Til dette SPRINGBOARD® søges paneldeltagere, der kan give sparring på følgende områder:

Virksomheden har en målsætning om at vækste til den dobbelte størrelse målt på omsætning (50.000.000 kr.) over de kommende to år. I forbindelse med væksten står virksomheden overfor en række nye, og for ledelsen, uvante udfordringer. Det drejer sig hovedsageligt om at skaffe de rigtige kompetencer, der kan agere både rådgivende og udførende i forbindelse med virksomhedens vækstambitioner. Det har hidtil været en udfordring at vide hvilke profiler og roller, der bør rekrutteres for at løfte denne opgave.
Det er tiltænkt, at denne vækst skal affødes af en øget markedsandel på det tyske og svenske marked, som virksomheden udvidede til i hhv. primo 2022 og medio 2021, samt en ekspandering til øvrige europæiske markeder. Markedsandelen ville hovedsageligt skulle erobres fra virksomhedens største konkurrent på begge markeder med hovedsæde i Sverige, som havde en omsætning på 154.829.000 SEK i 2021. Heraf 66.938.000 SEK på det svenske marked. Virksomheden har en anden positionering og en stærkere value proposition end konkurrenten, da virksomheden positionerer sig betydeligt mere på kvalitet og service end konkurrenten, mens de to virksomheder har nogenlunde det samme prisleje. Nedenfor er en sammenligning på konkurrenceparametre visualiseret mellem de to virksomheder:

Konkurrenten har hovedsageligt en større markedsandel i Sverige og Tyskland grundet en længerevarende tilstedeværelse i markederne samt en meget omfattende digital markedsføring gennem en længere årrække.
Virksomheden operer i en generelt umoden niche-branche, der bærer præg af hurtigt vækstende, ejerledet små- og mellemstore virksomheder. Branchegennemsnittet for produkt- og servicekvalitet ligger ifølge TrustPilot meget lavt formegentligt af samme årsag. Det sidste er dog IKKE tilfældet for virksomheden.
Forretningsmodel
Virksomhedens leverer hair extensions til kvinder, der enten ønsker at gøre noget ekstra ud af deres udseende, eller har tyndt hår fra naturens side. Virksomheden ønsker at gøre det let tilgængeligt for kvinder at få det hår, de drømmer om.
Business Model Canvas

Virksomhedens økonomi
Virksomheden er udelukkende finansieret af resultat fra egen drift og overskud fra tidligere år, hvor overskudsgraden gennemsnitligt har lagt over 12%.
Virksomheden består på nuværende tidspunkt af en ejerleder, E-commerce Manager, Business Analyst, Marketing-koordinator, Content Creator, Office Assistant samt to Kundeservice- og lagermedarbejdere. Hertil kommer der fem frisører tilknyttet frisørsalonen, og tre stundentermedhjælpere til butik og kundeservice.
Grundstenene for væksten er lagt, men rådgivningen til både at udarbejde og implementere en international vækststrategi- og plan for organisationens udvikling som hele udebliver – Det er netop dette, vi håber at få sparring på;
Vækststrategi og internationalisering, herunder;
Go-to-market strategi og udvælgelse af de ”rigtige” markeder
Rekruttering og tilførsel af medarbejdertalent
Hvilke roller og profiler har vi brug for, for at indfri vækstmålsætningerne?
Hvordan kan, og bør vi tiltrække denne type talent?
Etablering af advisory board
Hvordan bør udvælgelsen af et advisory board foregå?
Hvilke kvalifikationer og erfaringer bør vi gå efter?