, ,
This gadget loads the event details dynamically via code in global javascript. Do not remove.

SPRINGBOARD® i Aarhus: Nytænkende cirkulær interiørvirksomhed søger sparring til ekspansion, udvikling af B2B-strategi og finansiering

  • 16 May 2024
  • 13:30 - 16:30
  • Beierholm, kl 13:30 til 16:30 pa Tangen 9, 8200 Aarhus N
  • 16

Registration

  • Sidste tilmeldingsfrist er: 9. maj 2024
  • Sidste tilmeldingsfrist er: 9. maj 2024



Introduktion til SPRINGBOARD®

Virksomheden er en online B2C-salgsplatform indenfor personligt kuraterede og håndplukkede brugte møbler og interiør og er nu i gang med at udvikle sin B2B-strategi. Det er et afgørende skridt for at skalere – og virksomheden har derfor brug for hjælp til B2B-strategi og de udfordringer, der mødes med store opgaver, sikring af finansiering og muligheder for at blive mere robuste.


Punkter til sparring

Til dette SPRINGBOARD® søges paneldeltagere, der kan give sparring på følgende områder:

                                1. 1. B2B-strategiudvikling
                                2. Hvordan kan vi udvikle og tilpasse vores B2B-strategi til de skiftende markedsbehov og sikre fortsat vækst?

                                3. 2. Finansieringsmuligheder
                                4. Hvad er den mest effektive finansieringsstrategi for vores virksomhed? Skal vi fokusere på bootstrapping, søge eksterne investorer eller udforske muligheden for soft funding?

                                5. 3. Likviditetsstyring
                                6. Hvordan håndterer vi bedst likviditetsudfordringen forbundet med større ordrestørrelser og langsommere omsætningshastigheder?

                                                Branche: Mode og design (tøj, tekstil, møbler, lamper, interiør mv.), Digitalisering (af eksisterende virksomheder), FN’s 17 Verdensmål

                                                Udviklingsstadie: Proof of Business

                                                Virksomhedens CVR-reg.: Midtjylland

                                                Kompetencer i panelet:

                                                • Finansiering & Kapitalrejsning
                                                • Forretningsudvikling
                                                • Strategi og vækstplaner
                                                • B2B
                                                • Partnerskaber



                                                Virksomheden er én af Danmarks førende forretninger og online salgsplatform indenfor personligt kuraterede og håndplukkede brugte møbler og interiør til dit hjem.


                                                Vi er et cirkulært møbelhus gearet til forbruger 2.0, som ikke køber ind på fast furniture og flatpack. Vi er en top of mind virksomhed, hvis man som forbruger fravælger IKEA og JYSK.


                                                Vi udvikler vores egen IT, håndterer vores egen logistik, kommunikation og markedsføring.


                                                Vi har udviklet en intern app, som strømliner alt indhold til vores instagramporfil og til vores webshop. Yderligere er vores ruteplanlægning og kommunikation automatiseret, og ordrer og forretningsprocesser håndteres sømløst her af vores team.


                                                Vi har også udviklet en ekstern app og webshop, som kunder kan hente ned på deres eget device. Her kan medlemmer få deres varer leveret til fortov, adgang til at se og købe nye varer i vores webshop, før de kommer på instagram og få 10% på deres køb. Dette er en abonnementsløsning, der kører på årsbasis.


                                                Omsætning er solid, vi har bygget alt op med egenfinansiering. Vi startede med 6.000kr i 2020, og i 2023 omsatte vi for 3,5 mio.


                                                Vi vækster og geninvesterer alt.


                                                Vi har igennem længere tid opbygget en solid B2B-portefølje med totalentrepriser for store virksomheder, samarbejder med modehuse, fotoshoots og udlejning til filmsets.


                                                Ordrestørrelsen vokser på B2B sammen med risiko, mens omsætningshastigheden sænkes. Vi forventer, at 2024 bliver et år, hvor ca. 20% af vores omsætning vil komme fra B2B mod ca 10% i 2023.


                                                Kundepræferencer peger på cirkulær branding, kvalitet, æstetik og værdifastholdelse. ESG-krav giver os en helt ny vinkel på at sælge møbler, som ikke er ”NyCirkulære”, men som har udtjent deres life cycle assesment. Vi arbejder benhårdt med dette nye perspektiv for at kunne yde vores business kunder en ekstra tjeneste i form af rapporter og certifikater til de møbler, de køber igennem os.


                                                Vores største udfordring er risikohåndtering i forbindelse med B2B-markedet, hvor vores kunder har dybe lommer og bureaukratiske arbejdsgange. Hvordan laver vi en bæredygtig skalering af virksomheden samtidigt med?

                                                  CONNECT Denmark — Bryghuspladsen 8, 3. sal, 1473 København K — Telefon: +45 27 28 17 86 — E-mail: connect@connectdenmark.com — Sociale platforme:
                                                  Powered by Wild Apricot Membership Software