, ,
This gadget loads the event details dynamically via code in global javascript. Do not remove.

ONLINE: International online skalering af ambitiøs white label skønheds- og wellnesswebshop med udstyr til hjemmebrug - SPRINGBOARD®

  • 14 Dec 2022
  • 14:00 - 16:30
  • Barona, kl 14:00 til 16:30 pa Online, Mødeplatform
  • 6

Registration

  • Sidste tilmeldingsfrist er: 6. december.
  • Sidste tilmeldingsfrist er: 6. december.

Registration is closed


Introduktion til SPRINGBOARD®

Virksomheden, der har over 10.000 kunder, tilbyder innovative skønheds- og wellnessprodukter af høj kvalitet, primært i form af udstyr, som kan anvendes til hjemmebehandling. Forbrugerne sparer tid og penge ift. at gå til klinikker.

Forretningsmodellen er white label produkter under eget brand solgt via e-handel. Produkterne vælges og udvikles i samarbejde med virksomhedens leverandører.

Markedet for produkterne er kæmpestort med høj konkurrence på de store engelsktalende markeder, mens der i Skandinavien, hvor virksomheden agerer, er relativt lille konkurrence.

Målet er en omsætning på 40 mio. kr. i 2024 ved at skalere til hele Norden og udvide produktsortimentet gevaldigt.


Punkter til sparring

Til dette SPRINGBOARD® søges paneldeltagere med kompetencer/erfaring til at give sparring på følgende områder:

    1. 1. Sparring/erfaring til international skalering af en online virksomhed. En vurdering af potentialet for vækst i Norden og Internationalt, samt input til fortsat vækst på lang sigt.
    2. 2. E-commerce: Specifikt konverteringsoptimering og forøgelse af genkøbsgrad.
    3. 3. Sparring på automatisering og branding med det formål at øge virksomhedens markedsværdi, da det langsigtede mål er en exit.


    Industri: Handel

    Udviklingsstadie: Proof of Business

    Region: København


    Kompetencer der efterspørges til panelet:


    • Afsætning & Distributionskanaler
    • Automatisering
    • B2B
    • B2C
    • Exit strategi
    • Internationalisering
    • Markedskendskab Skandinavien
    • Marketing & Branding
    • Online marketing
    • Partnerskaber
    • Strategi og vækstplaner



    Virksomheden og idégrundlag og produkter

    Idegrundlaget er at man som kunde kan købe et produkt som tillader at udføre en behandling på sig selv, som man normalt skulle betale for i en klinik. Dette kan f.eks. være diamantslibning af huden eller permanent hårfjerning.

    Virksomheden agerer inde for både skønhed og wellness og der er derfor bred mulighed for konstant at øge produktsortimentet eller gå ind i andre relevante områder som f.eks. søvn, kost, massage mm.


    Forretningsmodel

    Alle produkter er white label. Virksomheden står altså ikke selv for produktionen, men vælger og udvikler forskellige produkter i samarbejde med virksomhedens leverandører.

    Varerne importeres til Danmark og sælges via webshop.


    Kunder

    Der markedsføres primært mod kvinder 25-65. Ca. 20% af virksomhedens kunder er dog mænd. Virksomheden er primært fokuseret på hudpleje i øjeblikket men planlægger at fokusere mere på wellness over tid, hvor det forventes en højere andel af kunderne vil være mænd.


    Markedet

    Markedet er begrænset af Danmarks størrelse hvorfor virksomheden søger at skalerer internationalt.


    Konkurrenter

    Der er flere meget små konkurrenter, som virksomheden holder øje med. De fleste holder kun 3-6 måneder før de har været nødt til at lukke ned, da de har svært ved at konkurrere med virksomheden og ikke har den nødvendige branding og digitale know-how.

    Der er enkelte store firmaer som sælger nogle af de samme produkter som en del af meget store produktsortimenter. Disse firmaer sælger dem dog oftest som videresalg fra udenlandske brands, hvorfor der er ingen reelle store direkte konkurrenter i Danmark.


    Vækstpotentiale/mål/ambition

    Virksomheden ser stort vækstpotentiale. I skrivende stund er virksomheden vokset med 1000% jan-nov 2022 ift. jan-nov 2021. Virksomheden har et mål om at nå en omsætning på 40.000.000kr i 2024 ved at skalere til hele Norden og udvide produktsortimentet gevaldigt.


    Ledelse og team

    Ledelsen består af én founder med 3 års erfaring inden for online marketing. Kundeservice, online marketing og hjemmesideoptimering er outsourcet til bureauer.


    Økonomi/finansiering

    Virksomheden har en sund økonomi med en profitmargin på omkring 16-20%.

    Virksomheden har adgang til finansiering via en dansk fintech virksomhed fokuseret på e-handel.


    Status – hvor langt er virksomheden.

    Virksomheden har 13 salgbare produkter og over 10.000 kunder. Virksomheden omsætter for +1.000.000DKK/m og dette tal er konstant stigende. Virksomheden er ved at stable en større B2B-aftale på plads med en stor nordisk e-handelsplatform, som vil videresælge virksomhedens produkter.


    CONNECT Denmark — Bryghuspladsen 8, 3. sal, 1473 København K — Telefon: +45 27 28 17 86 — E-mail: connect@connectdenmark.com — Sociale platforme:
    Powered by Wild Apricot Membership Software