This gadget loads the event details dynamically via code in global javascript. Do not remove.

SPRINGBOARD® i Aalborg: Strategiske valg i en skalerbar sundhedsplatform – fokus, go-to-market og vækstvej

  • 10 Mar 2026
  • 13:30 - 16:30
  • EY, kl 13:30 til 16:30 pa Østre Havnegade 65, 9000 Aalborg
  • 19

Registration

  • Sidste tilmeldingsfrist er: 4. marts 2026
  • Sidste tilmeldingsfrist er: 4. marts 2026

Register

 


Introduktion til SPRINGBOARD®

En digital sundhedsplatform med høj samfundsrelevans og stort skaleringspotentiale. Vi styrker pårørende gennem viden, redskaber og støtte 24/7. Udfordringen er ikke behovet – men prioritering og go-to-market. Skal vi fokusere skarpt på psykiatrien eller udnytte potentialet i en bredere sundhedskontekst? Vi søger paneldeltagere, der kan udfordre vores valg af fokus, marked, skalering og vækstvej.


Punkter til sparring

Til dette SPRINGBOARD® søges paneldeltagere med kompetencer/erfaring til at give sparring på følgende temaer:

                                                    1. Fokus/prioriteringer

                                                    2. Go-to-market

                                                    3. Vækstmuligheder


                                                            Industri: Software/SaaS, Velfærdsteknologi, Health Care, Sundhed, Rehabilitering

                                                            Udviklingsstadie: Proof of Concept

                                                            Virksomhedens CVR-reg: Nordjylland

                                                            Kompetencer der efterspørges til panelet:

                                                            • Strategi og vækstplaner
                                                            • Digitalisering
                                                            • B2G



                                                            Virksomheden og idégrundlag 

                                                            Virksomheden udvikler en digital sundhedsplatform, der styrker pårørende gennem viden, redskaber og støtte – tilgængeligt 24/7. Platformens første fokus er på pårørende til psykisk sårbare.

                                                            Udgangspunktet er et veldokumenteret, men ofte overset behov: Pårørende spiller en central rolle i sundhedsvæsenet, men mangler samlet og let tilgængelig støtte. I dag findes der mange tilbud, men viden og redskaber er fragmenterede og svære at overskue.

                                                            Platformen fungerer som én digital indgang, hvor eksisterende viden samles og suppleres med basisviden og konkrete redskaber, der kan tilpasses lokale behov.

                                                            Platformen er modulopbygget og designet til skalering – både i forhold til målgrupper og forretningsmodel – med potentiale for udbredelse til andre områder i sundhedssektoren, fx demens, diabetes og andre kroniske sygdomme.


                                                            Produkt/ydelse

                                                            Pårørende oplever ofte manglende overblik, viden og støtte – særligt uden for åbningstid. Det skaber belastning hos både pårørende, borgere og fagpersoner. Samtidig efterspørger kommuner og sundhedsaktører løsninger, der kan supplere eksisterende tilbud digitalt.


                                                            Løsning

                                                            En digital platform med evidensbaseret viden, konkrete redskaber og målrettet indhold til pårørende. Platformen kan tilpasses lokale behov og eksisterende tilbud og fungere som et supplement – ikke en erstatning – for fysiske indsatser.


                                                            Forretningsmodel

                                                            Primært B2G/B2B med abonnement/licensmodel. Mulighed for partnerskaber med kommuner, regioner, sundhedsforsikringer og private aktører. Platformen er udviklet med henblik på genbrug, modularitet og skalerbarhed.


                                                            Kunder

                                                            Offentlige aktører (kommuner, regioner), sundhedsrelaterede organisationer og potentielt private aktører med berøring til sundhed og omsorg. Slutbrugerne er pårørende.


                                                            Markedet

                                                            Et stort og voksende marked inden for velfærdsteknologi og sundhed, præget af stigende pres på ressourcer, øget fokus på forebyggelse og digital understøttelse.


                                                            Konkurrenter

                                                            Markedet består primært af enkeltstående tilbud, rådgivning eller diagnosespecifikke løsninger. Der mangler én digital indgang, hvor eksisterende viden samles, suppleres med basisviden og konkrete redskaber stilles til rådighed.


                                                            Vækstpotentiale / ambition

                                                            Ambitionen er at etablere en stærk position inden for ét fokusområde og derfra skalere platformen til flere dele af sundhedssektoren.


                                                            Ledelse og team

                                                            Virksomheden er founder-ledet med solid erfaring inden for digital udvikling, samarbejde med offentlige aktører og brugerinddragelse. Teamet suppleres efter behov og vækst.


                                                            Økonomi / finansiering

                                                            Projektet er støttet af eksterne midler og egen midler (fra tidligere exit) Fokus er nu på prioritering, go-to-market og bæredygtig forretningsmodel.


                                                            Status

                                                            Platformen er i MVP udgave med igangværende brugerinddragelse og samarbejder. De kommende strategiske valg vil være afgørende for tempo, fokus og langsigtet vækst.


                                                            CONNECT Denmark — Bryghuspladsen 8, 3. sal, 1473 København K — Telefon: +45 27 28 17 86 — E-mail: connect@connectdenmark.com — Sociale platforme:  
                                                            Powered by Wild Apricot Membership Software