This gadget loads the event details dynamically via code in global javascript. Do not remove.

SPRINGBOARD® i Odense: Autonom robotplatform transformerer professionelle maskiner gennem automation og intelligent styring

  • 17 Jun 2026
  • 13:30 - 16:30
  • Fonden Syddanske Forskerparker, kl 13:30 til 16:30 pa Forskerparken 10, 5230 Odense M
  • 20

Registration

  • TILMELDINGSFRIST: 10. juni 2026
  • TILMELDINGSFRIST: 10. juni 2026

Register


Introduktion til SPRINGBOARD®

Virksomheden udvikler en autonom mobil robotplatform med første anvendelse indenfor gulvslibning. Visionen er at koble automation og intelligent styring sammen med eksisterende professionelle maskiner på tværs af brancher. Virksomheden søger sparring omkring skalering, OEM-partnerskaber, industrialisering og international positionering.


Punkter til sparring

Til dette SPRINGBOARD® søges paneldeltagere med kompetencer/erfaring til at give sparring på følgende temaer:

                          1. 1. Strategiske partnerskaber med etablerede maskinproducenter og industrielle aktører

                          2. 2. Skalering af autonom robotplatform til flere brancher og anvendelser

                          3. 3. International go-to-market, industrialisering og kapitalrejsning


                              Branche: Automation, Robotteknologi, Droner

                              Udviklingsstadie: Proof of Business

                              Virksomhedens CVR-reg.: Sjælland

                              Kompetencer til panelet:

                              • Partnerskaber
                              • Automatisering
                              • Finansiering & Kapitalrejsning


                              Virksomheden udvikler en autonom mobil robotplatform med fokus på at automatisere eksisterende professionelle maskiner og arbejdsgange.


                              Det første produkt er en autonom robot til gulvslibning, udviklet til professionelle gulvslibemaskiner. Løsningen kombinerer autonom navigation, intelligent styring og industriel maskinteknologi med henblik på at reducere fysisk nedslidning, forbedre arbejdsmiljøet og øge effektiviteten i bygge- og renoveringsbranchen.


                              Virksomhedens idégrundlag udspringer af mange års praktisk erfaring fra gulvbranchen, hvor mangel på faglært arbejdskraft, fysisk belastende arbejdsprocesser og stigende krav til effektivitet skaber behov for nye teknologiske løsninger.


                              Det unikke ved løsningen er, at virksomheden ikke alene ser potentiale i én specifik robot, men i udviklingen af en fleksibel autonom platform, der på sigt kan integreres med flere typer eksisterende professionelle maskiner og arbejdsgange.


                              Virksomheden har nu udviklet sin første MVP – en autonom robot til slibning af gulve – og den første enhed er allerede solgt til en af verdens største producenter af professionelle gulvslibemaskiner. Kunden har udtrykt stor strategisk interesse i projektet og har samtidig tilkendegivet interesse for et potentielt ejerskab og et tættere strategisk samarbejde omkring den videre udvikling og skalering.


                              Virksomheden ser desuden et betydeligt potentiale i at anvende den underliggende robotplatform indenfor flere brancher og maskintyper, herunder:

                              • Industriel rengøring.

                              Bygge- og renoveringsbranchen.

                              • Facility management.

                              • Specialiserede industrielle processer.

                              • Forsvar og miljøer med behov for autonom drift.


                              Strategien er derfor ikke nødvendigvis at producere komplette maskiner fra bunden, men at koble autonomi, software og intelligent styring sammen med eksisterende maskinplatforme og OEM-løsninger.


                              Virksomheden er aktuelt i overgangen mellem prototype, test og kommercialisering. Fokusområderne er blandt andet:

                              • Industrialisering og skalerbar produktion.

                              • Robusthed og driftssikkerhed i industrielle miljøer.

                              • Internationale OEM-partnerskaber.

                              • IP og platformstrategi.

                              • Kapitalrejsning og skalering.


                              Markedspotentialet vurderes som betydeligt, da mange brancher står overfor de samme udfordringer:

                              • Mangel på arbejdskraft.

                              • Stigende lønomkostninger.

                              • Øgede krav til arbejdsmiljø.

                              • Behov for effektivisering og automation.

                              • Fokus på bæredygtighed og længere levetid på eksisterende materialer og installationer.


                              Virksomheden søger derfor sparring fra profiler med erfaring indenfor robotics, automation, industrialisering, internationale partnerskaber, produktion og strategisk skalering.


                              Teamet består af kompetencer indenfor robotteknologi, software, automation, forretningsudvikling og praktisk brancheerfaring fra gulv- og byggebranchen.


                              CONNECT Denmark — Bryghuspladsen 8, 3. sal, 1473 København K — Telefon: +45 27 28 17 86 — E-mail: connect@connectdenmark.com — Sociale platforme:  
                              Powered by Wild Apricot Membership Software