, ,
This gadget loads the event details dynamically via code in global javascript. Do not remove.

Detailhandlens overlevelse afhænger bl.a. af in-store musik, der har positiv indflydelse på kundens købsadfærd: streamet musikløsning søger strategisk sparring, Silkeborg - Springboard

  • 24 May 2018
  • 13:30 - 16:30
  • Erhverv Silkeborg, kl 13:30 til 16:30 pa Det Gamle Rådhus - Torvet 2A, 8600 Silkeborg
  • 13

Registration

  • Sidste tilmeldingsfrist er: Tirsdag den 15. maj 2018
  • Sidste tilmeldingsfrist er: Tirsdag den 15. maj 2018

Registration is closed


Punkter til sparring

- Go-to-market

- Skalering/automatisering

- Internationalisering

- Kapitalfremskaffelse


Branche: Internet, Software/SaaS

Udviklingsstadie: Proof of Concept


Virksomheden leverer streamet musik til detailkæder på abonnement via onlinestyret modtagerboks i butikken.

Musikprofil og daglig spilleliste sammensættes på forskningsbaseret fundament til at påvirke kundens købsadfærd med øget opholdstid og salg, samt styrket kundeloyalitet.

Produktet er testet i samarbejde med kendt dansk tøjkæde (med international udbredelse) og har vist tydelige positive resultater på både omsætning og kundetilfredshed.


Kompetencer

Afsætning & Distributionskanaler

B2B

Finansiering & Kapitalrejsning

Forretningsudvikling

In-, og Outsourcing

Internationalisering

Konceptudvikling

Marketing & Branding

Partnerskaber

Prissætning

Salg

Strategi og vækstplaner

______________________________________________

Detailhandelsmarkedet er under stort pres især fra onlinehandel. Derfor efterspørges løsninger, der kan styrke området. Musik har dokumenteret værdi på bundlinje, produktvalg, kundeadfærd, - loyalitet og meget andet. Men mulighederne udnyttes langt fra - ofte tværtimod - i markedet i dag.

Virksomheden hjælper derfor - baseret på en forskningsbaseret metodik - butikskæder med +30 butikker til at skabe mere omsætning og bedre kundeoplevelser ved hjælp af musik.

Produktet er skræddersyet, abonnementsbaseret streaming af musik til kædebutikker.

Det helt unikke ved produktet er, at musikken sammensættes på basis af forskning i, hvordan musik påvirker kunder i detailbutikker. Samtidig bruges analyse af faktorer som kundetilfredshed, nøgletal, opholdstid osv. til grund for løbende optimering af produktet i tæt samarbejde med kunden.

Streamingløsningen leveres via gennemprøvet software, der streamer kundeflowstilpassede playlister til en modtagerboks, som automatisk afspiller musikken. Også når der ikke er kontakt til internettet.

Teamet bag virksomheden har erfaring indenfor forskning, marketing og på ledelsesplan i mediebranchen (blandt andet hos Danmarks største tv kanal).

Der er andre konkurrenter på markedet, som også leverer streaming af musik til butikker. Men ingen andre som bruger den objektive, forskningsbaserede og analytiske tilgang.

Markedet er stort! Alene i Danmark er der omkring 50.000 detailbutikker. En stor del af dem er en del af kæder med op til 300 butikker. Internationalt er der kæder som Intersport med +5000 butikker. Produktet er online, kræver kun one point of contact og er derfor meget nemt at skalere.

Produktet er klar. Virksomheden befinder sig i etableringsfasen med positive testresultater (som må bruges i markedsføring) fra kendt dansk tøjkæde.

Spørgsmål til panelet

Go2Market - del 1:

Efterhånden som produktet udbredes, indsamler virksomheden mere og mere data om effekten af i praksis, som kan bruges til videre markedsføring. Et social proof, som vil gøre produktet langt nemmere at sælge end den forklarende tilgang, som er nødvendig i etableringsfasen.

Spørgsmål 1: Bør virksomheden fokusere på at lave test med udvalgte samarbejdspartnere (ex. intersport, coop el. lign.) og levere produktet uden eller med lave omkostninger i etableringsfasen for at skaffe social proof og validere produktet til brug for videre markedsføring? Hvordan?

Finansiering:

Løsningen er ikke omkostningstung udover arbejdstimer. Dog kræves en streamingboks per butik, som tilhører virksomheden, hvor udgiften afskrives over 1-2 år via abonnementet.

Spørgsmål 2: Bør/kan virksomheden få en investor ind til at finansiere etableringsomkostninger og evt. løn, så produktet kan tilbydes til test hos udvalgte samarbejdspartnere? Hvordan?


Go to market del 2:

Spørgsmål 3: Hvilken strategi vil (uanset svar på ovenstående) bedst og hurtigst få produktet etableret i markedet?

Skalering/automatisering:

Spørgsmål 4: Hvordan sikrer virksomheden bedst fremadrettet, at virksomhedsstrukturen (hvor hver løsning i princippet håndbæres og supporteres) ikke virker som et loft for skalering/udvidelse - både mht antal af kunder og udbredelse over landegrænser?

Internationalisering:

Spørgsmål 5: Hvilken strategi bør virksomheden lægge for at udbrede konceptet internationalt?


CONNECT Denmark — Bryghuspladsen 8, 3. sal, 1473 København K — Telefon: +45 27 28 17 86 — E-mail: connect@connectdenmark.com — Sociale platforme:
Powered by Wild Apricot Membership Software