Virksomheden er en ny markedsplads for mode-webshops på mobilen. Brugsmønster på mobil er væsentlig anderledes i forhold til computer (nuværende konverteringsfald på 50%), hvilket virksomheden understøtter via AI-optimering. Store mængder data om brugerens adfærd og præferencer anvendes til at skabe en virtuel shopping assistent.
______________________________________________
Idégrundlag
Brugsmønsteret på mobil og computer er forskelligt. Det ses at mobilbrugen er hyppigere og i kortere intervaller. Alligevel er næsten alle webshops bygget til computer. Resultatet af dette kan ses i at konverteringsraten på webshops er halvt så høj på mobil, som på computer.
Samtidigt vil brugerne gerne shoppe på mobil, da 2/3 af al trafik på webshops stammer herfra.
Status er altså i dag, at webshops mister salg, og kunder får en dårligere shopping-oplevelse.
Dette løses ved at lave en platform, i form af en mobil app, der er bygget til korte interaktioner, og hvor salgstragten er delt op i mindre bidder. På platformen arbejdes der i 3 faser: Eksponering, beslutning og køb.
Opdelingen betyder en kortere time-to-value, hvilket bedre passer mobilbrug.
Der ses på e-handelsmarkedet en stigende trend i personaliseret assistance, hvilket bl.a. kommer til udtryk i et stigende brug af livechat, chat-bots og voice-assistants som Alexa og Google Assistant.
Gennem platformens brug opbygges der data der kan bruges til at opbygge en kunstig intelligens der kan opfylde ovenstående.
Forretningsmodel, kunder, markedet, konkurrenter
Forretningsmodellen har mange muligheder, hvilket også er noget der skal bruges sparring omkring. I øjeblikket arbejdes der på 3 områder.
1.Kommission for hvert salg
2.Salg af produkttekster til webshops (genereret af en kunstig intelligens, der kan skrive produkttekster ud fra god ”tagging” af produkter. Produkterne på platformen tagges alligevel for at skabe data til den virtuelle assistent.
3.Det langsigtede mål er salg af predictive marketing. Når datasættet er stort nok, kan der sælges profilering af hvilke personer der med høj sandsynlighed vil købe hvilke stykker tøj.
Kunder
Virksomheden er stadig ved at fastslå sin målgruppe. Antagelsen er unge piger i alderen 13-25, yderligere delt op i 3 grupper: Folkeskolen 13-16, gymnasiet 17-19 og universitet 20-25
Det initiale fokus er at komme ud til 17-19-årige.
Den anden side er webshops. Her er det vigtigt at der er et match imellem det tøj brugeren gerne vil have, og det webshoppen har. Det har virksomheden ikke fastslået hvad er endnu.
I øjeblikket onboardes webshops der har imellem 300 og 1000 varenumre, og har samme målgruppe som virksomheden, og er sultne på større markedsandele.
Markedet
Handlen på internettet er stigende, det samme kan siges om brugen af mobil. På de webshops virksomheden har analyse adgang til ses en stigende mængde mobil trafik. Dette stemmer sammen med data fra sekundære kilder. Samtidig er konverteringsraten på mobil ca. halvdelen af hvad den er på computer.
I Danmark har voice-assistants (Alexa, Google Assistant etc.) endnu ikke vundet generelt indtog, men vi ser det komme inden for de næste 2-3 år. Voice kommer i starten ikke til at have en direkte indvirkning på selve salget af tøj, da det er meget visuelt. Dog forudses det at komme til at påvirke hvordan man yder kundeservice.
En af udfordringerne ved at bruge voice-assistants for normale webshops er at det på nuværende tidspunkt integrere dårligt ind i en browserbaseret oplevelse.
Konkurrenter
Virksomheden forsøger at undgå direkte konkurrence med webshops der ikke har apps. Den tætteste konkurrent i Danmark vil være Zale, men Zalando, ASOS og H&M kan også anses som konkurrenter. På samme måde kan Miinto også anses som en konkurrent.
Der findes en tæt konkurrent i England ved navn Mallzee, som gør næsten det samme. Virksomhedens plan er at være bedre på brugeroplevelsen og kunne gøre det til en social oplevelse at bruge platformen.
Vækstpotentiale/mål
2019 Q1 - 2000 brugere (6000 downloads)
2019 slut Q1/Q2 – Investering på 1 mio. DKK
2019 Q2 - Market product fit
2019 Q2 – Kende Cost per download og cost per user
2019 Q3 – Android version
2019 Q4 – 30.000 brugere
2019 Q4 – Have en estimering af life time value på en bruger
2020 Q1 – Virksomheden skal kunne være profitabel
2020 – 2021 ekspandering til nyt marked. Dette kræver muligvis en investering
Ledelse og team
Ejerkredsen har en lang baggrund sammen, hvor de blandt andet driver et andet selskab der laver konverteringsoptimering og dataanalyse.
Ejerkreds
Direktør – Baggrund i militæret som hold leder.
Designer – Multimedie uddannet og 3 års erhvervserfaring
Dataansvarlig – Uddannet ingeniør fra SDU, 3 års erhvervserfaring med dataanalyse og splittests
Derudover er der fuldtidsansat app udvikler i Vietnam, og en deltidsansat Ph.d. i kunstig intelligens i England.
Økonomi/finansiering
Ejerkredsen har selvfinansieret med 200.000kr.
Siden november 2018 har virksomheden haft en burnrate på 12.000/måned uden markedsføring. Der kan selvfinansieres væsentligt længere ved at sælge flere timer i det andet firma.
Status på udviklingsstadie (ift. produkt, marked, finansiering mv.)
Der er lige nu en platform der virker til iOS – den blev lanceret start december-18. I skrivende stund er der én webshop på, og 2 andre onboardes.
Spørgsmål til panelet
Hvordan positionere virksomheden sig bedst muligt til en investering, og hvornår skal den hentes?
Hvordan udvikles forretningsmodellen samt prissætning?
Hvordan rammes og valideres målgruppen bedst muligt?
Hvordan håndteres flere webshops, i forhold til fragt, gengangere af produkter – mht. visning af pris/billeder, m.m.?