
Introduktion til SPRINGBOARD®
Fagforbundene tjekker løn i hånden, så kun en brøkdel af lønsedlerne bliver tjekket. Startuppen har bygget en deterministisk regelmotor, der tjekker lønsedler mod overenskomsten og viser hver fejl med beløb og paragraf.
Et fagforbund med 100.000+ medlemmer betaler allerede for løsningen. Næste skridt er lønbureauer og lønsystemer, så lønnen er korrekt, før den udbetales, og det kræver kapital.
Korte facts:
- 3 ansatte
- Lanceret i 2025
- Omsætning: kr. +400.000
- Pt. 2 kunder
- Funding: Bootstrapped + Innofounder
Punkter til sparring
Til dette SPRINGBOARD® søges paneldeltagere med kompetencer/erfaring til at give sparring på følgende temaer:
- Fra fagbevægelsen til lønsystemerne: prioritering og kapitalbehov. Hvad skal en pilot hos lønbureauerne bevise, før et lønsystem vil integrere, og hvilken partnermodel virker? Hvordan bevares tilliden i fagbevægelsen, når arbejdsgiversidens lønleverandører også bliver kunder? Hvordan forhandler en lille startup med en koncern, der opkøber aktivt, uden at låse sig?
- Kapital: hvor meget bevis, hvor meget kapital og fra hvem. Hvor meget bevis fra fagforbundene skal der til, før startuppen rejser: er én betalende kunde og to forbund i sidste fase nok, eller skal den første driftsaftale være underskrevet? Skal der rejses nu eller efter svaret på InnoBooster? Business angels eller venture?
- Advisory board først: hvilke profiler, og hvordan findes de. Hvilke profiler skal sidde i det første advisory board, og hvordan findes de? Hvornår giver det mening at gå over til en formel bestyrelse, fx i forbindelse med en runde?
-
Kompetencer der efterspørges til panelet:
- - Finansiering/kapitalfremskaffelse
- - Bestyrelsesarbejde/Advisory Board
Industri: SaaS
Udviklingsstadie: Proof of Business
Virksomhedens CVR-reg.: København

Virksomheden
Startuppen gør overenskomster maskinlæsbare. AI udtrækker reglerne, en SMT-solver kontrollerer dem, og en deterministisk regelmotor beregner lønnen linje for linje. Er data usikre, konkluderer systemet ikke. Korrekthed, ikke sandsynlighed.
Produkt/ydelse
Overenskomster er fulde af tillæg, undtagelser og satser, der skifter over tid. Fagforbundene tilbyder løntjek, men det er manuelt: 30 til 45 minutter for tre lønsedler. Derfor får kun medlemmer, der selv mistænker en fejl, hjælp.
Løsning
Lønseddel og kontrakt uploades eller hentes automatisk. Motoren finder selv den rette overenskomst ud fra kontrakten, tjekker 25 lønsedler på 73 sekunder og viser hver fejl med beløb og paragraf, forklaret linje for linje og klar til at rejse kravet. Persondata fjernes, før lønsedlen læses, og alt er hostet i EU.
Forretningsmodel
Fast platformgebyr plus en månedlig pakke med lønsager og overenskomster. Pakkerne går fra mindre forbund til ubegrænset brug med loft på prisen, og ekstra lønsager betales pr. stk. Betalt pilot på 1 til 2 måneder til pakkeprisen, derefter 12 måneders binding. En ny overenskomst sættes op én gang og kan sælges til alle, der bruger den.
Kunder
I dag er kunderne fagforbund, der tjekker medlemmernes løn. Planen er at flytte tjekket frem i kæden: først til lønbureauerne, der laver lønnen, og på sigt ind i lønsystemerne, hvor løsningen kan implementeres så løn altid følger overenskomsten.
Markedet
Software til payroll- og HR-compliance ventes at vokse fra ca. 57 mia. kr. i 2025 til ca. 164 mia. kr. i 2035, 11 % om året.
Konkurrenter
Fagforbundenes manuelle løntjek, løntjeksplatforme og sprogmodeller, der giver sandsynlige svar uden fuld sporbarhed. Her er hver regel kontrolleret og sporbar til paragraffen.
Vækstpotentiale/mål/ambition
Pilot hos lønbureauer og roadmap med lønsystemer i 2027, de første lønsystemer og Skandinavien i 2028. Visionen er en fast plads i lønsystemerne, så lønnen er korrekt, før den udbetales. Kan motoren overenskomster, kan den også andre regeltunge områder.
Ledelse og team
A: CEO og medstifter: markedsføringsøkonom med 8+ års salg og forretningsudvikling. Fik idéen, da han registrerede timer til lønkørsel i en kommune.
B: CTO og medstifter: MSc i data science med 4+ års AI-produktudvikling, har bygget dokumentpipeline og regelmotor.
C: AI Platform Engineer: speciale i formel verifikation af AI-genererede regler, grundlaget for verifikationslaget.
Økonomi/finansiering
Finansieret af Innofounder (760.000 kr.) og 400.000+ kr. i omsætning. InnoBooster på ca. 1 mio. kr. er søgt, med start tidligst februar 2027. Beløb og timing for den første kapitalrejsning er åbne, og det er her, panelet skal hjælpe.
Status
Startuppen gik B2B efter sit første SPRINGBOARD® i 2025. Første forbund har betalt for et proof of concept og betaler nu for en ny testfase, med forhandling om fuld udrulning som internt værktøj. To store forbund er i sidste forhandlingsfase, 5 forbund mere er i dialog, og startuppen har møde med ledelsen i et stort dansk lønsystem.