Spild fra fødevareindustrien udgør 8% af verdens udslip af drivhusgasser, blandt andet i form af restprodukter der kasseres.
Virksomhedens forretningsmodel er cirkulær og bygger på at gøre restprodukter - pt. frugt og grøntsagsrester - til en ressource, som anvendes til nye lettilgængelige fødevarer til den bevidste forbruger. Dermed bidrages til at minimere klimaaftrykket pr. enhed produceret fødevare.
Produktionen outsources til producenter med den nødvendige know how.
Hvordan og i hvilken skala skal markedet indtages - mindre detailbutikker eller de større aktører?
______________________________________________

Forretningsmodel
Biprodukter indsamles hvorefter virksomheden undersøger og udvikler, hvilke produkter der kan produceres ud fra disse. Efter et minimal viable produkt er fundet, outsources produktionen til en producent med de rigtige kompetencer og viden. Herved kan både virksomheden og producenten fortsætte med produktudvikling, og sparring er muligt omhandlende produktets optimering. Disse produkter sælges B2B til detailhandlere, catering, caféer/restauranter og eventuelt salgsautomater.
Produkter
Virksomheden har på baggrund af denne forretningsmodel udviklet et sortiment på 4 ikke-færdigudviklede produkter samt 1 MVP i form af et knækbrød. Dette vil være go-to-market produktet, der indeholder 50% biprodukt samt 20% kerner. Herved skabes der værdi for forbrugeren i form af ren samvittighed over for helbred og klimaet. Dette vil resultere i værdi for kunderne, da disse vil ramme efterspørgslen og de stigende forbrugertendenser - klima og sundhed.
Kunder
Virksomheden har kontaktet en lang række virksomheder, hvor følgende har vist interesse for dette produkt: RAA Aarhus, Ganefryd, Jordens Frugter, MoCa (Moesgaard Kantine) og Tinc. Virksomheden ønsker dog også at indtage større detailbutikker, ejet af eksempelvis Coop og Salling. Der hersker dog tvivl om hvorledes der startes dialog og samarbejde bedst muligt.
Markedet
Efterspørgslen på bæredygtige/cirkulære produkter har været kontinuerligt stigende i mange år. Derudover er salget af knækbrød i Danmark fra 2004 til 2018 steget fra 200 til 1.100 tons årligt, hvorfor markedet må siges at være stigende i størrelse.
Markedsføring
Virksomheden har oprettet en Facebook og Instagram side, som dog stadig er inaktive. Derudover er der opsat en hjemmeside på amatør niveau. Det er derfor især på dette område, at der mangler samarbejdspartnere med de rigtige kompetencer, enten værende inhouse eller eller outsourcet.
Vækstpotentiale/mål/ambition
Der ses et potentiale med virksomheden forretningsidé. Dette især grundet af to ting. Først og fremmest ses der en tendens både i industrien og hos forbrugerne et skift til bæredygtige alternativer. Derudover er der enorme mængder af biprodukter til rådighed. Dette betyder at virksomheden ikke løber tør for ressourcer, og samtidig også kan udvikle en stor portefølje, da der er mange forskellige biprodukter.
Team
Teamet består af LJ (CPO, B.Sc.Eng. Biotechnology) og MV (COO, M.Sc.Eng. Chemistry).
Økonomi/finansiering
Finansiering har indtil videre været igennem fonde. Disse søger virksomheden fortsat, samt deltagelse i accelerator forløb og iværksætter konkurrencer. Der forventes dog at skulle bruges en del kapital til opstart af produktion og logistik netværk samt markedsføring.
Status – hvor langt er virksomheden
Følgende milepæle er opnået:
Pilotproduktion er udført ved et bageri med daglig kapacitet på 37.500 knækbrød. Bageriet indkøber råvare, producerer og pakker i emballage samt udføre løbende produktoptimering.
Virksomheden har en aftale omkring produktion af bæredygtig emballage, ved en så stor producent at dette aldrig vil blive bottleneck.
Derudover er der samarbejde med et forskningscenter, omhandlende yderligere produkt og procesudvikling.
Udformningen af produktdesign er outsourcet, og er undervejs.
MVP er fødevaregodkendt og næringsdeklaration er igangsat hos Eurofins.
Aftale om salg af beta version af produkt.
Spørgsmål til panelet
1.Go-to-market: Hvilken indgangsvinkel og skala virksomheden burde indtage markedet med.
Virksomheden ønsker sparring i forhold til begyndelsesskalaen. Der ønskes uddybning af begrundelser for om virksomheden burde starte i mindre detailbutikker, eller om der burde satses på større aktører, såsom Coop og Salling, fra start.
Er sidstnævnte gældende, ønskes der rådgivning i, hvorledes dette samarbejde opstartes favorabelt.
2.Produktion: Hvordan virksomhed optimalt kan opskalere.
Virksomhedens knækbrøds producent ønsker ligeledes at producere ud fra et af de erhvervede biprodukter. Dette kan medføre øget konkurrence, men ville også potentielt betyde et rentabelt samarbejde i form af sparring ved produktudvikling eller bedre produktionspriser fra deres side. Der ønskes derfor sparring omkring fordele og ulemper ved begge valg, og hvorledes en favorabel samarbejdsaftale kunne opstilles.
3.Marketing: Hvorledes vi optimalt fortæller virksomheden historie.
Marketing er uden tvivl det område hvor vi mangler flest kompetencer. Vi har derfor brug for hjælp i store dele af dette område. Dette dækker blandt andet hvilken overordnet marketing strategi man burde tage, om markedsføring burde outsources helt eller om der burde ansættes en CMO. Derudover ønskes det dækket hvor og hvorledes optimale samarbejdspartnere indenfor dette område findes.
Det samme gør sig gældende for virksomhedens visuelle design samt online profil.