Diversitet er et begreb, som giver genlyd i samfundet i dag. Det er tydeligt, at det er et vigtigt område at tage stilling til for virksomheder i fremtiden. Der findes mange facetter af diversitet. Her er køn, nationalitet og alder blandt de mest omdiskuterede. Men en anden vigtig diversitetsgren, vi ikke må overse, er folk med handicap. Det vil Signe Hartvig stifter af Great Minority gøre op med. Hun har derfor i samarbejde med Jacob Nossell fra Enactlab S/I og Katrine Ibsen Larsen fra Dansk Handicap Forbund udviklet en bootcamp med fokus på iværksætteri for unge med handicap.
Signe Hartvig har selv et hørehandicap, og har derfor oplevet på egen hånd, hvor svært det kan være at passe ind på en arbejdsplads, hvor der ikke er taget højde for, at alle ikke er ens. Derfor valgte hun at blive iværksætter, så hun kunne styre og designe sig egen arbejdsdag og arbejdsplads.
”Det er vigtigt, at man som ung har nogle rollemodeller at blive inspireret af. Dem er der desværre virkelig få af for unge med handicap. Rollemodellerne vil være med til at motivere flere unge iværksættere med handicap,” forklarer Signe Hartvig.
Hun fortsætter: ”De unge skal se, at iværksætteri kan blive en karrierevej for dem. For når først de unge opdager hvad de kan, giver det mod til at udvikle sig og tro på at de kan skabe en forretning - og det batter ikke bare på individniveau, men også for hele Danmark.”
Bootcampen finder sted i efteråret, hvor 30 unge kommer igennem et 10 ugers skræddersyet forløb for folk med handicap. Her lærer de alt fra produktudvikling, støttemuligheder til netværksdannelse. Ifølge Signe Hartvig er det nemlig også vigtigt at have et fagligt fællesskab at kunne spare med.
Streamline idéen
”Er målet at få skabt store virksomheder, eller er målet at starte en gnist hos deltagerne for at komme i gang med at arbejde?” spørger Anette Nørgaard fra Vækstfonden. Hun sidder som en del af det sparringspanel, som Signe Hartvig har søgt sparring til bootcampen hos.
Panelet var især enige omkring, at det handler om at holde fokus. Der skal for eksempel holdes fokus på at få unge med handicap i gang med iværksætteri, men ikke også fokuseres på at få dem ind på arbejdsmarkedet. Det er to forskellige spor. Dette understreger Henrik Ingemand fra ARP-Hansen Hotel group, at han er enig i. Ifølge ham er det derudover vigtigt at huske at den personlige udvikling og den faglige kompetenceudvikling er to forskellige ting i det her program.
”Kan I ikke tage 10 personer ind i stedet for 30? For programmer med fokus på iværksætteri har jeg selv erfaret, at det ofte kræver mere end man lige regner med. Med 10 personer er det nemmere at tage bedre hånd om dem og rent faktisk udvikle dem i den rigtige retning,” påpeger Michael Ambjørn fra Rainmaking.
Panelet efterlod Signe Hartvig med mange tanker og nye idéer til bootcampen. ”Det har været stor oplevelse at møde så stærkt et panel, og jeg virkelig glad for at sparringen blev optaget på video, fordi der var mange guldkorn. Nu glæder jeg mig til at få omsat de mange gode idéer til konkrete tiltag,” udtaler Signe Hartvig.
KEY TAKEAWAYS:
Ring endelig til os - alle hverdage mellem 9.00 - 16.00: