi løser én af de største hovedpiner for DJ's og natklubber: håndtering af musikønsker. Traditionelt bliver disse håndteret via beskeder, sedler eller verbalt i støjende miljøer, hvilket skaber frustration og ineffektivitet. Vores løsning digitaliserer processen fuldstændigt, så DJs kan fokusere på deres musik, mens gæsterne får en bedre oplevelse.


                                                                Løsningen

                                                                Platformen muliggør direkte digitale sanganmodninger via QR-koder placeret i klubber, på skærme, plakater og andre fysiske materialer. Gæsten kan sende et ønske, betale et beløb og få svar direkte fra DJ’en, som via systemet kan acceptere eller afvise sangen i realtid. Systemet registrerer al aktivitet, hvilket skaber brugbare data for både arrangører og musikere.


                                                                Forretningsmodel

                                                                Virksomheden opererer udelukkende med en transaktionsbaseret model, hvor en procentdel af hver anmodning går til platformen. Dette har sikret et simpelt, gennemsigtigt og skalerbart indtægtsgrundlag samt en gratis løsning for DJ's og klubber/barer.


                                                                Kunder og marked

                                                                Kunderne er primært DJs, klubber, barer og eventsteder, der ønsker en lettere måde at håndtere gæsternes interaktion på. Slutbrugerne er gæster, som ønsker at påvirke musikken og skabe en mere personlig oplevelse. Markedet dækker oplevelses- og nattelivssektoren, som efterspørger digitale løsninger, men hvor få reelle produkter findes.


                                                                Konkurrenter

                                                                Der findes i øjeblikket ingen aktive konkurrenter med en tilsvarende løsning, der kombinerer fysisk markedsføring (QR, skærme, plakater) med digital betaling, dataintegration og aktiv DJ-interaktion. Platformen opererer derfor på et unikt område uden direkte konkurrence i nuværende form.


                                                                Vækstpotentiale og ambitioner

                                                                Virksomheden er allerede aktiv i flere europæiske lande og har opnået dokumenterede brug og indtægter. Fokus for næste fase er at skalere gennem strategiske B2B-partnerskaber, udvide datadrevet indsigt til kunder og automatisere onboarding-processen, så væksten kan ske uden konstant ledelsesinvolvering.


                                                                Ledelse og team

                                                                Teamet består af :

                                                                C, ansvarlig for softwareudvikling og regnskab.

                                                                E, ejer og ansvarlig for forretningsudvikling, design, salg og eksterne relationer.

                                                                Derudover benyttes eksterne samarbejdspartnere og salgsaktiviteter.


                                                                Økonomi og status

                                                                Virksomheden drives med minimale udgifter og har lav, men stabil omsætning. Det vigtigste resultat hidtil er, at konceptet er bevist i flere lande gennem aktiv brug, betalende kunder og positiv feedback fra både DJs og venues. Fokus nu er på at udbygge volumen, effektivisere processer og forberede organisationen på næste niveau.

                                                                CONNECT Denmark — Bryghuspladsen 8, 3. sal, 1473 København K — Telefon: +45 27 28 17 86 — E-mail: connect@connectdenmark.com — Sociale platforme:
                                                                Powered by Wild Apricot Membership Software