This gadget loads the event details dynamically via code in global javascript. Do not remove.

SPRINGBOARD® i Aarhus: Kapitalrejsning til udviklingstung teknologi

  • 27 Oct 2026
  • 13:30 - 16:30
  • KRIFA, kl 13:30 til 16:30 pa Klokhøjen 4, 8200 Aarhus
  • 24

Registration

  • Sidste tilmeldingsfrist er: 22. oktober 2026
  • Sidste tilmeldingsfrist er: 22. oktober 2026

Register

 

Introduktion til SPRINGBOARD®

Virksomheden udvikler en biosensorbaseret detektor, der kan registrere relevante stoffer direkte i drinks og advare gæsten via et synligt lyssignal. Teknologien har opnået proof of concept, men vejen til en færdig prototype kræver yderligere kapital. Vi søger sparring på, hvordan vi bedst finansierer den næste udviklingsfase og bygger bro mellem teknologisk proof of concept og investeringsparathed.


Korte facts:

- Team: 2 co-foundere

- Etableret: august 2025

- Teknologisk stadie: Proof of concept opnået – produktudvikling og validering finder sted

- Ekstern softfunding: 1.346.500 kr.

- Næste milepæl: Fungerende prototype forventes i foråret 2027


Punkter til sparring

Til dette SPRINGBOARD® søges paneldeltagere med kompetencer/erfaring til at give sparring på følgende temaer:

                                1. - Finansieringsstrategi: Hvordan bygger vi bro fra proof of concept til en fungerende prototype, når softfunding ikke er tilstrækkelig, og vi er for tidligt i udviklingen til mange investorer?

                                  - Kapital og investorer: Hvilke investorer, strategiske partnere og finansieringskilder bør vi prioritere?

                                  - Investeringsparathed: Hvilke milepæle og hvilken dokumentation skal vi nå for at tiltrække investorer?


                                  Kompetencer der efterspørges til panelet:

                                  • - Finansiering/kapitalfremskaffelse
                                  • - Virksomhedsdrift & Handlingsplan
                                  • - Strategi & vækstplaner


                                          Industri: Medtech/biotech

                                          Udviklingsstadie: Proof of Concept

                                          Virksomhedens CVR-reg: Midtjylland




                                          Virksomheden og idégrundlaget

                                          Virksomheden udvikler en biosensorbaseret detektor, der automatisk kan registrere relevante euforiserende stoffer direkte i drinks. Løsningen har en diskret udformning, der placeres i drinken og overvåger den kontinuerligt. Ved registrering af relevante stoffer aktiveres et synligt lyssignal, der advarer gæsten – uden at vedkommende selv skal foretage sig noget.

                                          Formålet er at udvikle en ny sikkerhedsløsning til nattelivet og festivaler, hvor eksisterende løsninger typisk kræver, at gæsten selv tester sin drink.

                                          Produktstatus og markedsinteresse

                                          Virksomheden har opnået proof of concept på biosensoren og arbejder nu på at validere teknologien og færdigudvikle produktet. Målet er at have en fungerende prototype i foråret 2027. Den resterende udvikling kræver både specialiserede tekniske kompetencer og betydelig kapital.

                                          Samtidig oplever virksomheden positiv feedback og interesse fra flere relevante aktører, herunder alkoholdistributører, barer, natklubber, aktører i nattelivet og festivalbranchen, slutbrugere og offentlige instanser. Interessen indikerer et behov for løsningen, men teknologien skal færdigudvikles og valideres, før den kan afprøves og bringes på markedet.

                                          Den centrale udfordring: Finansiering af næste udviklingsfase

                                          Virksomheden står i et finansieringsmæssigt dilemma. Der er opnået proof of concept og skabt interesse blandt potentielle kunder og samarbejdspartnere, men flere investorer vurderer, at virksomheden endnu ikke er langt nok i produktudviklingen til en investering.

                                          Samtidig er virksomheden allerede lykkedes med at rejse betydelig softfunding, men denne finansiering er ikke tilstrækkelig til at færdigudvikle produktet hurtigt nok. Yderligere softfunding kan bidrage, men løser ikke nødvendigvis kapitalbehovet alene.

                                          Virksomheden har derfor brug for at finde den rette finansieringsstrategi til at bygge bro fra proof of concept til en fungerende prototype og dermed skabe et stærkere grundlag for investering. Det centrale spørgsmål er, hvordan virksomheden bedst rejser den nødvendige kapital, når udviklingsrisikoen fortsat er relativt høj, men markedsinteressen er stor.

                                          Hvad ønsker virksomheden sparring på?

                                          Vi ønsker især sparring fra erfarne erhvervsfolk og investorer på:

                                          - Kapitalrejsning: Hvordan griber vi kapitalrejsningen an, og hvilke investortyper eller alternative kapitalkilder bør vi prioritere?

                                          - Broen til investering: Hvordan finansierer vi udviklingen frem til de milepæle, der gør virksomheden mere investeringsparat?

                                          - Den rigtige finansieringsstruktur: Bør vi kombinere investering, softfunding, strategiske partnerskaber eller andre finansieringsformer – og i hvilken rækkefølge?

                                          - Investorernes forventninger: Hvilken dokumentation, teknisk validering og hvilke konkrete milepæle vil gøre den største forskel for vores mulighed for at rejse kapital?

                                          Vi ønsker at gå fra SPRINGBOARD med et mere konkret grundlag for at prioritere vores næste skridt og lægge en realistisk plan for at rejse den nødvendige kapital til produktudviklingen.


                                          CONNECT Denmark · Bryghuspladsen 8, 3. sal, 1473 København K · CVR 43092545 · Tlf.: +45 27 28 17 86 · E-mail: connect@connectdenmark.com · LinkedIn:  
                                          Powered by Wild Apricot Membership Software