
Virksomheden
Virksomheden skal gøre asfaltbranchen grøn og give den mulighed for at byde ind på bæredygtige byggeprojekter. Dette opnås ved at tilbyde et fossilfrit bindemiddel med lavere energiforbrug. Produktet er det første fermenterede bindemiddel til asfalt.
Produkt
Veje overses ofte i planer om bæredygtig udvikling. Der mangler produkter, som kan gøre asfalt fossilfri. Eksisterende biogene produkter på markedet binder ikke asfaltsten effektivt og er for dyre. Asfalt produceres ved høje temperaturer og er afhængig af olieprodukter.
Løsningen
Naturen er den største arkitekt og har sine egne måder at lave veje på. Denne naturlige løsning skal bruges til at erstatte bitumen. Bitumen varmes op til 180 C, hvor det kan blandes med sten i sin flydende form. Når det køler ned, størkner asfalten. I stedet skal Produktet kunne blandes med sten ved stuetemperatur og størkne gennem en naturlig fermenteringsproces. Dette vil gøre bitumen unødvendigt. Produktet skal være elastisk, holdbart over tid, stærkt, og kunne holde til forskellige vejrforhold uden at blive nedbrudt, hvilket skiller det ud fra andre biobaserede produkter.
Forretningsmodel
B2B. Produktet fremstilles af virksomheden og fragtes til asfaltproducenter, som køber produktet til at blande i deres asfalt. Asfaltproducenterne skal købe nye tanke til at erstatte bitumentanke og færdigvaresiloer, som skal finansieres af producenten ved udsigt til en 90% energibesparelse. Virksomheden har yderligere mulighed for at licensere teknologien til andre virksomheder, men vil som udgangspunkt selv producere og sælge produktet.
Kunder
Asfaltproducenter i Danmark/Skandinavien, herefter Polen, Frankrig, Tyskland og Italien (40% af EU-markedet). Slutbrugere som sælges til: Kommuner, entreprenører, bygherrer.
Markedet
Markedet består af olieproducenter, der kan raffinere olie og få bitumen som slutprodukt. Det europæiske bitumen-marked er 60 mio. euro. Virksomheden vil først fokusere på det Europæiske marked og herefter det asiatiske og afrikanske marked, hvor der er store udviklingsprojekter i udsigt.
Konkurrenter
Der findes ikke nogen direkte konkurrent, da produktet vil det første til at kunne producere biobaseret asfalt ved lave temperaturer.
Vækstpotentiale/mål/ambition
Virksomheden skal vokse til at blive en global forretning, som skal revolutionere asfaltbranchen ved at gøre den grøn og sikre infrastrukturen i både I- og U-lande.
Ledelse og team
Teamet består af 1 stifter/CEO. Der er dialog med en erfaren branche-person fra asfaltindustrien om at komme med ind som medstifter på deltid. Der ledes derudover efter en teknisk medstifter, som kan forbedre produktet og styre pilotprojekter.
Økonomi/finansiering
Virksomheden bootstrapper og søger om pre-seed funding i efteråret 2023. Der planlægges at rejse yderligere kapital i slutningen af 2024 for at finansiere de første pilotproduktioner af produktet og pilotanlæg.
Status
Virksomheden er nyopstartet og er i udviklingsfasen. Der er fokus på at finde medstiftere, patentere opfindelsen, teste prototyperne, udvikle forretningsmodellen og rejse kapital.