
Virksomheden har historisk set haft et ingeniørperspektiv, der har medført en vis kompleksitet. For at kunne gøre virksomheden skalerbar har vi de sidste år forsøgt at simplificere vores produkt portefølje. Dette skal gerne minimere fejl, gøre det enklere for samarbejdspartnere, muliggøre indsamling af data, samt åbne for mulighederne i at kommercialisere på det indsamlede data.
Vand er en værdifuld ressource som i takt med befolkningstilvækst, urbanisering, landbrug og klimaforandringer, vil blive en mangelvare.
Ved hjælp af vand, salt og strøm producerer vores generatorer en mild, men potent desinfektions væske som er ufarlig for mennesker at håndtere, men som er yderst effektivt mod bakterier, vira og Biofilm.
Vores generatorer varierer i størrelse fra 3 L/time til 400 L/time alt efter behov.
Segmenter vi opererer i:
Livestock – holder drikkevandet rent, minimerer sygdom/dødelighed, øger konverteringsrate fra foder til endeligt produkt til alle husholdninger (kyllinger til kvæg)
Legionella – mange varmtvandssystemer kan have problemer med bakterier og biofilm, men i stedet for at bruge unødvendigt meget varme, sikrer vi med mulighed for energibesparelse og co2 reduktion. Vi kan sikre at der ikke opstår legionella problemer i det cirkulerende vand. Ligeledes er der besparelser at hente ved evt. reduktion af temperaturen.
Spildevand – vi kan spare store mængder drikkevand med hygiejniseret gråt vand som der er til rådighed, men ikke anvendes.
Køletårne – der anvendes store mængder kemiske inhibitorer mod kalk, bakterier og biofilm. Dette kan erstattes men en generator, der producerer og doserer på steder og derfor også kun skal have tilført salt. Forbedret arbejdsmiljø.
Vi har i forbindelse med vores kostoptimerings proces behov for at lave en ensartet styring der kan anvendes i alle vores generatorer, som logisk vejleder brugeren til de informationer der er behov for, samtidig med at det er muligt at få disse data op i skyen. Dette vil også gøre os uafhængige at vores nuværende elektronik leverandører der har problemer med at følge med.
Vores kunder er typisk distributører som har aktivitet inden for segmentet i forvejen og som prioriterer denne teknologi. Hovedsageligt består vores omsætning af salg af generatorer, reservedele og eventuelt service. Med en IOT-platform der opsamler data, vil det også åbne for en række andre forretningsmodeller som vi ser ind i sammen med at udviklingsprojektet skrider frem.
Fundamentet er på plads og med egen styring mener vi også at ambitiøse mål er realistiske.
Sidste år gennemgik virksomheden en stor udskiftning af personale og vi har nu de rigtige personer til at føre virksomhedens mål ud i virkeligheden. Hertil er virksomheden ejet af Peter Mads Clausen der yder den nødvendige støtte.